www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=4617
Side 1 af 1

Forfatter:  joe-pearson [ 17 okt 2013, 15:02 ]
Titel:  Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Hvorfor er trædrejer i Danmark så .....?

Vi er bang for at blive set?

Er det fordi vi tro ikke vi kan noget?

Der er 1258 "bruger" tilmeldt forum og 10 - 15 som kommer med indlæge.. maks. Hvad forventer de 1400 som ikke gider noget?

Hvem laver noget for de unge, de vil gerne, eller skal vores "fag forsvind om nogen få år?

Er det det "forbandet" janteloven som har skyldten?

Jeg vil gerne start en debat, det skal være med positive indlæg, helst med svar - forslag, OG SLET INGEN PERSONLY ANGREB.
Håber i alle 1258 vil være med.

Forfatter:  Andreas K [ 17 okt 2013, 15:43 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nig nogger????

Jeg er en af de mange der bare "kigger på".
Jeg startede for et år siden og som med alt nyt, så var det spændende og jeg manglede info.
Nu går tiden så med at samle træ, samle ideer og samle erfaring.

Det er meget sæsonbestemt hvor meget jeg er på forum.

Og så er det jo en hobby, som jeg bruger tid, lyst og lejlighed på når tiden, lysten og lejligheden er der, samtidig.
Der var et initiativ til en samling her på Fyn, som jeg meldte min interesse for, men tilslutningen var ikke stor nok til at en ildsjæl ville bruge tid på at stå for det. Den slags kræver en ildsjæl, ellers lider det en langsom død fra starten.

Jeg har brugt forum meget på den passive måde, lavet forumvox, læst den ene tråd efter den anden, købt anchorseal, været på motorsavskursus med Stig, hentet træ hos et enkelt medlem osv. Men hen over sommeren har jeg ikke brugt tid på at dreje og har været helt fraværende her på forum. Nu er jeg ved at komme i gang igen, og har et par bestillinger til venner og familie der venter. Så jeg har fået slebet mine jern og øver mig lidt mere for tiden.

Og de 1200+ medlemmer skal man nok tage med at gran salt ... er der nogensinde blevet ryddet op i dem?
Rasmus kan nok trække en statistik over hvor mange der har været aktive de sidste 1, 3 eller 6 måneder, det vil nok give et mere realistisk billede af det faktiske medlemstal.

Jeg er meget godt tilfreds med forum, selv om man altid kan ønske sig mere aktivitet. Og som sagt, så er jeg klar på en samling på fyn, hvis det bliver arrangeret.

Forfatter:  Poul_Kristoffersen [ 17 okt 2013, 16:58 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Jeg er også en af passive brugere, der med stor interesse følger med i diverse indlæg og beundrer de mange flotte ting.
Rent drejemæssigt har jeg indtil nu ikke fremstillet noget, der efter egen opfattelse berettiger til offentliggørelse; men jeg prøver at suge til mig af viden fra de gamle rotter (absolut positivt ment). Og jeg syntes virkeligt, at der er megen god information.
Det er også min plan at komme til Rømersgade; men det har af flere årsager endnu ikke passet ind i kalenderen - det skal nok lykkes en dag.
Specielt er jeg meget glad for "Tips og Tricks", som jeg ser som en guldgrube af informationer. Og så kan jeg godt lide den uhøjtidelige atmosfære.
Mit faglige niveau er langt fra, hvor jeg kan bidrage med indlæg; men takket være jer og jeres videndeling tror jeg, at mit niveau vil stige.
Så mange tak for det.

Forfatter:  Agerbundsen [ 17 okt 2013, 17:07 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Jeg tror at det er meget normalt at der er ret få active og mange ikke så active.

På et forum I USA, som jeg deltager meget I, er der måske 50 meget active og tusinder ikke active.

Interessen afhænger jo af hvor interessante de inlæg "vi" skriver er. De små personligheder, som vi, der kender hinanden efter nogle år, skriver, er jo ike så interessante for udenforstående.

