www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 31 jul 2026, 23:30

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Elletræ
Indlæg: 05 apr 2009, 23:06 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 apr 2009, 22:50
Indlæg: 787
Geografisk sted: Silkeborg
Hej
Jeg er ny her i forum.Også ny i drejefaget. Jeg er kommet i besidelse af noget friskfældet elletræ. Det har jeg flækket og forseglet i endetræet, men nu har jeg læst at elletræ faktisk egner sig godt til at dreje våd. Er der nogen der har erfaring med det?

_________________
Ingen er forpligtiget ud over sine evner.


Medlem af klubben NOVA DVR XP


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 07 apr 2009, 14:34 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 mar 2008, 15:42
Indlæg: 2049
Geografisk sted: Odense
Hej Niels Erik. Velkommen!

Det var da utroligt at der ikke er nogle af de kloge hoveder på forum'et der har et svar til dig. :shock:
Prøv at lave en søgning i forum hvor du skriver 'rødel' i søgefeltet, der får du et par hits.

Ellers må du til at ryge lidt: Bornholmerne ryger deres sild på elletræ, og det er ikke så ringe endda. :D

Held og lykke.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 07 apr 2009, 15:26 
Offline
moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 feb 2008, 10:12
Indlæg: 2191
Geografisk sted: Sdr. Onsild - Hobro
Jeg kender heller ikke meget til el. Jeg har lige plantet en den rødel.

Det jeg kan finde ud af, er at det i gamle dage blev brugt til blandt andet træsko på grund af den lave vægt og rimeligt store styrke.
El har så vidt jeg kan finde ud af, ingen kernetræ, men veddet er vist rimeligt stærkt.
Mit råd ville være, at du prøver at dreje noget af det vådt, forsegler endetræet og lader det tørre langsomt ud til senere findrejning, og noget af det kan du jo som forsøg lade tørre mens det står eller ligger endeforseglet.
Held og lykke med det.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 07 apr 2009, 15:44 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 maj 2008, 11:02
Indlæg: 938
Geografisk sted: Frederikshavn
Jeg vil da gerne komme med en kommentar til elletræ.
Jeg har brugt det en del, og det er et rigtig godt drejetræ. Det minder meget om frugttræ: fast og sejt. Hvor længe, det skal tørre ved jeg ikke. Det er ikke mit indtryk, at det ikke arbejder særlig meget. Desuden kan det være ganske flot, ikke mindst i samensætning med andre træsorter.
Jeg ville prøve at rådreje noget af det, og se hvad der sker.

_________________
Mvh
Kaj S.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 07 apr 2009, 17:37 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
hej,

Jeg slog for sjov El op i Risørs "Træhåndbogen". Der er El betegnet som DREJERTRÆET OVER ALLE ANDRE DREJERTRÆER - så det er bare med at komme igang.

Jeg har tidligere arbejdet en del med El til laminerede bordplader, og det var fint at arbejde med. Tørrer let, revner ikke ret meget, er formstabilt og farverne kan være rigtig flotte, men, den fine røde farve træet har som nyfældet forsvinder hurtigt, og man skal sørge for at "befugte" træet godt når man færdigbehandler et drejet emne hvis det er farverne som betyder noget.

Brug et "Teakolie" eller lignende olietype med lav viskositet (letflydende) som trænger dybt ind i træet.

God fornøjelse. :)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 07 apr 2009, 20:10 
Offline
moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 feb 2008, 10:12
Indlæg: 2191
Geografisk sted: Sdr. Onsild - Hobro
El kan åbenbart leve med rødderne stående i blank vand det meste af året.
Det har tidligere været brugt til bundgarnspæle, pæle til bådbroer, badebroer og fortøjningspæle fordi el
ikke så nemt forgår under vand.

Elverne er opkaldt efter elletræet, og der knytter sig en del sagn om elverne til el. Rødel har sit navn efter den røde farve som saften/den overskårne stamme får når den kommer i kontakt med den omgivende luft/ilt.

Der kan findes lidt mere oplysning om el, hvis I følger dette link ... http://www.trae.dk/index.asp?page=/doku ... ntID%3D115

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 07 apr 2009, 20:52 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 apr 2009, 22:50
Indlæg: 787
Geografisk sted: Silkeborg
Tusind tak til alle.
Jeg tror jeg vil dreje halvdelen nu det er vådt, og så forsegle resten og lade det tørre for at dreje senere.Jeg har i en lang kariere som møbelsnedker lavet møbler i el og så vidt jeg husker bliver det flot rødt med sorte striber i nister i.

