www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Slinger i valsen
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=6157
Side 1 af 2

Forfatter:  Vingaard [ 26 mar 2015, 22:53 ]
Titel:  Slinger i valsen

Hej.
Jeg har en Jet 1220 drejebænk fra slutningen af 2014 og en Nova G3 spændepatron. Jeg har grovdrejet en del skåle i friskt træ, men er begyndt at have svært ved at få drejet skålene med en fin afslutning. Jeg starter med at spænde en nogenlunde rund blok i bænken på en skrue i spændepatronen. Jeg laver en bund som passer ind i spændepatronen, så når jeg vender skålen og skal udhule den, sidder skålen fast i spændepatronen med en udvendig sokkel. Problemet opstår her, hvor den delvist drejet skål er vendt, for jeg kan ikke få den til at køre jævnt. Når jeg sætter bænken i gang med skålens bund i spændepatronen så forsøger jeg at skrabe ydersiden ren, så de rystelser der måtte opstå fra skæv opspænding eller ligende burde forsvinde, men jeg kan simpelthen ikke få skålen til at dreje jævnt rundt. Jeg forsøger at rette både ydersiden samt det der svarer til overkanten på skålen, men den drejer stadigvæk med rystelser. Selv om jeg udhulder en stor del af skålen og igen forsøger at rette ydersiden, ryster skålen meget.
Jeg er bange for at jeg har presset bænken med for store skåle og nu har ødelagt lejerne, men det kan også være spændepatronen som ikke har kunne tåle at håndtere de lidt større skåle jeg har forsøgt at lave.

Er der nogen der kan hjælpe mig med at beskrive symptomerne på ødelagte lejer i bænken eller en nedslidt spændepatron, så jeg kan spore problemet til det itugået grej og få det skiftet?

På forhånd tak.
Simon

Forfatter:  DenKedelige [ 26 mar 2015, 23:06 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Med mindre der er en defekt i lejerne, så burde du ikke
kunne have ødelagt dem ved at dreje skåle i en størrelse,
der kan være i bænken.

Prøv lige som eksperiment at dreje en skål, hvor du laver
en tap, som du spænder inden i bakkerne, ikke udenpå.
Diameteren på det smalleste sted på tappen skal være 6-7 mm
større end den diameter, kæberne på patronen har, når de er kørt
helt ind. Der skal selvfølgelig også være svalehale på tappen.

Uden at kunne sige helt hvorfor, har jeg på fornemmelsen, at der
er noget galt med opspændingen, der giver uligevægt.

Kunne du evt. lægge et par billeder op af din måde at spænde op på?

Det med at afsløre evt. defekte lejer vil jeg lade andre give et bud på.

VH, Lars

Forfatter:  tjmanden [ 27 mar 2015, 11:18 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Ødelagte lejer "knurrer" af dig fordi der kan være en ujævnhed i kugle/nåle eller i ringen/ne lejet kører i.

Prøv at gøre som Lars beskriver og lav en skaål på - 10 /15 cm i D. Kan den heller ikke centrere skal du nol have besøg af en lokal drejesvend som kan se problemet sammen med dig.

Mvh

Torben

Forfatter:  Vingaard [ 27 mar 2015, 16:51 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Jeg har forsøgt at tage et par billeder af nogle skåle som jeg har haft i bænken samt et par billeder er emnerne som de ofte ser ud inden de kommer i bænken. Jeg har endnu ikke haft tid til at spænde en klods op til photoshoot :)
Jeg må have forklaret mig utydeligt i mit indlæg, for langt de fleste gange laver jeg bunden af skålen med en kant som passer ind i bakkerne på spændepatronen, altså en udvendig kant og ikke en indvendig rille som bakkerne skulle spænde ud i. Det ses tydeligs på billeder hvad jeg har gjort, så håber det kan give mere mening, for synes det er svært at forklare i tekst. Omkredsen af soklen som sættes i spændepatronen er kun en anelse større end når bakkerne er helt lukkede, for derved at opnå den mest cirkulære fæstning omkring skålens bund. Jeg har ikke et værktøj til at lave den præcise vinkel på soklen når den drejes ud, så der opnår præcis lukning omkring soklen, men jeg antager at mit øjemål er tilstrækkeligt i denne sammenhæng. Jeg synes ej heller at have skiftet vinkel eller teknik fra da skålene drejede fint rundt til nu hvor de kører ujævnt.
Jeg er meget interesseret i at få løst dette problem, så hvis der er nogen i området som kunne tænke sig at kigge på det, er alle mere end velkomne - og jeg giver gerne en rødvin eller specialøl til den som tør tage udfordringen op :)

