www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

stabel-fyrtårn
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=5536
Side 1 af 1

Forfatter:  Bo H Petersen [ 03 okt 2014, 10:35 ]
Titel:  stabel-fyrtårn

Hej de herre

Jeg har tidligere haft held med at finde kompetente og behagelige drejere her på forummet, så jeg prøver igen.

Denne gang skal jeg have lavet et stabel-fyrtårn (se billedet). I første omgang skal jeg have lavet et enkelt eksemplar, men hvis designet tager sig lige så godt ud som jeg håber vil jeg formodentlig gerne have lavet en lille håndfuld tårne. Jeg vil meget gerne betale for at få dem lavet, men man skal ikke kaste sig ind i projektet for at blive millionær. Jeg er selv uddannet snedker og vil derfor være i stand til at hjælpe med arbejdet i det omfang der giver mening. jeg er fra Køge og er ofte i København, så det ville være ideelt at finde en drejer på disse kanter.

Beskrivelse:

Som man kender det fra andre stabeltårne består tårnet af en sokkel (her, de to nederste sammenlimede stykker træ) med en lodret pinde på. På denne pind kan de øvrige klodser monteres som perler. Den øverste klods har ikke et gennemgående hul, men fungere som et "låg" med en passende friktion.

Tårnet er tænkt lavet i eg og røget eg. (der skal ses bort fra de skiftende åreretninger på billedet

Højde 26cm

Hver klods har en tykkelse på 2cm.

Jeg glæder mig til at se om projektet vækker nogens interesse. Om ikke andet med inputs til hvordan det kan laves, eller andet.

Med venlig hilsen

Bo Højgaard Petersen

Forfatter:  Lars Linde [ 03 okt 2014, 13:56 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Fantastisk flot.

Min yngste datter er meget glad for sin BRIO klovn, men personligt synes jeg din er pænere.

Forfatter:  Bo H Petersen [ 03 okt 2014, 14:17 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Tak

Forfatter:  Hans Peter [ 03 okt 2014, 15:18 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Hej Bo.

For at forstå det rigtigt, er det noget du gere vil have lavet eller noget du har lavet?

Forfatter:  Bo H Petersen [ 03 okt 2014, 15:41 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Jeg har tegnet den, og vil gerne have lavet et eller et par fysiske eksemplarer.

Forfatter:  Hans Peter [ 03 okt 2014, 16:16 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Hvor i landet holder du til. Hvis du udfylder din profil med hvor du bor, kunne det være der var nogen i nærheden der var interesseret.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 03 okt 2014, 17:29 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Hans Peter, Bo har altså skrevet i teksten, at han bor i Køge og kommer tit i København.
Så behøver han vel ikke skrive det i profilen også :D

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 03 okt 2014, 17:52 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Jeg har tidligere hjulpet Bo, med et andet projekt. Og gjorde det gerne igen, men lige nu mangler der nogle timer i hvert døgn.

Forfatter:  JesperOK [ 03 okt 2014, 18:15 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Hej Bo

Jeg kan godt hjælpe dig med det, jeg er midt på Valby Langgade;)

Forfatter:  Hans Peter [ 03 okt 2014, 18:39 ]
Titel:  Re: stabel-fyrtårn

Kaj. Det havde jeg overset, sorry.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/