_________________
Ingen er forpligtiget ud over sine evner.


Medlem af klubben NOVA DVR XP


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 08 apr 2009, 09:15 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Kaj, jeg ved godt det er lidt flue kne**eri i denne sammenhæng, men i vort klima fogår træ UNDER vand ikke. Det er den del af træet some er skiftevis vådt og tørt som rådner.

Fældede stammer som skal opbevares i længere tid før videre behandling kan - og bliver - opbevaret under vand, som i en sø eller lignende.

I tropiske have med Tereo orm er det et andet spørgsmål.

Ka' I ha' en go' påske.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 08 apr 2009, 22:44 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 aug 2008, 22:24
Indlæg: 1385
Geografisk sted: Roskilde
Jeg har grov drejet en del af dette rødel jeg hentede for ca 1 mnd. siden (10 - 11 stykke skål) og "smit" dem op på høloftet, de 2 er blevet til 4 :oops: :oops: :evil: , 1 har en væsentlig flæk i :cry: og de andre pt. er fine :D så mine vadering er at rødel opføre sige ikke anderledes end de flest andre træsorter :ugeek:

_________________
Dont burn it, turn it.
www.Joepearson.dk


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 10 apr 2009, 00:47 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 11 feb 2009, 20:53
Indlæg: 529
Geografisk sted: Taulov-Fredericia
Jeg her drejet en skål med barkkant i frisk rødel for ca to måneder siden- den blev grovdrejet og lagt i sprit en lille uge, tørrede tre dage og fik et skud i microen før jeg drejede den færdig. idag har den slået sig en lille smule (meget lidt) og er ellers pæn. Samme metode har jeg brugt til frisk eg og ahorn der var sjaskvådt.
Jeg er ikke sikker på at spritbadet har den store effekt, det er nærmere microovnen der gør tricket.
Ps. Jeg skal have en større micro- sidst jeg havde gæster, mente de at min mikroovn lugtede "mærkeligt"!!- og den nye micro skal ud i værkstedet.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 13 apr 2009, 13:11 
Offline
Site Admin - Træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 jan 2008, 11:40
Indlæg: 3321
Geografisk sted: Odense Fyn
Om det lige i dit tilfælde var microen skal jeg ikke kunne sige, men ellers vil jeg sige at det er spritten der gør det. Med sprit kan man tvangstørre på noget der ligner 3-4 uger komplet.

Modellen er som følger :

Grovdrej som sædvanligt. 10% diameter i tykkelse
smid i spanden med sprit, sørg for den er helt under. Lad ligge minimum et døgn for meget tykke store ting lidt mere. Længere tid gør ikke meget forskel.
Tag op lad lufttørre en time så den ikke sjaskvåd.
Pak den ind i brunt papir (papirpose eller ligenden) klip et hul til den iundvendige side af skålen.
Stil den til tørre i en uges tid -2 tag den ud af posen lad den tørre en uge mere drej færdig og den er nu knas tør.
Processen med papiret kan undgåes ved at pakke den i spåner eller smide den i en lukket papkasse .

det er der sker er at spritten presser saften ud af cellerne i træet, og sprit fordamper hutigt herefter. . poseshow er for at sænke processen en smule så det er ikke bliver alt for voldsomt ...

jeg bruger metoden mere og mere og den fungere fremragende...

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Elletræ
Indlæg: 13 apr 2009, 18:52 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2009, 11:04
Indlæg: 1595
Geografisk sted: Hvidovre
Hej Niels Erik

Jeg har både drejet og skåret i elletræ og synes du er lidt heldig med at have frisk elletræ. Det flækker ikke så nemt og er let at dreje og skære i.
Det er tidligere blevet brugt meget til køkkengrej og skåle fordi det kan tåle en del vand og udtørring og mere vand osv. Træet er også rimeligt formstabilt. Men kast dig udi det og prøv det af. Laver du en kikser er du bare nogle personlige erfaringer rigere det plejer de fleste godt at kunne lide.

Når jeg kvajer mig (det sker tit) ja det siger min kone også. Men så er det altid et skridt frem mod noget andet. Om ikke andet hvad er der galt med at have brænde i kunstnerisk udformning.

Mvh

Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team