Forfatter:  Anders Laust [ 27 mar 2015, 17:50 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hej

Jeg har ikke meget forstand på om der er slør i lejer eller om de er ødelagte, men det kan man som regel høre. Bruger du pinolen til at centrere skålen med når du sætter den i spændepatronen.
Kunne det evt. Være spændepatronen der er noget galt med? Har du evt. Prøvet med en anden?
Hvad hvis du prøver med en mindre skål for at se om der også er samme problem.

Forfatter:  ErlingSj [ 27 mar 2015, 18:00 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hvis du har lavet tappen så den passede i vådt træ, er den både oval og for lille, når træet er tørret.
Prøv at måle på langs og tværs af tappen.
En våd skål skal have en tap der er 10-15 mm større end idealmålet, afhængigt af træsort.

Spænd klodsen op, og ryk i den med slukket motor.
Vipper skålen i patronen, så er det tappen der er for lille, vipper både skål og patron har du et defekt leje.
Prøv med en skruetrækker at finde ud af, om en eller flere af kæberne sidder løst, når der er spændt en skål i. Det vil en eller to af dem gøre, hvis de er slidt i stykker, men det er nu ikke særligt sandsynligt..

Hvis du har mere kærnetræ i den ene side end i den anden, kan det også give en ubalance, men ikke større end det kan klares ved at sænke hastigheden.

Forfatter:  Vingaard [ 28 mar 2015, 08:34 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Mange tak for jeres svar :)
Jeg forsøgte igår at grovdreje et par skåle, og opdagede at der ikke er problemer så længe klodsen er fastgjort på en faceplate. Det må betyder at lejerne i bænken ikke fejler noget - det er i hvert fald min konklusion. Til spørgsmålet omkring tørret træ, er jeg aldrig kommet så langt have en grovdrejet skål tilbage i bænken, for alle mine skåle er enten drejet i vådt træ og står stadig til tørre, eller i limet ovntørret træ som ikke har været grovdrejet inden skålen er færdiggjort.
Jeg vil nu prøve at slibe en skraber så den får præcise den samme vinkel som bakkerne, så jeg på den måde kan udelukke opspænding til svalehals. Til sidst er så kun størrelse på tappen, og den har jeg nok have for lille lyder det til - så den får lidt ekstra næste gang.
Jeg spændte i øvrigt en skål op i bænken igår og gav mig til at rykke i den, og kunne heldigvis ikke få den til at give sig i hverken opspænding eller i lejerne, lige indtil jeg rykkede hele skålen ud af bakkerne. Så det antager, efter jeres kyndige hjælp, at tappen har været drejet for lille?
Jeg prøver igen efter påske, og følger selvfølgelig op med resultatet :)

Forfatter:  DenKedelige [ 28 mar 2015, 16:10 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Simon, prøv lige at kigge på denne her side:

http://www.peterchild.co.uk/chucks/scrollchuck.htm

Læg især mærke til de to næstnederste illustrationer.

Hvis diameter på tappen ("tenon" på tegningen) er for
stor, sidder emnet dårligt fast. Er den for lille, vil det
hele rokke frem og tilbage (dét er mit fjern-gæt).