Forum har dog forårsaget nogle meget sunde og hjælpsomme "associationer" . Jeg tænker på Rømersgade og trætræffet på Djursland, hvor der er flere som samles ret ofte uden at have dannet nogen som helst form for organization - alså inge klub eller lignende med det tilhørende småpolitiske bøvl man ser I så mange foreninger. Det er da dejligt at man kan samles med mennesker man har mødt på nettet og hygge sig om en fælles interesse.

Med hensyn til indlæggene, så synes jeg at vi mangler bade toppen og bunden I "Vise Frem" Der er ikke mange Elitedrejere som deltager I forum og viser frem, og sikkert også mange nybegyndere, som ikke tør vise frem.

Der mangler nok også lidt om "Hvordan gør man" eller "Hvordan virker det"- men rigeligt om hvad der er alt for billigt.

Forfatter:  BjørnB [ 17 okt 2013, 19:23 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Er en trædrejer i bund og grund ikke lidt eneboeragtig?
Jeg mener: Han tilbringer timer ude i sit værksted, udelukkende i sit eget behagelige selskab.
Det er de færreste der har en ekstra drejebænk stående, som konen kan prøve kræfter med.
For at vise at han er social tilmelder han sig så et forum, hvor han kan suge til sig af gode råd og idéer.
Men da han er usikker kommer han ikke med nogen kommentarer, eller viser noget frem, for: "Det er ikke lige så flot som det de andre viser."
OG HVAD SÅ!
Jeg har med stor glæde fulgt de drejere der har mandshjerte til at vise sine ting frem. I starten var skålene med tykkere vægge end selve hullet. Der var stadig spor efter drejejernet, osv. osv.
Men hen ad vejen, med kærlige tilskyndelser, blev arbejdet bedre og bedre.

Jeg er af den fulde overbevisning at dette forum, har fået mange drejere til at højne kvaliteten af sit arbejde. Hvis man er blevet gjort opmærksom på noget der kunne rettes, ja så var det helt sikkert rettet til næste gang.

Det er rigtigt at vi mangler et samlingssted her på Fyn. Der er blevet gjort visse tilnærmelser for at få arrangeret noget, men kun en enkelt gang er det blevet til, og så er den pot ude. Der er vel kun et sted på Fyn der kunne danne rammen om et mødested, og det ligger i Bogense.

Jeg har før luftet tanken om at lave en trædrejerudstilling med deltagelse af forums medlemmer. Men det blev heller ikke til noget. Vi har ellers en sportshal i nærheden, hvor vel 20-30 drejere kunne vise sine ting frem.

Hvorfor viser jeg så ikke noget selv på forum: Jeg synes ikke det er godt nok det jeg laver ;) Den korrekte grund, er desværre at jeg ikke rigtig får drejet noget.

Forfatter:  ErlingSj [ 17 okt 2013, 19:27 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Poul_Kristoffersen skrev:
Mit faglige niveau er langt fra, hvor jeg kan bidrage med indlæg;

Den (forkerte) indstilling er måske en del af problemet.
Det er klart, at du helst kun skal besvare andres sp. hvis du har en viden om indholdet, men der kommer jo ingen eller kun få indlæg, hvis der ikke kommer spørgsmål.
Der kan også komme interessante ting ud af at to besvarer samme sp. på hver sin måde, foreslår forskellige løsninger på samme problem osv.

Men Joe, jeg tror at trædrejning ligesom de fleste andre former for husflid lider af det problem, at de kræver udøverens fulde opmærksomhed. Når man ikke kan følge med på Facebook, twitter og sms'er i al almindelighed hele tiden, er en aktivitet uinteressant.
Når staten opbevarer og overvåger børn fra de er få måneder gamle til de går ud af skole/uddannelse, så er internettet den eneste måde for ungerne at skaffe sig lidt frihed for voksne. De kan ikke (som vi kunne) løbe om bag et hus, og lege uden mors overvågning, den frihed kender de slet ikke.
Det gør, at den virtuelle verden har en helt anden betydning og værdi for de unge, og mod den kæmper en hobby der tager tid en forgæves kamp.

