|
En 8 mm bolt er kun 8 mm på halsen. Gevindet er mindre i diameter, så der vil dine hjul ikke passe. Køb bolte med en lang nok hals, og skær dem til i en passende længde bagefter.
Hvis du ser på det tryk, der kommer fra hjulet går det radialt, altså fra centrum og udad. Bolten sidder på tværs af det tryk, og den er forhåbentlig sat gennem en holder på begge sider af hjulet. Det tryk vil enhver bolt kunne klare uden hverken at bøje eller brække. Sidder den kun fast på den ene side af hjulet, vil den blive udsat for et tryk, der vil forsøge at bøje den. Det er mere sandsynligt at holderen brækker, end det er at bolten bøjer - det afhænger af hvor kraftigt gods holderen er lavet af. Men hvor skulle trykket komme fra? Uden brille kan emnet komme i selvsving, så du nærmest ender med at dreje et gevind på det, men de tre hjul sørger jo netop for at emnet ikke kommer til at lege sjippetov, så det er kun den smule ubalance, der måtte være i træet der påvirker bolten. Du skal kun bekymre dig om at finde en bolt med en passende lang hals uden gevind, så har du ingen problemer uanset stålets kvalitet.
_________________ Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!
|