Hvis den del, du sætter ind i kæberne er for lang,
støtter fladen af emnet ikke på forkanten af kæberne, og du
*kan* evt. opleve manglende stabilitet ved et tungt emne
(lyder mindre sandsynligt).

Hvad angår vinklen på tappen, kan jeg ikke huske den præcist
for en Nova, men 10-15 grader vil holde sikkert.

VH, Lars

Forfatter:  hobbyhans [ 28 mar 2015, 21:56 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hej Vingård ,hvis du sender en pp så vil jeg da gerne kikke forbi ikke fordi jeg er ekspert på noget område men jeg har da haft flere maskiner ,MVH Hans.

Forfatter:  Vingaard [ 30 mar 2015, 10:58 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Mange tak for de mange indlæg. Heldigvis er der i april måneds udgave a woodturning Magazine et helt stykke om fastgørelse af emner, så bliver forhåbentlig klogere i løbet af påsken. Jeg har også læst dit link Lars, og det er bare fint, mange tak :) jeg er på vej på ferie, så vender først tilbage efter påske :)

Forfatter:  Hans Peter [ 31 mar 2015, 17:27 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Jeg har det samme problem med min Axminster 1628 med Vicmarc vm 100 patron.
Jeg har fulgt nøje de henvisninger og anbefalinger fra Lars, men alligevel slår emnet lidt.
Tappen på emnet er ikke størrer end at emnet berører bakkerne på ydersiden og diameteren på tappen svarer til at bakkerne spændes halv sammen.
Det er tørt træ med begyndende råd jeg har drejet og drejer det færdigt med det samme.
Når emnet er sat i spændepatronen, har jeg sat medlønspenolen på i den anden ende og drejer emnet i balance, men når jeg fjerner medløbspenolen slår emnet lidt og jeg kan ikke dreje emnet i balance igen.
Når emnet er sat i patronen og tager fat og river/rusker i det kan jeg ikke mærke at der.skulle være slør nogen.steder.
Jeg drejer ud til patronen mellem penolerne.

Forfatter:  DenKedelige [ 31 mar 2015, 19:08 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Din Vicmarc 100 har ca. 40 mm vandring. Hvis du har kæberne
20 mm ude som du skriver, så har de kun fat på 8 punkter og
holder for dårligt.
Kig en gang mere på tegningen:

http://www.peterchild.co.uk/chucks/jawdiagram.jpg

Ideelt, så skal kæberne være *næsten* samlet til en cirkel,
når du har spændt emnet fast - som på den midterste tegning.

Erlings skriver om, hvor meget overstørrelse man skal have
på tappen (i vådt træ) i forhold til kæberne helt spændt til.
De mål jeg skriver, handler om tørt træ, klar til opspænding.

VH, Lars

Forfatter:  Andreas K [ 31 mar 2015, 19:31 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Citat:
når jeg fjerner medløbspenolen slår emnet lidt og jeg kan ikke dreje emnet i balance igen.


Jeg tror det kan handle om fas-kontakt og resonans-hastighed.

Jeg har oplevet at et emne der slår lidt, kan være svært at rette op med et jern med fas-kontakt, f.eks et u-jern/bowl gouge.
Jernet bliver simpelthen slået væk fra emnet inden det kan skære de høje punkter væk.
Prøv at rette et område op med et stikstål i stedet, og start derfra med fas-kontakt.

Forfatter:  Hans Peter [ 31 mar 2015, 23:35 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hej Lars og Andreas.
Jeg vil.afprøve jeres forslag her i påsken. Kan omdrejnimger også have indflydelse, jeg kører med 1800 - 2000 omdrejnimger. Skålen slår også når jeg drejer ud invendigt.

