www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Brug af spåner.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=6098
Side 1 af 1

Forfatter:  Kai Ingemann [ 06 mar 2015, 09:22 ]
Titel:  Brug af spåner.

Der har i en anden tråd været skrevet lidt om, hvad spåner kan bruges til, så jeg ville lige lave en tråd for spåner :D
Der har været skrevet om bl.a. i blomsterbedene, som optændingsmiddel og i hønsehuset.

Jeg bruger også jævnligt nogle hos hønsene, men ellers bruger min søde og kloge bedre halvdel dem til at strø i vores rotunde/roundpen i hestefolden.
Hun kan bruge alle de spåner, jeg kan nå at lave samt mange flere, så hvis nogen har et enormt behov for at komme af med deres spåner, så vil vi da gerne aftage dem.
Jeg har nu ikke selv lyst til at køre land og rige rundt efter dem, så det er mest tænkt på jer, som bor indenfor rimelig afstand.

Forfatter:  Bahnanasplit [ 06 mar 2015, 09:41 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Her i huset går spånerne dels som strøelse til vores heste, og dels til røgning....
Supplerer vennekredsen med røg-spåner :)

Forfatter:  Agerbundsen [ 06 mar 2015, 10:19 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Venner med hønsehold henter efter behov. Resten ryger på genbrugsen.

Forfatter:  Kannegaard [ 06 mar 2015, 10:35 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Der er heller ikke noget som spånder fra Guldregn til at røge fisk med, mums :-)

Forfatter:  Svend Erik [ 06 mar 2015, 11:36 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Hvad med spåner fra guldregn? er de giftige eller ej? Jeg har forsøgt flere steder at få et svar, men der er åbenbart stor uenighed.
Det vil være dejligt, hvis skåle lavet af guldregn kan anvendes til fødevarer.
MVH
Svend Erik

Forfatter:  DenKedelige [ 06 mar 2015, 13:41 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Drej du roligt i guldregn. Der er alt for meget hys omkring det.
Jo, plantedelene er giftige, men man spiser dem jo ikke.
Og argumentet om at småbørn spiser bælgene af gamle
guldregn er helt idiotisk. Min overemsige nabo var meget
bekymret over min guldregn, så jeg spiste en bælg for øjnene
af hende. De er bitre og beske og ingen pusling tager mere
end én bid.

Hvis du ikke laver rangler eller børnelegetøj af det, så er der
kun en helt teoretisk fare.

At guldregn så er mere oplagt til dekorative emner end til
hverdags-grødfade gør jo kun "problemet" endnu mere teoretisk.

VH, Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 06 mar 2015, 17:04 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Lars, kan du vise noget dokumentation på at der skulle være en fare ved at lave børnelejetøj eller hverdagsgrødfade af laburnum?

Eller hygger du dig bare med at viderebringe ammestuehistorier.

Forfatter:  DenKedelige [ 06 mar 2015, 17:42 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Hus forbi, Stig.
Jeg skriver IKKE, at det er farligt, tværtimod,
jeg har jo ædt skidtet og er her endnu.
Ikke køn, ikke velholdt, bevares, men levende.

Jeg ku have været lidt mere præcis og skrevet "faren",
for den reelle fare er en overspændt kunde/aftager, der vil
anklage én for forsøg på barnemord, hvis poden har
gumlet i en pind, som nogen kan identificere som den
uha så giftige guldregn. Eller spist sin grød af en skål.

Min familie bruger glad mine små saltkar i guldregn,
og jeg regner dem bestemt for bevaringsværdige.

Samme gamle diskussion som den om food safe
i forhold til "produktansvar":
Ingen grund til at hænge sin bagdel op i klaskehøjde.

VH, Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 06 mar 2015, 18:27 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

DenKedelige skrev:

Hvis du ikke laver rangler eller børnelegetøj af det, så er der
kun en helt teoretisk fare.



Kald mig ordkløver,men jeg læser altså det her som " Hvis du laver børnelegetøj eller rangler af det, er faren reel"

Det var muligvis ikke, hvad du mente, men sådan kan din sætning udlægges.

Forfatter:  jorgen st [ 06 mar 2015, 18:36 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Mine venner bor på en stor grund omkranset af skov. De har en guds velsignelse af store træer, der heldigvis ofte står i vejen, så jeg har hentet mange gode klodser.
Til gengæld har jeg altid spåner i sække til dem. Deres pillefyr kører fint på en halv sæk spåner + en halv sæk piller. Især forår og efterår. Det er mere tilfredsstillende end at køre dem på lossepladsen.
Jørgen ST

Forfatter:  DenKedelige [ 06 mar 2015, 18:49 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Tjah, det ku jeg nok have skrevet bedre.

Da jeg intet *ved* som i "det er endegyldigt videnskabeligt bevist",
så tænker jeg automatisk i CYA-baner.

Én bælg spist af netop mig på netop det tidspunkt gav en let
mavepine, intet andet. Dosis var vel tusindvis gange den dosis,
nogen ville kunne få ved at spise mad af en skål hver dag.

Havde jeg masser af spåner, var det nok andre, jeg spredte ud
i haven og guldregnen, der røg i fyret.

VH, Lars

Forfatter:  Svend Erik [ 06 mar 2015, 21:32 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

Tak til dig Lars for din ihærdighed. Jeg er meget på linje med dig i brugen af guldregn.
Jeg vil ikke bruge skåle lavet af guldregn til væsker.
Mine snaps"glas" bruger jeg kun til pynt, og for øvelsens skyld.
Svend Erik

Forfatter:  Rasmus [ 07 mar 2015, 10:13 ]
Titel:  Re: Brug af spåner.

har en gut der kommer 2 gange om ugen og henter alle mine sække.. de ryger i hans store stoker fyr :)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/