En anden ting er, at et forum som dette jo er en helt håbløst forældet ting. Her er ingen målrettede reklamer, selv Axminster kan ikke finde ud af hvem vi er, formatet er indrettet på at vise indhold, ikke på at underholde med et nyt spændende billede hver gang man logger ind, og så er der en hel masse ord at læse og ingen tegneserier. Frem for alt ingen undertekst til overskriften, som lokker.
PS.
Der kan forekomme ironi i ovenstående.

Forfatter:  William thomassen [ 17 okt 2013, 23:44 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Tak Joe, for dit initiativ.
Jeg er aktiv kikker på Forum, og har glæde og gavn af rigtig mange indlæg.
Mine initiativer er behersket, men det sker da, at jeg spørger. Men kommenterer sjældent.
Jeg har stor fornøjelse af samværet i Rømersgade, kan kun anbefales.

Hvorfor vi trædrejere er lidt usynlige? Ja, men al træhobbyarbejde i Danmark foregår under radaren. I skole- og daginstitutionerne er værkstederne langt hen ad vejen lukket ned, klubberne tør dårligt have en kniv liggende. Danske mænd er glade for trykket træ, carporter og den slags, MDF til indendørs brug... arbejde med hus og større projekter. Hobby ud i finere sløjt og drejning er ikke de danske mænds hovedbeskæftigelse.
Lidt pudsigt taget dansk møbelkunst i betragtning; her fejler håndværket ikke noget.

Så jeg kiker mod Sverige og Norge, og på de mere udenbyske hjemmesider og ikke minst Youtube. Googler gerne på "tredreiing" og "Svarv".

Barnebarnet og jeg var på Frilandsmuseet i dag, efterråsferie. Og jeg havde selvfølgelig kik på dreje-ting. Og ja, der er rigtigt mange drejede ting der ude, og i et snedkerværksted er der en stor hånddrævet drejebænk. Men for at se den skal man være lidt ulydigt og bøje sig ind over "adgang forbudt-snoren".

Så Joe, i vinter skal jeg lære min nye bænk at kende, og måske lægger jeg billeder af fiaskoer og successer på Forum.
venlig hilsen William

Forfatter:  villeogtorsten [ 18 okt 2013, 20:34 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Ja -det er en naturlig ting i et forum som dette, det bliver indspist. Vil gerne slå et slag for mere åbenhed og ikke mindst det at lære "nye" trædrejere glæden.
Det er nok mest eliten der fremviser tingene - de har naturligvis let ved at acceptere deres produktion, men jeg mener som ny trædrejer at det ikke er en skam at lave noget der er knap så godt, også selv om det ofte får en særdeles dårlig omtale på dette sted. Dette vil naturligvis medføre at man ikke har den store lyst til at fremvise produktionen - så en mere positiv tilgang fra "de gamle" vil afgjort ikke skadesagen.
Det skal dog fremhæves, at man her får serveret en masse gode ideer - og ikke mindst erfaring - hvilket jo i sig selv er meget positivt - så i mine øjne et godt og positivt arbejde som administratorerne yder her.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 18 okt 2013, 23:18 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Når jeg ikke viser ret meget frem er det ene og alene fordi jeg ingen drejebænk har endnu.

Det er kendetegnende for de kommentarer, der kommer til håndværket at de er meget ligefremme, men jeg synes aldrig de er usaglige. Er der slibespor, så er der slibespor, og dermed bør der også gøres opmærksom på det. Der bliver aldrig gået efter manden, men altid efter emnet (tingen).

