www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hvor skal jeg være?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=5768
Side 1 af 1

Forfatter:  Bo Storm [ 07 dec 2014, 13:41 ]
Titel:  Hvor skal jeg være?

Jeg skal lige straks have indrettet mit "træværksted" og skal i den forbindelse have taget et valg mellem to steder jeg har til rådighed i vores kælder. Det skal skrives med samme at jeg købt en spånsuger (den store fra Harald Skrald) hvor der bliver påmonteret filter, men ved iøvrigt ikke hvor meget dette vil give i forhold til det eventuelle træstøv som dette indlæg reelt handler om.

Sted 1 er et selvstændigt rum hvor døren kan lukkes, og det derfor kan begrænses hvor meget træstøv og lignende der lægger sig andre steder end i dette rum. Ulempen er at dette rum som udgangspunkt er uopvarmet grundet problemer med for høj luftfugtighed såfremt vinduerne ikke hele tiden står på klem. Rummet KAN godt opvarmes men der vil så være en ret høj luftfugtighed.

Sted 2 er en del af et større rum hvor der også er et hjemmekontor med tilhørende kontorartikler. Dette skal selvsagt ikke dækkes af træstøv, men jeg har dog påtænkt om muligt at hænge et loftgardin / forhæng op for at "beskytte" mod indkommende støv. Dette rum er særdeles tørt og også opvarmet.

Baseret på dette kunne jeg godt ønske lidt input fra jer baseret på jeres erfaringer og egne værksteder omkring følgende punkter:

* Hvor meget fint / småt træstøv der reelt skabes ved trædrejning?
* Hvor meget træstøv sådan en spånsuger kan fjerne?
* Risikoen for at drejebænk og værktøj ruster ved lav temperatur og lav luftfugtighed?
* Risikoen for at drejebænk og værktøj ruster ved stuetemperatur og høj luftfugtighed?
* Eventuelt andet jeg skal være opmærksom på?

Jeg takker på forhånd for den hjælp jeg håber i kan give mig.

Forfatter:  martin_r [ 07 dec 2014, 14:37 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Hvis du sætter din bænk sted 2 skal støvet nok finde ind på dit kontor lige meget hvor mange spånsugere du sætter op.

Forfatter:  gammel nybegynder [ 07 dec 2014, 14:52 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Enig med Martin!
Jeg har et forhæng fra loft til gulv i mit værksted for at holde støv fra høvlebænk og reoler, selvom jeg bruger spånsuger, en god en, og hjemmelavede svævestøvsfiltre, der nok er lidt for svage, bliver skiftet til Microcleene fra Sminge om et par dage, så har jeg lidt støv på både høvlebænk og reoler alligevel.
Så hvis du påtænker at stille op sammen med kontor, så siger jeg stakkels computer og printer og andet elektronik der står i samme rum, du kan ikke holde alt støvet væk uanset hvor godt du suger, måske med udsugning til det fri med orkanstyrke, men hvad sker der så med varmeregningen?

Forfatter:  Bo Storm [ 07 dec 2014, 15:14 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Jeg var næsten sikker på at det ville være svaret tilbage.

Meb hvad er så erfaringer med eventuel rust af bænk og værktøj?

Forfatter:  martin_r [ 07 dec 2014, 18:12 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Der kommer mere vand fra træet end fra luften. En tør klud engang i mellem så er du godt rustet :?
Vangerne bliver behandlet lige så forskelligt som der er drejere. Hvad du finder capt Eddie på Youtube, så kig på hans bænk. Pæn er den sku ikke modsat Mike Walt, der ligner en fra et udstillings vindue.

Forfatter:  BjoernA [ 07 dec 2014, 18:32 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

jeg gir vangerne et pust VD40 engang imellem, så går det lettere at flytte på pinoldokken og lannet. :) Ingen rust. :)

Forfatter:  ErlingSj [ 07 dec 2014, 18:47 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Der findes vangeolie, men et strint rapsolie virker lige så godt.
Specielt skal du være opmærksom på eg, der får alt metal i hele huset til at ruste.