Forfatter:  BjoernA [ 01 apr 2015, 09:54 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

En lille en mere: Du kan næsten altid høre om der opstår vibrationer i træet/ mærke om der opstår vibrationer i jernet, så en god måde at lære at kontrollere disse vibrationer på er at træne i :

1: kontrollere spåntykkelse - så vibrationer ikke opstår, og:
2: Lære sig at dreje med og mod træets fiberretning, og :
3: lære sig at bruge "Skæret" på det valgte værktøj; d.v.s at eksperimentere gevaldigt med skærevinklerne, trykket mod træet (fas eller ej), skærets vinkel mod cirkelslaget, (over- i eller under centrum), træne i at "Shear Scrape" O:S:V - der er mange løsninger, så snak med erfarne drejere, tage et godt drejekursus hos en drejer som KAN det at bruge et jern optimalt.

Det er umuligt at forsøge at beskrive tingene godt nok her - DET skal læres/trænes/prøves, og man skal også lære sig at slibe jernene rigtigt- og godt. :) OG, man skal også have det ind på rygmarven at man får sat det rigtige omdrejningstal som passer både i diameteren, udvendig/indvendig, træsort (sådan generelt).

God fornøjelse :)

Forfatter:  Hans Peter [ 01 apr 2015, 11:22 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hej Bjørn.
Tusind tak for dit korte men meget forståelige indlæg. Jeg kan godt mærke når der begynder at komme vibrationer.
Jeg er først nu begyndt at dreje skåle, så det er som du skriver øvelse og træning der skal til.
Jeg har planlagt at komme til drejetræf i Rødekro en af dagene, det kunne være der var en der der kunne vise lidt.
Det er lidt langt væk fra Langeskov til Ørslev, men det kunne være fristende at afsætte en dag og besøge dig.
Det er altid nogle gode og saglige indlæg du kommer med.

Forfatter:  DenKedelige [ 01 apr 2015, 12:55 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Det kan jeg varmt anbefale dig at gøre, Hans Peter.
VH, Lars

Forfatter:  BjoernA [ 01 apr 2015, 13:18 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hans Peter skrev:
Hej Bjørn.
Tusind tak for dit korte men meget forståelige indlæg. Jeg kan godt mærke når der begynder at komme vibrationer.
Jeg er først nu begyndt at dreje skåle, så det er som du skriver øvelse og træning der skal til.
Jeg har planlagt at komme til drejetræf i Rødekro en af dagene, det kunne være der var en der der kunne vise lidt.
Det er lidt langt væk fra Langeskov til Ørslev, men det kunne være fristende at afsætte en dag og besøge dig.
Det er altid nogle gode og saglige indlæg du kommer med.


Du er velkommen, fruen laver al den kaffe vi kan klare, og et stykke med spegepølse klarer vi også. Giv et praj hvis du får lyst til en tur til "Djævleøen" :)

Forfatter:  Agerbundsen [ 02 apr 2015, 08:10 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Der er et par principper, man SKAL forstå og acceptere ved brug af bakker med svalehale profil:

1. Den drejede tap eller det borede hul til opsænding SKAL være af en størrelse, som passer til bakkerne - se den midterste tegning i Lars den kedeliges indslag.

2. Tappen eller hullet SKAL være af en længde/dybde, så bakkerne registrerer mod skålens undeside - altså ikke så lang eller dyb at tappen eller hullet registrerer mod bunden af bakkerne.

Hvis disse to principper ikke er overholdt, har bakkerne ikke ordentligt fat, med flyvende emner som resultat. Det er lige meget om det er en dyr Vicmark firklo eller en billigere klon, princippet er det samme. Der skal måles og drejes indenfor nogle ganske få millimeter - og der er ikke nogen vej udenom.

Støtte med pinoldokken hjælper selvfølgelig, men den kan jo ikke bruges når det sidste skal drejes væk. Det er også her at der er størst risiko for et "catch" (kom bare med et bedre dansk ord) og så er alt arbejdet med skålen jo spildt når den tager sig en sidste flyvetur.

