|
Nyerhvervelse
At rydde en hjørne af et værksted,fordi en ældre mand er død og ikke nåede at give bort eller sælge sit guld, det er ikke sjovt. På en måde kunne jeg godt se, at det var mandens hjørne, hvor han har ordnet, fikset og lavet al verdens ting. På den anden side, nu var det bare rod. Et håbløst rod, hvor hans orden ikke kunne genskabes.
Enken havde ladt forlyde, at der var en 30 år gammel drejebænk, som hun jo skulle af med. Det var en Hobby Mat universal, en lille fiks sag til metal, kan tage ting, som er op til 300 mm langt, pinolhøjden 55 mm. Egentlig har jeg ikke brugt for den, men hvem kan stå for en sådan fiks lille sag, og ja, der var er ledig hjørne i værkstedet. OK... efter at have flyttet rundt på ting og sager... og vurderet, - lidt forgæves i øvrigt-, på hvad som egentlig burde strittes ud. Jeg mener, huslejen er for dyr, til at skrammel skal have lov til at fylde god arbejdsplads. Nemmer sagt end gjort.
Og der er dusinvis af hårdmetalsstumper til skær, og masser af alt muligt, som fræsejern, bor og ting, som jeg endnu ikke ved, hvad skal bruges til. Men det kommer i nogle æsker, og lige så stille finder jeg vel ud af det.
Det er så ikke den maskin, jeg havde håbet skal erstatte min Ferm FHB 940, købt i Bauhaus for under 1000 kr. for 10 års tid siden. Den fungerer, men lejerne er nok ikke helt, som de skal være, når jeg presser maskinen. Så, den lille fikse sag til metal har tæret på opsparingen, men det haster jo ikke med en ny til større ting.
Skal jeg arbejde med større ting, disponerer jeg over en bænk til metal, næsten så stort som et IC3 tog, og gammelt som de supersoniske Lyntog. En russisk sag, den skal have stået i bunden af et skib en gang, og som bare virker. Den står i Dragørs pensionistcenter, hvor vi er en håndfuld fyre som smeder tirsdag og torsdag.
_________________ Det, man altid kan gøre, får man aldrig gjort.
|