Forfatter:  gammel nybegynder [ 19 okt 2013, 00:37 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

hvorfor som ny være bange for at vise frem her på forum??????????
jeg lever op til mit navn (gammel nybegynder) jeg var ikke ret gammel her på forum inden jeg lagde mine ting op til kritik/ros, jeg har fået megen ros og heldigvis en masse positiv saglig kritik, det giver lyst til at lægge mere op, hvorfor skal den dybe tallerken opfindes mere end en gang?
alle I nye, jeg er som skrevet selv en af dem, læg dog jeres kreationer op på forum, få kritikken og rosen, lær af de andres "fejl", jeg synes selv jeg er rykket flere kilometer frem her gennem forum.

så hold jer ikke tilbage, alle der kigger lærer noget, det gælder både dem der lægger op og dem der kun er passive!

husk! man bliver aldrig for gammel til at lære og indeni ethvert stykke træ er der noget, kunst/brugsting, det gælder bare om at finde det.

igen alle I nye! kom frem på forum (husk jeres placering i kongeriget) der findes garanteret en gammel drejenisse i nabolaget og han er garanteret ikke eneboer, men giver gerne råd og vejledning ved et besøg.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 19 okt 2013, 08:21 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

villeogtorsten skrev:
Det er nok mest eliten der fremviser tingene - de har naturligvis let ved at acceptere deres produktion, men jeg mener som ny trædrejer at det ikke er en skam at lave noget der er knap så godt, også selv om det ofte får en særdeles dårlig omtale på dette sted. Dette vil naturligvis medføre at man ikke har den store lyst til at fremvise produktionen - så en mere positiv tilgang fra "de gamle" vil afgjort ikke skadesagen.


Enten har vi et forum, hvor folk kan vise deres ting frem, få en kvalificeret kritik og derved forhåbentlig blive bedre.
Eller vi har et forum, hvor alle snakker hinanden efter munden og "kritik" består af et udvandet " Den er da meget pæn", så ingen flytter sig en tomme.

Iøvrigt mener jeg ikke at der er nogen , som giver nye drejeres ting en " særdeles dårlig omtale", tværtom synes jeg folk er ret hensynsfulde og mest kommer med kritik i form af " sådan kunne Du have gjort det bedre".

Når jeg en sjælden gang går hårdt til folk, er det altid fordi en øvet drejer viser noget, som slet ikke er på vedkommendes vanlige niveau.

Kan Du ikke lige finde et eksempel på at en nybegynder er blevet sablet ned, for jeg kan personligt ikke komme i tanke om et.

Forfatter:  BjoernA [ 19 okt 2013, 09:23 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Hvor er det bare rart at denne diskution kommer igang, der er så mange gode ideer - meninger og alt muligt andet her på forum.

Jeg nyder nok mest at netop det at trædrejning både er en særdeles ensom hobby, omvendt også er en skøn hobby hvor så mange drejer"nisser" (i alle aldre) deltager. I den forbindelse er et tiltag som Rømersgade, træffet i Sønderjylland og andre Træ-træf jo bare et udtryk for folks glæde og fornøjelse ved at være sammen om en hobby.

At det så, på toppen af det hele, foregår i en hyggelig og venlig atmosfære gør det hele "bare fint".

Jeg syntes også det er lidt synd at så mange ikke bruger forummet bedre. Der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage.

Tonen og indholdet her på forum er jo netop udtryk for vilje og glæde ved at se/diskutere/ høre meninger/metoder, så mon ikke der er flere tilmeldte som - når de læser denne tråd, kommer igeng med kommentarer, vise ting, stille spørgsmål, lære andre Drejernisser at kende.

Personligt oplever jeg tit at være sammen med andre "drejernisser" her i området hvor jeg bor, og så er det jo at hyggen kommer i højsædet.

