www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Bøwl sæwe
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=5718
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 20 nov 2014, 10:32 ]
Titel:  Bøwl sæwe

Om det skal hedde et sæt buede stikstål eller et bowl saver kit,
det kan vi så snakke om til dommedag.
Nogen kender udmærket Robin Wood, der drejer på gammeldaws
manér med pedalkraft.
Jeg kan ikke huske at have set lille video før, hvor han viser hvordan
han får en redefuld skåle ud af samme klods træ - sådan et sæt som de kalder
"nesting bowls":

http://www.youtube.com/watch?v=JIgElQwMJpY#t=246

VH,
Lars

Forfatter:  BjoernA [ 20 nov 2014, 10:55 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Skøn video. jeg har set tilsvarende metoder rundt omkring i verden, og det er utroligt hvor hurtigt de kunne fremstille en f.eks skål. :) Tit og ofte hurtigere end vi hobbydrejere kan på vore moderne bænke med moderne HSS jern, sandpapir etc. :)

Forfatter:  kajesor [ 20 nov 2014, 12:07 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Sådan en krog, som anvendes her, er der nogen af jer, som bruger en tilsvarende? Og hvad er jeres erfaringer med den?

Forfatter:  BjoernA [ 20 nov 2014, 13:20 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Det er et skønt stykke værktøj, specielt til vådt træ, men nok svære at få fat i nu om stunder.

Forfatter:  DenKedelige [ 20 nov 2014, 14:49 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Der laves og bruges jo stadig kroge til endetræs-drejning, f.eks. hos Wiedemann.

http://www.drechslertreff.net/werkzeuge_wiedemann_ausdrehhaken.php?v=n374

Og da krogen er en løsdel, kan man vel finde og tilpasse krog og buede håndtag så
de passer til skål-opgaven. Jeg ville ikke turde binde an med det, kræfterne er store
og el-bænken stopper ikke af sig selv for hver ca. 2 langsomme omdrejninger som
den gør på en træde-bænk.

VH, Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 20 nov 2014, 19:19 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Hvis der er drivrem på din bænk, så løsn den så den kun lige drejer emnet rundt, når du skal lave den slags "farlige" ting.
Når så du hugger i ( Læg mærke til at jeg selvfølgelig tager det for givet!!!) glider remmen og emnet stopper.

Samme metode er fortrinlig til begynder undervisning.

Forfatter:  DenKedelige [ 20 nov 2014, 20:00 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Den idé stjæler jeg fluks til vores totale nybegyndere.
Hellere lidt piveri af en rem end en skarpt knald efterfulgt
af en pivende kursist.

...selv om metoden minder mig en smule om min mors første
år som billist, hvor hun kørte med både kobling og speeder
halvt nede for at undgå for ujævn kørsel. Jim, hendes mekaniker,
påstod at selv koblingshuset var blevet blåflammet...

VH, Lars

Forfatter:  martin_r [ 20 nov 2014, 20:13 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Det er vel ikke værre end hun havde sagt. " Det kan da umuligt være mig der har ødelagt kobling, Jeg bruger den aldrig!"

Forfatter:  tjmanden [ 21 nov 2014, 10:16 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Jeg har smedet kroge i hss stål og de virker fint.
Huggeriet er ikke værre end alle mulige andre gammeldags frihåndsjern (uden spånbegrænsere og andet lir).
De skal styres.
De er bedst til udhulning i endetræ men kan nemt bruges på andre måder. Det sidste har jeg ikke erfaring i.
Remløsning og ringpinoler lyder som en god ide til skadebegrænsning, hvis man er ude i slige ærinder.

Se hvilket jern du tog
frygt ej din krog.

poesi er stort

Mvh

Torben

Forfatter:  DenKedelige [ 21 nov 2014, 12:33 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Torben, de stikstål, som jeg frygter vil hugge i er ikke almindelige, ligeud-drejekroge men de
buede jern med krog for enden, som Robin Wood bruger til at stikke skåle ud med.
Der er altså meget langt fra understøttelsespunktet på anlægget og ind til det skærende
punkt både fremad (udhæng) og til siden - det sidste er det, der bekymrer mig mest.

VH,
Lars

Forfatter:  BjoernA [ 21 nov 2014, 13:23 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Jo da, der var en gut her på disse kanter som nær havde brækket nogle ribben med sådan et krumt stikstål - det skulle jo være så "moderne" :(

Forfatter:  tjmanden [ 21 nov 2014, 16:57 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Den lange snabel er et problem hvis man har et kort håndtag.
Har du 20cm snabel (udlæg fra understøttelsespunktet og ind til jern/træ mødepunktet) og 2 m skaft, ændrer betingelserne sig.
Overdrivelse fremmer forståelsen.

Så vidt jeg lige husker er der noget med vægtstangsprincipper osv. Tingene hænger sammen.

Robin laver et bredt spor så han har plads til sit jern sideværts, det er meget afgørende for om man skal have skrammer eller ej.

Et lige stål klemmer nemt hvis man ikke er stabil i indstikskursen.

Krogen (generelt) virker nærmest på samme måde som et ringstål(lukket krog) - den kære Wood laver bare modificerede ringstål for at udvide deres brugsmuligheder. Buen er til for at kunne sætte "ringen/krogen" rundt om hjørnet.

En detalje: Øvelse gør mester.

Mvh

Torben

Forfatter:  DenKedelige [ 21 nov 2014, 17:30 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Helt med, Torben, men den *sidelæns* afstand imellem angrebspunktet
skær-mod-træ og punktet, hvor værktøjet understøttes af anlægget, det er
dén vægtstang, jeg frygter.
Jo større afstand, jo værre tilbøjelighed til at hugge i.
Og hvis et krumt jern "vælter" inde i sporet, så bliver pladsen hurtigt for smal, og
så siger det altså bang.
Men jeg snakker kun ud fra mine egne, gule kyllingefjer, andre er jo velkomne til
at forsøge sig så langt mod og helbred rækker, jeg bilder mig ikke ind at sidde
inde med Sandheden med stort S.

VH, Lars

Forfatter:  kajesor [ 21 nov 2014, 21:17 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Rart at høre både for og imod en drejekrog. Den slækkede rem har jeg hørt om før, jeg tror, det Tage(fra Mors) der har nævnt det.

Forfatter:  VWSorensen [ 21 nov 2014, 22:08 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Når jeg prøver at se videoen får jeg af vide " denne video er ikke tilgængelig ". Er det bare fordi jeg prøver fra en ipad eller kan i andre heller ikke se den..?

Forfatter:  DenKedelige [ 21 nov 2014, 23:16 ]
Titel:  Re: Bøwl sæwe

Den kørte fint fra pc for et øjeblik siden, Victor.

VH,
Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/