| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Produktionsdrejer- http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=4600 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Bjarne [ 04 okt 2013, 12:11 ] |
| Titel: | Produktionsdrejer- |
-bliver jeg aldrig! Men man kan jo i et øjebliks letsind komme til at sige , ja! Og når man har sagt A, må man jo også sige B. Det blev til nogle timers arbejde med æbler og pærer. Der går nok lidt tid inden jeg drejer æbler og pærer igen. Træsorterne er bl a æble, pære, bøg, ask, elm, guldregn, hjortetaktræ, ene, kastanie - så jeg fik da brugt nogle små stumper. Det er lidt sjovere at lave sådan en ting, som vist nederst. Lavet i elm med håndtag af African Blackwood. Tidsforbrug til denne svarer til ca 10 æbler. Bjarbe |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 04 okt 2013, 14:06 ] |
| Titel: | Re: Produktionsdrejer- |
.................men man bliver skidegod med mejsel og spindelrør efterhånden |
|
| Forfatter: | allmog123 [ 04 okt 2013, 15:14 ] |
| Titel: | Re: Produktionsdrejer- |
Hej Bjarne, Det ser godt ud. Har endnu mit første æble til gode, ihvertfald i drejebænken Måske man skulle forsøge sig med det i den kommende weekend. Er der nogen gode links til videoer på youtube med den slags? Eller andre fif man lige har brug for, før man springer på det? |
|
| Forfatter: | dueslaget [ 04 okt 2013, 16:17 ] |
| Titel: | Re: Produktionsdrejer- |
Det er dog nogle fantastiske kasser frugt du har lavet.... og mange sorter Jeg syntes det er smukt arbejde. |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 04 okt 2013, 16:58 ] |
| Titel: | Re: Produktionsdrejer- |
Til Allmog m. evt. flere. Der findes sikkert gode videoer, der viser fremgangsmåden, men jeg kender dem ikke. Jeg kan beskrive hvordan jeg gør, og det er en rigtig god øvelse til at blive dus med nogle vigtige jern. 1. Find et æble der efter din mening har en flot facon og læg det ved bænken. 2. Til øvelse er frisk fældet træ godt at bruge. Det kan godt være det revner bagefter, men det kan også godt være det ikke gør. 3. drej et rundt stykke i den rigtige tykkelse og sæt den fast i en chuck. 4. find "længden" på æblet og brug stikstål i begge ender til at afgrænse længden - lav den en 3-4 mm for lang. 5. brug et alm drejerør til at lave den grove form - husk at kigge efter æblet. 6. Alt efter evner bruger du nu drejerør eller mejsel til at lave formen færdig. Det gøres nemmest med mejsel, hvis man mestrer det. 7. Lav blomst-enden først. Blomsten laver jeg ved at lade en lille knop på 3-4 mm dia og ca 4 mm høj blive tilbage midt i det hul der skal være i blomst-enden. Med mejslen liggende fladt på anlægget stikker jeg hjørnet af mejslen ind midt i knoppen, selvfølgelig med bænken kørende, og frem kommer den fineste blomst. 8. stik æblet af 9. Lav en træpatron at et stykke affaldstræ. Udhul patronen og lad hullet i træpatronen være 1-2 mm mindre end æblets diameter. 10. Træpatronen sættes i en chuck og æblet sættes fast i træpatronen med den udrejede ende udaf. 11. Drej forsigtigt det hul, hvor stilken skal sidde. 12. Husk at pudse inden du stikker af og puds stilkenden mens den sidder i træpatronen. 13 til sidst borer du et hul 3 - 3,5mm midt i stilkenden - gerne lidt på skrå. 14. Find en lille kvist p3-4 mm,s tykkelse og lim den i hullet, skær den skråt af i passende længde. 15. Afslut med Finishing oil/Danish oil. Dette er selvfølgelig ikke særligt nyt for erfarne trædrejere, men der er jo også en del nybegyndere på Forum. Og hvem ved - måske kan selv erfarne trædrejere lære nyt. Jeg hører gerne forslag til forbedring/forenkling. God fornøjelse, æbler pærer,æg mm er noget af det bedste til at give fortrolighed med værktøjer til langsdrejning. Bjarne |
|
| Forfatter: | klosmager [ 04 okt 2013, 20:55 ] |
| Titel: | Re: Produktionsdrejer- |
SUPER FLOTE frugter sådan en kasse kunne jeg godt bruge de er bare super flotte hilsen allan |
|
| Forfatter: | BowAndFiddle [ 04 okt 2013, 21:58 ] |
| Titel: | Re: Produktionsdrejer- |
Hvis man får givet en facon man SKAL dreje og gør det opnår man vel en motorisk kontrol over værktøjet og materialet som kommer til gavn den dag man drejer noget man VIL dreje. Og det er vel ikke så ringe endda. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|