Forfatter:  kajesor [ 19 okt 2013, 09:51 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Jeg er lidt i syv sind med, hvad jeg skal skrive her, men skrive noget, det vil jeg.
Som Stig siger, er der en del (mig selv inclusive), som skriver noget ligegyldigt ros, men det er alligevel positivt, fordi jeg tror, at når der bliver vist ting, som man ikke synes man har noget særligt at sige om, så holder man bare mund. Modsat, så kommer der megen brugbar kritik.
En af de rigtig gode ting her, er den gode tone, som vi alle oplever. Dertil kommer den store hjælpsomhed, som bliver lagt for dagen. At der med tiden er nogen, som kommer til at kende hinanden og derfor giver hinanden lidt røg, er bare en selvfølge.
At der er mange inaktive medlemmer skal nok bl.a. søges i den kendsgerning, at en del melder sig til, og da man ikke finder, at det er noget for dem, så bidrager de ikke med noget, men trækker sig tilbage igen.
Jeg har været med næsten fra start, men har aldrig oplevet, at nogen er blevet sablet ned eller skamrost, så der er ingen grund til, at nogen skal holde sig tilbage. Selv om jeg har drejet i mange år, har jeg fået mange gode tip her, så der er bestemt noget for alle.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 19 okt 2013, 10:40 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Jeg tænker også på det med, at vi ikke er ret synlige i det hele taget ud over dette forum, som jo ER for os selv.
I England f.eks. er der jo en trædrejerklub/forening i næsten enhver større by eller område, og der er masser af markeder so m omfatter crafts, woodworking og hvad ved jeg, det har vi desværre ikke ret meget af her hjemme :(
Vi har her indefra vore egne tiltag som Rømersgade, Djursland o.l., og så er der de kreative messer, hvor der er nogle få stande fra leverandører af værktøj.
Der er jo gerne en enkelt trædrejer på et sommer- eller julemarked en gang i mellem, men det er vel stort set også det.

I magasinet Woodturning er der jævnligt artikler om foreninger, som underviser børn og unge ved nogle arrangementer, herhjemme må de jo knap nok nærme sig en el-dreven maskine af nogen art, før de er mindst 18 år. Sløjd i skolen er vist næsten et overstået kapitel :cry:

Jeg ved ikke, hvad der skal til, det er jo en nyere tidsalder, vi befinder os i, hvor det meste efterhånden foregår på nettet.
Da jeg var ung, gik jeg bl.a. til motorlære på ungdomsskole (før jeg kom i lære som mekaniker), jeg gik også til elektronik og lærte en smule om de ting, det var fedt, og jeg fik da også skabt venskaber ad den vej. Jeg kom for øvrigt meget i vores lokale ungdomsklub også... findes den slags egentlig mere?

Det er nok en af de ting, som gør, at jeg er så "forelsket" i England, at de har en helt anden kultur og traditioner over for de gamle håndværk, det har de sikkert også andre steder (Sverige, Norge, Tyskland?)

Det var sikkert en værre gang vrøvl dette her, men jeg er HELT enig med Joe om, at hvis ikke trædrejning bliver mere synligt i DK, så er det altså lidt trist.

Forfatter:  Lars Laursen [ 20 okt 2013, 08:58 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Det var et godt iniativ du kom med Joe, og er jo noget der bliver snakket om drejer og drejer imellem, hvorfor er folk ikke mere aktive.
Jeg tror, også for mit eget vedkommendem, at mange forskellige interesser, drejning bliver henlagt til efterår og vinter, sommeren går med meget andet.
Personligt bruger jeg en del tid på at læse om tips og ideer, som er et meget lærerigt emne at læse om, når man ikke selv er en udlært drejer.
Fordi jeg ikke selv lægger så meget ind på Forum, er vel at der stadig kommer små drejespor i nogle af de ting jeg laver, det behøves jeg ikke at få at vide herinde, så er det bedre at vente med at lægge noget ind, indtil det er perfekt. Det tror jeg at der mange, der har det på samme måde.
Indrømmet, man lærer ikke at dreje på en formiddag, det er en lang proces,, og jeg, vel også mange andre, spørger andre drejere, som man har fået kontakt med på dette herlige forum, til råds om hvad man gør af fejl, på den måde får man et hurtigt svar og kan stå med en mere garvet drejer og få den fornødne hjælp.
Så forrummet kører optimalt og har været med til at skabe en masse kontakter drejer og drejer imellem.

