www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Morter med støder
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=5731
Side 1 af 2

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 24 nov 2014, 13:59 ]
Titel:  Morter med støder

Gode råd efterlyses.

Jeg er blevet bedt om at lave en lille morter til rejsebrug.
Den skal bruges til at knuse piller (medicin) med, og må ikke veje for meget.

Mine spekulationer går på hvilke slags træ skal jeg bruge, og hvordan forsegler/sikrer jeg at træet ikke går i forbindelse med pillerne?

På forhånd tak for input!

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  turnersyndrom [ 24 nov 2014, 14:38 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hej, Niels.
Bøg og birk er begge fødevareegnede træsorter, så her skulle da være en mulighed.
Jeg har selv en udmærket morter i oliventræ, købt i Italien.
Jeg tror at en overfladebehandling vil forringe egnetheden til pilleknuseri.
Hilsen Birger

Forfatter:  DenKedelige [ 24 nov 2014, 15:11 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Har lavet et lille morter til et lignende formål.
Valgte Eg og lavede den nærmest som et æggebæger.
Endetræet giver en god friktion mellem morter, piller
og pistil. Udehandlet indvendig, olie udvendig.

VH, Lars

Forfatter:  martin_r [ 24 nov 2014, 15:58 ]
Titel:  Re: Morter med støder

jeg tænker straks. Medikamina fra knust tablet og garvesyre fra eg kan have uheldig indvirkning på de farmakologiske egenskaber medicinen besidder.

f.eks. tager rigtigt mange et præparat som hedder pantoprazol som modvirker syredannelse i maven. Præparatet tages oftest af dem som har svært ved at synke tabletter generelt. Uden helt at vide det tror jeg faktisk at syren i eg vil reducere virkningen af det aktive stof pantoprazol. lige til medicin tror jeg ikke at en træmorter er specielt godt.
Jeg ville nok vælge plast eller sten, hvorfor ikke kigge i retning akryl som det vi anvender til vinpropper og kuglepenne? http://www.pennstateind.com/store/WXABS03.html

Forfatter:  BjoernA [ 24 nov 2014, 16:09 ]
Titel:  Re: Morter med støder

IKKE Eg og IKKE ENDETRÆ. Som Birger skriver BØG eller Birk (eller Oliventræ :)). INGEN BEHANDLING INDVENDIGT.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 24 nov 2014, 20:27 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Jeg ville vælge buksbom.
Det er det tætteste man kmmer på plastik, hvis det skal være træ.
Du kan få et tørt stykke af mig, hvis vi kan finde en måde at få det til det mørke Jylland på.

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 24 nov 2014, 21:39 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Mange tak for jeres indlæg.

Tak til Stig for tilbuddet, som jeg da gerne vil tage imod.

Jeg skal desværre ikke lige til Sjælland i den nærmeste fremtid, så der skal findes en anden løsning.

Jeg prøver at se om jeg kan finde nogen der kan lægge vejen forbi, andre der skal forbi må selvfølgelig gerne melde sig.

Tak.

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  BjoernA [ 24 nov 2014, 22:05 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hvis Stig vil slippe et egnet stykke Buskbom, vil jeg foreslå at du bare siger tak til , og beder ham sende stykket til dig (Portoen finder du jo nok ud af, ikk. Buskbom er - som Stig skriver særdeles velegnet, og et stykke stort nok til din morter hører ikke til hverdagstræet.

Forfatter:  The Foreigner [ 24 nov 2014, 22:22 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hej Niels. Hvilket dimension skal emnet have? Såfremt at det kun skal være æggebær størrelsen kan jeg måske hjælpe dig.

Jeg har noget buksbom men ikke i stor dimension.

Mvh. David

Forfatter:  Agerbundsen [ 25 nov 2014, 06:00 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Niels, Stig,

jeg tager til Hedensted den 6. december. Jeg kan nok forvilde mig forbi Stig og hente buksbom'en og smide en sæk spåner af på et eller andet tidspunkt før da, og så tager buksbomen med til Jylland.