Det samme problem eksissterer ikke med en Stronghold eller Talon firklo, som er meget tolerant overfor diameteren af tappen/hullet, da den holder fast på emnet med et helt andet princip - men koster altså endnu mere end en original Vicmarc. Som det hedder på godt udenbysk: "Yer makes yer choice and pays yer money."

Forfatter:  xang1972 [ 02 apr 2015, 14:15 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Agerbundsen skrev:
Der er et par principper, man SKAL forstå og acceptere ved brug af bakker med svalehale profil:

1. Den drejede tap eller det borede hul til opsænding SKAL være af en størrelse, som passer til bakkerne - se den midterste tegning i Lars den kedeliges indslag.

2. Tappen eller hullet SKAL være af en længde/dybde, så bakkerne registrerer mod skålens undeside - altså ikke så lang eller dyb at tappen eller hullet registrerer mod bunden af bakkerne.

Hvis disse to principper ikke er overholdt, har bakkerne ikke ordentligt fat, med flyvende emner som resultat. Det er lige meget om det er en dyr Vicmark firklo eller en billigere klon, princippet er det samme. Der skal måles og drejes indenfor nogle ganske få millimeter - og der er ikke nogen vej udenom.

Støtte med pinoldokken hjælper selvfølgelig, men den kan jo ikke bruges når det sidste skal drejes væk. Det er også her at der er størst risiko for et "catch" (kom bare med et bedre dansk ord) og så er alt arbejdet med skålen jo spildt når den tager sig en sidste flyvetur.

Det samme problem eksissterer ikke med en Stronghold eller Talon firklo, som er meget tolerant overfor diameteren af tappen/hullet, da den holder fast på emnet med et helt andet princip - men koster altså endnu mere end en original Vicmarc. Som det hedder på godt udenbysk: "Yer makes yer choice and pays yer money."



Catch = hugger i

Forfatter:  stig bredsgaard [ 02 apr 2015, 19:39 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Agerbundsen skrev:
- men koster altså endnu mere end en original Vicmarc. ."


Jeg ved ikke hvor du og Bjørn har fået den ide fra?

Jeg lavede et prischeck på Stronghold og VM120, begge uden bakker

Stronghold $ 209

Vicmarc $ 231

Så der er ingen undskyldning for ikke at bruge det rette værktøj.

Forfatter:  Agerbundsen [ 03 apr 2015, 06:53 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Priser i Europa, MED #2 bakker: Sminge 2450 kr. for en Vicmarc VM120 og Oneway Europa Stronghold 1912 kr. med fragt.

På den anden side, så er det "folk" har købt er Vicmarc kloner fra England til lavere priser.

Så Stronghold er både bedre og biligere end en original Vicmarc i Europa. I stand corrected.

Forfatter:  DenKedelige [ 03 apr 2015, 07:20 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hvad med en helt ny "missionær"-tråd?
Manden har et konkret problem omkring brugen af
bl.a. en Nova-patron.
Selv kunne jeg aldrig finde på af afspore en tråd...

VH, Lars
OBS: Tråden kan indeholde spor af jordnødder og (selv-)ironi!

Ordliste til Stig:
Afspore: Derail
Jordnødder: Peanuts

Forfatter:  Agerbundsen [ 03 apr 2015, 08:49 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

DenKedelige skrev:
Afspore: Derail
Jordnødder: Peanuts


Skal vi ikke holde BaneDanmark og Jimmy Carter udenfor denne tråd?

Forfatter:  BjoernA [ 03 apr 2015, 09:06 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Lige en til omkring "tapper". Hvis træet er !: frønnet", 2 "Løst" i veddet, på anden måde svækket, 3: Vådt træ, 4: Komprimerbart træ, 5: Uhensigtsmæssigt diametermål på "tappen", er det måske en fordel at bore en "indvendig recess" med f.eks et 50 mm forstnerbor og så spænde op på patronen. Sådan en opspænding holder gevaldigt godt fast, og der er jo så ingen tap som kan brække af, vel, OG, da langt de fleste patroners bakker er forsynet med udvendig konus på bakkerne, opnår man jo også at man kan lægge træet an mod bakkerne, og opnå en særdeles stærk tilspænding i bunden af recessen.