Forfatter:  Kannegaard [ 14 dec 2014, 01:10 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Da jeg var på møbelfabrik, mener jeg da vi brugte petroleum til at rense kuttere og vanger med på kehler.

Forfatter:  Agerbundsen [ 14 dec 2014, 07:16 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Bo Storm skrev:
Jeg skal lige straks have indrettet mit "træværksted" og skal i den forbindelse have taget et valg mellem to steder jeg har til rådighed i vores kælder. Det skal skrives med samme at jeg købt en spånsuger (den store fra Harald Skrald) hvor der bliver påmonteret filter, men ved iøvrigt ikke hvor meget dette vil give i forhold til det eventuelle træstøv som dette indlæg reelt handler om.

Sted 1 er et selvstændigt rum hvor døren kan lukkes, og det derfor kan begrænses hvor meget træstøv og lignende der lægger sig andre steder end i dette rum. Ulempen er at dette rum som udgangspunkt er uopvarmet grundet problemer med for høj luftfugtighed såfremt vinduerne ikke hele tiden står på klem. Rummet KAN godt opvarmes men der vil så være en ret høj luftfugtighed.

Sted 2 er en del af et større rum hvor der også er et hjemmekontor med tilhørende kontorartikler. Dette skal selvsagt ikke dækkes af træstøv, men jeg har dog påtænkt om muligt at hænge et loftgardin / forhæng op for at "beskytte" mod indkommende støv. Dette rum er særdeles tørt og også opvarmet.

Baseret på dette kunne jeg godt ønske lidt input fra jer baseret på jeres erfaringer og egne værksteder omkring følgende punkter:

* Hvor meget fint / småt træstøv der reelt skabes ved trædrejning?
* Hvor meget træstøv sådan en spånsuger kan fjerne?
* Risikoen for at drejebænk og værktøj ruster ved lav temperatur og lav luftfugtighed?
* Risikoen for at drejebænk og værktøj ruster ved stuetemperatur og høj luftfugtighed?
* Eventuelt andet jeg skal være opmærksom på?

Jeg takker på forhånd for den hjælp jeg håber i kan give mig.


Hej Bo,

Der kommer meget fint støv i luften - især fra pudsning med snadpapir, som du altså ikke kan undgå. Udsugning og svævestøvsfiltre reducerer problemet, men løser det ikke. Gardiner holder det store skrald tæt på bænken, men gør ikke ret meget for det fine.

Konkludér at du hellere må bruge det separate rum.

Rust er kun relateret til RELATIV fugt (RH)- ikke temperatur. Hvis RH er under 50% kommer der ingen rust. Du kan reducere fugtighesgraden ved at opvarme - hver 5° reducerer RH med ca. 10% eller du kan bruger en affugter. Din beskrivelse af sted 1. er derfor ikke helt fuldestgørende. Hvis det er rigtigt hvad du beskriver, så mangler der en forklaring hvorfor det ville blive mere fugtigt hvis du varmer det op.

Forfatter:  Bo Storm [ 14 dec 2014, 23:10 ]
Titel:  Re: Hvor skal jeg være?

Sted 1 har problemer med luftfugtighed hvis der ikke er udluftning døgnet rundt, og ligger i så fald sådan circus på en 75%. Jeg kan uden de store problemer få bugt med fugtigheden ved som i øjeblikket at have et vindue stående på klem hele tiden, men i så fald bliver der ikke opvarmet da jeg så kan fyre for gråspurvene.

Jeg havde faktisk oprindelig mit hjemmekontor i dette rum, men måtte ty til sted 2 da jeg opdagede at der var løbere af kondens-vand på den ene væg.....

Men tak for alle input, jeg har allerede indrettet mit fremtidige værksted med de første ting. Nu afventer jeg bare min drejebænk, og så drejejern som jeg ikke får købt før juleaften (der er vist noget med at der er gang i noget gave der også).

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/