Det kunne for eksempel blive onsdage eftermiddag??

STIG ??

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 25 nov 2014, 10:33 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hej Jesper,

Det lyder selvfølgelig i mine ørere helt perfekt, så det vil jeg da sige mange tak til.
Jeg regner også med at komme til Hedensted den 6. december.

Også tak til de øvrige indlæg og indspark!

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 nov 2014, 18:32 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Altså onsdag, som i "imorgen onsdag"??
Så må jeg lige finde en pandelampe og støve et stykke egnet buksbom op.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 nov 2014, 18:52 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Ok Jesper, der ligger et stykke, der hvor murstenen plejer at holde. Det ligger i en pose fra Brugsen, ovenpå de to sække tørre ahornspåner, jeg fik fra Andreas i sidste uge.

Det er ca 40 cm langt og 8-10 cm dia, så der burde være rigeligt til både morter og pistil, selvom det har et par revner, du skal udenom.
Jeg vil anbefale dig at lave en generalprøve i et andet stykke træ, for at få formen på plads.

Træet har en interessant proveniens ( Skriver jeg nu med for højt LIXtal igen?).
Det var for 15 år siden en meget gammel og stor hæk, som stod ved Fredensborg slot i kongeparrets private have ( Hedder det "dronningeparret?). Så skulle Henri have udvidet svømmepølen og hækken måtte lade livet.
En del af den har ligget på mit loft og tørret siden, og ender nu i din morter.

Forfatter:  Agerbundsen [ 25 nov 2014, 18:59 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Stig,

Har set ovenstående.

Kommer forbi onsdag.

Lixtallet er OK, stavning so so :)

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 25 nov 2014, 19:16 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hej Stig og Jesper,

Tusind tak.
Det vil helt sikkert blive påskønnet at der kan følge sådan en historie med.
Jeg er helt enig, der skal lige laves en prøve eller to for at få formen på plads.

Jeg glæder mig til projektet og skal nok lægge et billede ind af resultatet.

Med venlig hilsen
Niels Rasmussen

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 nov 2014, 21:18 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Agerbundsen skrev:
Stig,

Har set ovenstående.

Kommer forbi onsdag.

Lixtallet er OK, stavning so so :)


Jeg kan ikke se nogen stavefejl?
Der er en enkelt kommafejl, efter de gamle kommateringsregler, men det er da vist også det hele.

Forfatter:  Agerbundsen [ 26 nov 2014, 16:56 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Niels,

Jeg har din buksbom.

Shellak er meget brugt til at overtrække piller med, så de ikke optager fugt, så det må også være OK at bruge shellak på din morter.

Forfatter:  BjoernA [ 26 nov 2014, 17:25 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Selv Shellac afsætter smag, ikke så meget på piller, der smager man det ikke så meget, indholdet af pillerne er vel normalt nok til at man rynker på næsen, hvorimod hvis tørt Shellak blandes med noget i morteren i tør tilstand er det ikke sikket ham der støder ligefrem få roser .

Råt træ (Buskbom) er bare godt:)

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 26 nov 2014, 22:42 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Det lyder godt Jesper.
Jeg er spændt på at komme i gang.
Forhåbentlig bliver der tid i weekenden til at lave nogle prøver.

På gensyn
Niels

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 10 dec 2014, 17:09 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hej,

Nu har jeg øvet mig lidt, og gjort nogle overvejelser.

Om resultatet så står mål med kritikken fra forums medlemmer er jeg lydhør for.

Da det jo er en morter til rejsebrug, der skal bruges til at knuse noget medicin (piller) med, har jeg valgt ikke at lave den med beads eller andet der kan samle skidt op ved brug.
Min anden overvejelse var at støderen (hvis den hedder det?) skulle have en vis størrelse så den var god at holde i hånden.
Det betyder at sættet måske ikke er så harmonisk at se på!
Jeg ville oprindelig have lavet støderen slankere; men det virkede ikke rigtigt i mine hænder.