Forfatter:  Hans Peter [ 03 apr 2015, 11:47 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

BjoernA skrev:

Du er velkommen, fruen laver al den kaffe vi kan klare, og et stykke med spegepølse klarer vi også. Giv et praj hvis du får lyst til en tur til "Djævleøen" :)


Tak for tilbuddet og vil benytte mig af det en gang efter påske. Sender dig en Pb når jeg finder en dag.

Forfatter:  Hans Peter [ 03 apr 2015, 12:15 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Jeg skruede et emne fast på en flange og drejede en tap ud der passede til spændepatronen.
Satte spændepatronen på emnet mens det sad i bænken, vendte derpå emnet med det hele på, da kunne jeg se at emnet slog lidt og fandt da ud af at bakkerne ikke var helt centrerede selvom spændepatronen var centreret. Jeg kan ikke forklare det nærmere hvad jeg mener, men se de vedhæftede billeder.
Der var en forskel på ca. 1 m.m.
Det er også første gang jeg bruger standardbakkerne på den anviste måde, jeg har oftest brug bakker med lang tap.
Jeg drejede en gris, a la Flemming´s. Først drejet ud til patronen dernæst sat emnet op i patronen med medløbspenolen i den anden ende, drejede grisen næsten færdig og skulle blot fjerne medløbspenolen og have drejet det stykke af hvor medløbspenolen havde støttet, men i det øjeblik jeg fjernede medløbspenolen slog grisen noget med bagdelen.
Det er ikke noget jeg har været ude for tidligere og har da drejet en del, men som sagt har jeg ikke brugt standardbakkerne ret meget mest dem med lang tap.
Jeg vil afsætte en dag og besøge BjørnA.

Forfatter:  Agerbundsen [ 03 apr 2015, 12:26 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hans Peter, den patron er ikke god. Den skal tilbage og erstattes eller pengene refunderes.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror vi har set noget tilsvarende i Rømersgade på nogle af de prisbillige patroner.

Notér at der vil altid være lidt forskel i centreringen når du skifter fra planskive til spændepatron, men ikke en millimeter ved bakkerne.

Ikke at det løser problemet, men du kan godt gøre lidt mere ud af at få en glat overflade på tappen og der hvor bakkerne registrerer i bunden af skålen. Tappen kunne også være lidt mindre, så der måske er en mm eller to mellem bakkerne, når de er spændt hårdt sammen.

Forfatter:  Hans Peter [ 03 apr 2015, 19:25 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Agerbundsen skrev:
Hans Peter, den patron er ikke god. Den skal tilbage og erstattes eller pengene refunderes.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror vi har set noget tilsvarende i Rømersgade på nogle af de prisbillige patroner.

Notér at der vil altid være lidt forskel i centreringen når du skifter fra planskive til spændepatron, men ikke en millimeter ved bakkerne.

Ikke at det løser problemet, men du kan godt gøre lidt mere ud af at få en glat overflade på tappen og der hvor bakkerne registrerer i bunden af skålen. Tappen kunne også være lidt mindre, så der måske er en mm eller to mellem bakkerne, når de er spændt hårdt sammen.

Jeg ved ikke om D&D vil tage den retur, da det er 3 år siden jeg kønte den, men jeg overvejer meget at købe en Nova G3 eller Supernove 2 eller måske en Patriot fra Robert Sorby.
Patriot ser ud til at passe bakker med Vicmarc. Jeg ved ikke om.de.2 andre gør det. Jeg har nogle forskellige bakker til Vicmarcen.

Forfatter:  Hans Peter [ 03 apr 2015, 19:31 ]
Titel:  Re: Slinger i valsen

Hej BjørnA, har sendt dig en pb.

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/