Forfatter:  Hawkeyes Wife [ 20 okt 2013, 14:47 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nig nogger????

Andreas K skrev:
Og de 1200+ medlemmer skal man nok tage med at gran salt ... er der nogensinde blevet ryddet op i dem?
Rasmus kan nok trække en statistik over hvor mange der har været aktive de sidste 1, 3 eller 6 måneder, det vil nok give et mere realistisk billede af det faktiske medlemstal..


Det behøver Rasmus ikke gøre - det kan vi selv.
Under tilmeldte bruger kan man sortere efter hver kolonne.
Der er pt. 797 "brugere" som har 0 indlæg.
Dem kunne man jo passende starte med at rydde ud i! specielt dem, som har de websider tilknyttet som jeg i hvert fald ikke skal nyde noget af at gå ind på. Russiske, japanske o.l.

En oprydning ville være på sin plads, evt. se på hvornår folk er tilmeldt og har 0 indlæg, send dem en mail om at de bliver slettet om x antal dage hvis ikke de reagerer.

Forfatter:  Agerbundsen [ 20 okt 2013, 16:54 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

De ikke aktive "brugere" er jo ikke i vejen for os andre, så om Rasmus synes der skal ryddes op eller ej er dog hans beslutning.

Det drejer sig nok nærmere om at få nogle af de ikke aktive, som måske er benovede over et eller andet, til at komme frem og sige hvad de har på hjerte.

For at der nu ikke er nogen tvivl, så kom dog bare frem, det gør slet ikke ondt, og I skal nok få svar på jeres spørgsmål eller kommentarer på det fremviste.

Forfatter:  Bjarne [ 20 okt 2013, 22:27 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Der findes masser af fora om trædrejning.
Der findes masser af indlæg om trædrejning på U-tube og andre steder på nettet.
Det specielle og gode ved "vores" Forum er, at det er på dansk.
Jeg har mødt mange drejere der siger: "det er ikke så godt med det engelske". De har, ligesom jeg, stor glæde af at benytte Forum.
Jeg drejede før internettet blev alment, før det var let at finde andre drejere.
Jeg ledte med lys og lygte efter ligesindede. Der var tilsyneladende langt imellem dem.
Pludselig fandt jeg Forum på nettet, og det gav masser af muligheder og kontakter.
Fra at jeg stod mutters alene i min kælder, fandt jeg pludselig nogle andre med samme hang til at køre rundt med træ. Og nu kommer jeg rundt i mange sammenhænge som har givet ny viden og - lige så vigtigt - masser af social samvær.
Jeg har i denne weekend været sammen med en flok drejere og skåret en masse træstammer i stykker, og som een sagde: Det kan godt være træet ikke duer, men det har s.. været hyggeligt.
Man kan godt ind imellem undre sig over, hvad alt det træ bliver brugt til.
Jeg har bare de sidste tre år set mindst 50 trailere fyldt med træ køre afsted med en glad drejer i bilen foran.
Hvad mon der er blevet af alt det træ. Hvad mon der er blevet af alt det træ som en sjællandsk idiot spreder til højre og venstre. Der dukker en enkelt skål eller lysestage op engang imellem og det er jo fint. Men hvad med resten?

Nybegyndere!
Tænk, hvis man som nybegynder havde de muligheder, der er idag. Man kan vise en ting og få en lærerig kritik.
Der er tilbud fra alle dele af Danmark til at besøge drejere. Jeg tilbød engang for længe siden, at man bare kunne komme og være med i værkstedet. Jeg har en ekstra bænk, så vi kunne bare dreje sammen. De eneste der har benyttet sig af tilbudet, er Christian og Anna - to af mine børnebørn.

