www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Røget guldregn?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=4323
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 31 maj 2013, 18:51 ]
Titel:  Røget guldregn?

I en gammel tråd omtaler Kaj (P) røget guldregn - altså
i betydningen salmiakdampet - til peberkværne.

Jeg går så ud fra, det er dampet i dimension på 7-10 cm.

"Guldregn bliver meget smukt med en smule damp fra 3 db salmiak"

"Ja, robinie kan ryges med 3 db. salmiakspiritus, så det næsten bliver sort.
Det samme kan guldregn for den sag skyld også"


Er der nogen, der kan og vil fortælle lidt mere om dét?
Forudsætter dampningen, at træet stadig er relativt friskt af hensyn til
garvesyreindhold eller hvordan?

Skal "en smule damp" forstås som ret kort tid?

VH,
Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 31 maj 2013, 20:12 ]
Titel:  Re: Røget guldregn?

Jeg skulle lige til at snerre af dig, fordi du stiller et spørgsmål, som søgefunktionen kunne have besvaret.

Så søgte jeg på det, og fandt ingenting.

So, here goes: Tørt træ er et must. Dampene bliver simpelthen fortyndet for meget, hvis træet er fuldt af vand.

Angående den tid, det tager, er det meget forskelligt fra art til art og såmænd osse fra træ til træ.

Træer indenfor samme art indeholder ikke samme mængde garvesyre, eller for den sags skyld nogetsomhelst andet, medmindre de har vokset klods op af hverandre.

Lad mig prøve at anskueliggøre det.

Franskmændene har et ord omkring vin : " Terroir".

Det dækker de ting, som gør forskellen på at den exact samme drue kan give vine med vidt forskellig karakter på forskellige lokaliteter.
Altså: mikroklima, jordbund etc.

Det er den forskel, som gør at en flaske Bourgogne kan variere 2-300% i pris alt efter hvor på en given skråning, den er dyrket.

Det samme gælder træer,( bortset fra prisen) så der er ikke nogen gylden regel.

Der er, imidlertid, en simpel måde at kontrollere mørkfarvningen på.

Tag en stor spand ( stor nok til emnet) lav en gitterbund, der står på nogle klodser og læg en glasplade over.

Når du så skal dampe/røge dit objekt, hælder du en GOD sjat 3 dobbelt salmiakspiritus i bunden, stiller objektet nep på gitteret ( mens du bliver akut opmærksom på alle sår og skrammer på hænderne!) og lægger glaspladen over.

Så er en visuel kontrol og viden om, at emner mørkner, når de får olie, nok til at man kan afbryde processen på rette tidspunkt ( hold vejret imens!)

Var den smøre fyldestgørende?

Forfatter:  DenKedelige [ 31 maj 2013, 20:51 ]
Titel:  Re: Røget guldregn?

Tak Stig.
Jeg manglede både forståelse og en konkret how-to, det har jeg nu.
Der er ellers en del indlæg om røgning/dampning.

Det skal prøves. Jeg er i forvejen ret betaget af Guldregn og Robinie,
og med Kajs beskrivelse lyder det for spændende til ikke at prøve det.

VH,
Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/