www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Langdrejning af ask
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=4417
Side 1 af 1

Forfatter:  CBSorensen [ 16 jul 2013, 13:46 ]
Titel:  Langdrejning af ask

Hejsa!

Jeg er ny her, og også ret ny i drejning. Jeg er vant til det i metal, og det er i det lys jeg spørger. (For noget tid siden havde jeg også lidt kvalitetstid med min farfar, ved hans drejebænk, så det er ikke helt fremmed for mig.)

Jeg er ved at lave en lampe, og til armene har jeg anskaffet mig noget ask. Som det er nu, er det firkantet, 5cm x 5cm x 120cm. Det er tørt, og meget ret i årene. Armene skal være 80 cm lange, og 25mm i diameter.

Hvad er jeres mening om det: Er det til at langdreje? Skal det understøttes undervejs, eller er det nok bare at spænde op mellem pinol og spindel? Har i tips og tricks til at opnå en jævn diameter over de 80 cm?

Jeg glæder mig til at høre fra jer, det er sjældent man finder et forum med så god omgangstone som her.

Med venlig hilsen Christian Buhl Sørensen

Forfatter:  Agerbundsen [ 16 jul 2013, 13:59 ]
Titel:  Re: Langdrejning af ask

Det var dow no'en gruelig lange arme.

Det kan lade sig gøre, men ask er som regel ret grov i årerne, så en begynder vil have noget svært ved at få skåret det pænt. det ville nok være rart at have en brille i midten til at støtte den lange pind - ellers går der nemt svingninger i den.

Du skal nok prøve med et kortere stykke først for at se hvordan det går - der er jo 40 cm tilovers i dine pinde, så der er nok at øve på.

De rigtige værktøj er først et skrubjern til at få den rund, og så masser af øvelse i at bruge en skarp mejsel.

Hvis du nu lige gør din profil færdig med hvor i landet du befinder dig, så er der nok en lokal drejer som kan assistere noget mere.

Forfatter:  BjørnB [ 29 jul 2013, 18:16 ]
Titel:  Re: Langdrejning af ask

Jeg kan se at det er 12 dage siden du sidst var inde og kigge.
Men hvis du ikke lige har lyst til at investere i en brille, kan du låne en af mig, for en kortere bemærkning.
Den er hjemmelavet og vist her på forum: viewtopic.php?f=6&t=3257&hilit=brille
P.S. Det er bedst at du sender en mail, da jeg ikke er så flittig forumbruger mere.

Forfatter:  DenKedelige [ 29 jul 2013, 19:07 ]
Titel:  Re: Langdrejning af ask

Hov, jeg havde overset dit indlæg.
Det er en rigtig god ide at bruge en brille midtvejs.
25 mm er ikke voldsomt tyndt, men 800 mm er ganske
langt, og hvis du ikke er så rutineret, så tag imod Bjørns
tilbud og lån brillen. Bjørn er en venlig mand og en dygtig
drejer, der sikkert også vil give et tip eller to til opspænding
og brug af brillen.

Kan du ikke få hul på projektet, så giv lyd fra dig, vi er som
du kan se flere drejere i din nærmeste omegn.

VH,
Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/