Så selv om der er en masse godt at sige om Forum er der også mangler.
Jeg tror at mange får løst masser af de tekniske spørgsmål af alle de mange "tekniske genier" der heldigvis findes her.
Men jeg savner lidt debat primært om form, design, ideer.

Nå det blev en lang smøre - det var ikke meningen. Meningen var at opfordre alle. Nybegyndere, lettere øvede, erfarne drejere. Vis hvad I laver, kommenter det andre viser. Tag imod og giv kritik på en positiv måde. Det er ALTID positivt ment.
Denne tråd må ikke bare blive tale. Så nu vil jeg gå i galleriet og kommentere et par af de seneste indlæg.
I der skriver her - gør det samme og vis også billeder og få kommentarer.
Mvh
Bjarne

Forfatter:  palle_PH [ 04 nov 2013, 11:35 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Jeg er også en af de nye brugere af dette forum og har ikke tidligere haft et indlæg, da jeg som ny, uerfaren, drejer ikke rigtig har følt jeg har haft noget at byde ind med.
Dette forum samt andre hjemmesider og adskillige Youtubeklip, har sat mig i stand til, på egen hånd, at komme i gang med dette vildt spændende håndværk.
For et par måneder siden fik jeg pludselig lyst til at prøve at dreje i træ - har aldrig prøvet det før - så jeg købte mig en drejebænk og gik i gang. Jeg synes faktisk man ret hurtigt får en succesoplevelse! Selvom der ligger en lang, lang udviklingsperiode for en fremover, fornemmer man nærmest, fra gang til gang man stiller sig ved bænken, man er blevet lidt "klogere" på teknik, træ, etc.
Da jeg ikke har haft træ af passende størrelse, har alt min arbejde startet med at skære klodser, høvle og lime, af gamle haveborde og brændeknuder fra et moreltræ. Jeg er ret tilfreds med det jeg har produceret indtil nu.

Forfatter:  Agerbundsen [ 04 nov 2013, 11:51 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Det ser da meget fornuftigt ud, Palle, hollowforms fra en nybegynder?? Respekt.

Forfatter:  GaarnLarsen [ 06 nov 2013, 00:54 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Denne "tråd" har også været spændende at følge.
Tak for et godt forum!

Knud

Forfatter:  Gundtoft [ 16 nov 2013, 00:24 ]
Titel:  Re: Er vi bar et flok selvglad gammel nik nogger????

Som mit lidt sene indlæg viser, så er der perioder hvor jeg bruger forum mindre.
Har de unge ikke i efterhånden mange år, haft mange jern i ilden, og ikke haft tid til at koncentrere sig om en hobby ( kærester og bytur er også spændende for unge)?
Hvor mange af jer erfarne trædrejere drejede egentligt da I var unge?

Jeg håber, at nogle af de elever jeg lærer at dreje, vender tilbage til hobbyen, når de bliver ældre og får mere tid til at fordybe sig.
Desværre kan jeg dog se en tendens til at politikere negliserer håndværk i skolerne. Eksempelvis ser det ud til at sløjd forsvinder og bliver erstattet af en bastardblanding af håndgerning og sløjd.

Jeg har selv travlt med mange andre ting udover trædrejning- jeg sejler, vedligeholder et gammelt hus, læser, skyder og piller i pcp luftvåben osv........ Plus arbejde!......
Ugen har for få dage, eller dagene er for korte.


Ps. Jeg viser ikke ting på forum, da jeg ikke kan finde ud af det fra en ipad. (Og så interesserer andres meninger om mit atbejde mig ikke ret meget- jeg har ikke problemer med at være selvkritisk). Jeg elsker derimod at læse om værktøj og nyheder.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/