Højde 39 mm, diameter 41 mm, støderen 87 mm lang, diameter på det tykkeste sted 18 mm.
Pudset til korn 600, pt ingen overfladebehandling.

Ellers vil jeg fortælle, at det er noget af det mest fantastiske træ jeg har prøvet at dreje i!
Det er så tæt og fint, jeg har aldrig oplevet noget lignende - så stor tak til Stig for træet og til Jesper for at bringe det til Jylland.

Når man slår støderen mod morteren lyder det som to stykker marmor der slås sammen, så fast/tæt er træet.

Jeg har forøvrigt fundet ud af at Buksbom er giftigt - det vidste jeg ikke, heldigvis er det så vidt jeg kan finde ud af kun blade og bark.

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  joe-pearson [ 10 dec 2014, 17:16 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Man mangler et "like" knap på forum, der er ikke så meget at sige om dine morter Niels end at jeg "like it", tak fordi du delt det med os :)

Forfatter:  stig bredsgaard [ 10 dec 2014, 18:39 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Jeg var udmærket klar over det med giftigheden af de grønne dele.
Selv om selve træet havde været giftigt, som f.eks. Demerara Greenheart, ville jeg ikke betænke mig på at lave en morter i det, da det er så hårdt at afslibningen under brug vil være mindre end minimal.

Smuk, simpel udførelse.
Glæder mig at se, at det stykke træ er endt sådan.

Jeg går ud fra at der er noget tilbage af klodsen, det er meget velegnet til fingerringe: viewtopic.php?f=12&t=5372

Desuden er det IMO det bedste træ til rangler, netop på grund af lyden, som Du nævner: viewtopic.php?f=12&t=2593&p=31532&hilit=rangle#p31532

Forfatter:  martin_r [ 10 dec 2014, 20:21 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Tror der bliver rift om buksbom næste gang du får en kædesav vinklet ind i den. Træet ser helt fantastisk ud.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 10 dec 2014, 20:51 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Problemet er at tørre det, uden at det revner.
Det kræver ekstrem tålmodighed.
Dimensioner over 5 cm dia er virkelig sjældne her i landet, specielt hvis de skal være knastfrie som det, jeg donerede til kugledrejerbanden.

Forfatter:  BjoernA [ 10 dec 2014, 22:48 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Smukt lavet - og fint tænkt - må være rigtigt gode i brug, og dejligt at du ikke har overfladebehandlet træet. Buskbom bliver bare smukkere over tid. :)

Forfatter:  tjmanden [ 11 dec 2014, 11:58 ]
Titel:  Re: Morter med støder

flot arbejde.
Støderen hedder en pistil (fra latin pistillum = at støde)
Støder er et godt dansk udtryk.

Hvem er den gamle støder der vakler rundt der?

Mvh

Torben

Forfatter:  kajesor [ 11 dec 2014, 14:18 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Jeg er helt enig i, at det er et fint stykke arbejde, og et flot stykke træ.
Når man lave en morter til almindeligt brug, laver man den da af f.eks. en stamme, som man udhuler? Husfruen har nemlig udtalt et ønske.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 11 dec 2014, 17:56 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Det ville være dumt, da den næsten med sikkerhed vil revne.
Men det er en god ting, at lave den i langsdrejning.
Du kan godt grovdreje den og håbe den holder til optørringen, men det er bedre at finde et stort stykke reelt, urevnet træ, et stykke væk fra stammens center.
Noget af det gamle bindingværk, som er i omløb, ville være fremragende.

Hvor stor skal den være?

Forfatter:  finn niemann [ 11 dec 2014, 18:26 ]
Titel:  Re: Morter med støder

Hej
Stig jeg var så heldig for et års tid siden at få lidt buksbom. Stykker er mellem 5 og 8 centimeter i diameter.
Hvor lang tid vil der gå, inden de tørre?
Hilsen
Finn Niemann

Forfatter:  stig bredsgaard [ 11 dec 2014, 21:53 ]
Titel:  Re: Morter med støder

4-5 år eller deromkring, vil jeg tro.

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/