www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hvordan kommer jeg igang?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=5628
Side 1 af 1

Forfatter:  MoarHelle [ 24 okt 2014, 19:08 ]
Titel:  Hvordan kommer jeg igang?

Hej herinde og velkommen til mig. :D

Som antydet ovenfor er jeg ny herinde, og fandt faktisk vej herind ved et tilfælde, men det viser bare at google er min ven endnu engang.

Jeg er for ganske nylig begyndt at interessere mig for træ/træsorter. Det er en længere historie hvorfor, men det korte af det lange er, at min familie og jeg får et nyt familiemedlem i midten af november, i form af en papegøje. Nu er det sådan, med de kræ, at de har bedre af at bide i naturligt træ, frem for alt det forskellige plastik, man kan købe i diverse dyrehandler. Og her starter min rejse så, for der er naturligvis træ de ikke kan tåle, og træ de kan tåle.
Derfor har jeg besluttet mig for selv at "producere" dens legetøj, da jeg så er sikker på at perlerne ikke er lavet af f.eks. kirsebærtræ, som er meget brugt, men også ekstremt giftigt for dem.

Jeg har aldrig drejet noget som helst før, og begyndte faktisk først at undersøge hvordan man selv laver perler igår aftes. Jeg har dog lavet andet legetøj ved bare at save træ (bøg og fyr) i stykker, slibe det, og farve det med frugtfarver, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at gå skridtet videre, og lære at dreje, så jeg også kan lave perler og andre geometriske former som gøjen kan få lov til at splitte til atomer, uden jeg skal være bange for giftstoffer og lign.

Her er det så at I kommer ind i billedet. Kan I anbefale en drejebænk til drejning af mindre enheder (min. diameter 5 cm).
Det gør ikke noget, at det er en billig model, da jeg jo også først skal lære det, men den må heller ikke være så billig at man ikke kan lære noget på den (hvis I forstår.) Jeg bor i lejlighed, så pladsen spiller naturligvis også ind her.
Jeg tager også gerne imod råd omkring værktøjerne til produktionen.

Jeg håber at I har tid og mod på at hjælpe en fuldstændig blank nybegynder, som dog er kreativ og elsker udfordringer. ;)

/Helle

Edit: Vil lige nævne at jeg har ledt forummet igennem efter info, og det var begrænset med brugbare resultater der dukkede op med henblik på mindre emner.

Forfatter:  ErlingSj [ 24 okt 2014, 22:35 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Kig efter en billig bænk med en klopatron, så kan du komme i gang med at dreje det, du gerne vil.
(Skal du først til at investere i sådan en fætter, bliver det hurtigt mere bøvlet).
http://www.dba.dk/drejebaenk-emco-unimat-sl/id-1011228883/ kunne godt se ud som noget, der ville være egnet til en lejlighed, men her skal du nu nok være indstillet på at papegøjen bliver hovedaftager af det, der kan laves på den.

Udfyld hvor i landet du bor under Brugerpanelet (øverste højre hjørne), så kan det være, at der er en træderjer i nærheden, som kan vise frem og hjælpe dig på vej.

Forfatter:  Agerbundsen [ 24 okt 2014, 22:43 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Smut en tur ned til Rømersgade 27 den første tirsdag i november. Der kan du møde en hel del drejere, som nok vil kunne råde dig til alt muligt om drejning.

1630 til ?? og ingen tilmelding, gebyrer eller andet der stopper dig fra at ære noget.

Forfatter:  Lars Linde [ 24 okt 2014, 22:48 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Agerbundsen skrev:
1630 til ?? og ingen tilmelding, gebyrer eller andet der stopper dig fra at ære noget.


En skilling i kaffekassen er dog værdsat :D

Forfatter:  DenKedelige [ 25 okt 2014, 06:45 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Det med at kigge forbi Rømersgade kan anbefales. Hvis man
har brug for råd til næsten alle aspekter af at starte op med
trædrejning, skal der stilles rigtig mange spørgsmål og det kan
knibe med at vide, hvad man egentlig skal spørge om for at få
rede på det hele. I Rømersgade møder du mange mennesker
og masser af forskellige tilgange til drejning, så ud over en masse
(papegøje-) snak får du hurtigt syn for sagn. OG kontakt til nogen,
der liiige kan forklare det, du glemte igen.

Aut. Papegøjelegetøjsdrejer er vist en af de få titler, vi ikke har set
endnu på forum. Velkommen.

VH

Forfatter:  martin_r [ 25 okt 2014, 07:33 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvorfor kirsebærtræ er giftigt for en gøje?

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 okt 2014, 12:17 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Ditto.

Forfatter:  ErlingSj [ 25 okt 2014, 13:25 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Lille pipfugl, stort menneske.
Som enhver ved skal man ikke spise kirsebær med de store.

Forfatter:  MoarHelle [ 25 okt 2014, 13:49 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Tak for svarene. Jeg vil helt sikkert kigge ind forbi Rømersgade, det kunne være fedt at mødes med nogen der ved noget om sagen. :)

Kirsebærtræ er giftigt pga. blåsyre. Det gælder også alle andre stenfrugtstræer såsom f.eks blomme og abrikos, så det er med at være lidt varsom, da deres kroppe jo ikke er så store.

Forfatter:  martin_r [ 25 okt 2014, 14:02 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Er det ikke kun stenene som indeholder amygdalin?

Forfatter:  MoarHelle [ 25 okt 2014, 14:09 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Så vidt jeg har forstået efterhånden, er det en skrøne at det findes i selve træet, så jo, jeg vil også sige at det kun er i selve frugtstenen. Jeg vil dog gerne, på længere sigt, sælge legetøjet til papegøjeejere, og det kan altså være rimelig svært at overbevise dem om noget andet end hvad de er blevet indoktrineret til at tro før i tiden.
Derfor vil jeg gerne holde mig til de træsorter som de VED er ok for deres kæreste eje. Better safe than sorry. Det er der salg i. ;)

Forfatter:  DenKedelige [ 25 okt 2014, 15:57 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

Erling, du er - som altid - en viis mand! :mrgreen:

Jeg har sat mig for at lave et par rangler i kirsebærtræ og
afprøve dem på en art, der er milliarder af på kloden.

VH, Lars

Forfatter:  martin_r [ 25 okt 2014, 17:49 ]
Titel:  Re: Hvordan kommer jeg igang?

wow skal du lave udstyr til myrer :o det er sku præcision

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/