| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Hjælp til bænk og drejejern http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=3825 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | FT Cocker [ 03 dec 2012, 17:49 ] |
| Titel: | Hjælp til bænk og drejejern |
Davs med jer Jeg er ny på dette forum og ny i faget trædrejning. Jeg har dog været på kursus og går fast en gang om ugen i nogle timer. Jeg har anskaffet mig en drejebænk, men kan ikke lige finde ud af hvordan jeg skal få den tilsluttet. På motoren står der 230/400 volt. Betyder det at jeg skal have stærkstrøm i mit værksted? Jeg spørger fordi det måske vil være spild af penge at få en elektrikker ud, bare for at konstatere at det ikke kan lade sig gøre. Derudover så søger jeg de rigtige drejejern, da jeg har ladet mig fortælle at harald nyborgs kvalitet ikke er noget at råbe hurra for. Hvad skal man vælge? (ikke hvilke jern, men hvad for nogle mærker?) På forhånd tak. FT Cocker |
|
| Forfatter: | Finn Guldbaek [ 03 dec 2012, 18:04 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Velkommen til forum, Kan du ikke tage et par billeder af din bænk og ikke mindst motoren. Det er nemmere at rådgive, når man ved hvad det drejer sig om. |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 03 dec 2012, 20:24 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Også velkommen til. Jeg tror ikke, en elektriker vil sige, det er umuligt. Mange drejebænke kører på 240 V. Ang. drejejern og fabrikater, det er nok næsten et religiøst spørgsmål, du der har stillet Der er helt sikkert mange meninger, og meget er smag og behag. Jeg selv køber det meste af mit værktøj fra England, der koster det nok mellem det halve og 2/3 af, hvad det koster her hjemme. Mit foretrukne sted er www.axminster.co.uk eller www.turners-retreat.co.uk eller www.toolpost.co.uk Vi har også en leverandørliste her på forum med en masse danske leverandører, hos bl.a. Sminge ved Silkeborg får man god vejledning og god behandling. Tilbage til mærkerne, jeg har flere jern af forskellige fabrikater men har da svært ved at fremhæve et specielt, mange er i god kvalitet. Hvis ikke jeg skriver det her, vil en anden nok gøre det: pas på, dette har det med at blive frygtelig vanedannende Prøv at søge her under trætræf på Djursland.. |
|
| Forfatter: | VWSorensen [ 03 dec 2012, 20:42 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Jeg tror generelt at alle jern som er lavet af en fabrikant der har et "navn" er gode nok. med undtagelse af få svipsere. Men der kan da nævnes Crown, Hamlet, Rorbert Sorby, Thomson(Kan vist kun fås i USA), Vicmarc(De er nok lidt dyre at starte med), og mange mange flere. Selv er jeg startet med et sæt til 600 kroner. Det har virket fint. Kvaliteten er ikke så god men den har været god nok indtil videre. Jeg er dog igang med at udskifte dem og har lige købt et Crown u-stål fra Promat. Det er godt nok lækkert. Men de Rorbert Sorby og Hamlet jern jeg har prøvet har nu godt nok også været gode. Så hvis du har penge til det så gå ud og køb nogle gode jern. Hamlet har et startsæt til omkring 1300-1400. Det er af rigtig god kvalitet. Så hvis du bare køber nogle hvor der står er navn på kan du næsten ikke gå galt i byen |
|
| Forfatter: | erling_j [ 03 dec 2012, 21:30 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Din motor er sikkert til 3 faser, 230/400 volt betyder, at den skal kobles i trekant eller stjerne, afhængigt af den spænding, du har. Alternativt kan du købe en frekvensomformer, som kan lave 1 fase om til 3, eller motoren kan forsynes med en kondensator, men alt dette skal du tale med en elektriker om. Når du skal fotografere bænken, så tag også billeder af skiltet på motoren og klemkassen indvendig, dels klemmerne og det diagram, som sidder indv. i dækslet. god fornøjelse med bænken. Erling_j |
|
| Forfatter: | martin_r [ 03 dec 2012, 23:02 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Vil lige nævne http://www.turningtools.co.uk generelt af rimelig høj kvalitet og til en pris hvor de fleste kan være med. Du kan så vælge om du selv vil dreje håndtag eller købe færdige jern med håndtag. |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 03 dec 2012, 23:16 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
erling_j skrev: Din motor er sikkert til 3 faser, 230/400 volt betyder, at den skal kobles i trekant eller stjerne, afhængigt af den spænding, du har. Alternativt kan du købe en frekvensomformer, som kan lave 1 fase om til 3, eller motoren kan forsynes med en kondensator, men alt dette skal du tale med en elektriker om. Når du skal fotografere bænken, så tag også billeder af skiltet på motoren og klemkassen indvendig, dels klemmerne og det diagram, som sidder indv. i dækslet. god fornøjelse med bænken. Erling_j Jeg er helt enig med Erling - Motorern kan forbindes så den kører enten på 230 volt, 3 faser eller 400 volt, 3 faser. Da du jo nok har tre faser med 400 volt i huset, er det ikke noget større project at få en trefaset gruppe ud til værkstedet. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 04 dec 2012, 00:18 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Indtil man har lidt erfaring med at dreje og er begyndt at specialisere sig lidt, så er det en god ide at købe nogle få jern. Og her er jeg enig med Victor: Hold dig til dem, der har et navn - vel at mærke et fabrikantnavn, ikke "Special steel" eller "Drejershoppen" eller sådan noget. Hamlet, Crown og Sorby er engelske kvalitetsmærker. Tættest på dig er nok http://www.sminge.dk, der kan du købe kvalitetsjern. Men prøv at hør, om du ikke kan liste dig til at kigge et par lokale over skulderen. Man kan godt undgå at give penge ud på noget skrammel på den måde. God fornøjelse med drejeriet og her på forum. VH, Lars |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 04 dec 2012, 07:22 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Mange tak for den store hjælp. Det lader til at jeg godt kan få en elektrikker ud og kigge på bænken. Jeg skal se om jeg kan få lagt et billede ind af motor og bænk, selvom jeg ikke er så ferm til it. Det er en ældre bænk, som jeg har overtaget fra en ældre mand, som er flyttet i noget mindre. Der fulgte nogle drejemejsler og et enkelt u-jern med. u-jernet er dog ret så kraftigt og på ca 20 mm. Endnu en gang tak for jeres ekspertise. FT Cocker ps: Det har allerede min fulde interesse. Jeg har masser af træ i haven til formålet. Både tørret og vådt. så der skal produveres spåner så snart bænken er tilsluttet. |
|
| Forfatter: | Svend Aage [ 04 dec 2012, 07:42 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Hej FT Cocker. Trædrejerbutikken har sæt med 6 jern, som stort set dækker behovet. Pris 850,-. Det var mit startsæt for ca 5 år siden, og jeg har været godt tilfreds. (Har heller ikke prøvet andre) http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=pro ... get-mcrke- Fragtfrit ved 1000.- kr. De sidste 150 kr kan du nok få brugt!! God fornøjelse Svend Aage |
|
| Forfatter: | martin_r [ 04 dec 2012, 07:48 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
[/quote] Jeg er helt enig med Erling - Motorern kan forbindes så den kører enten på 230 volt, 3 faser eller 400 volt, 3 faser. Da du jo nok har tre faser med 400 volt i huset, er det ikke noget større project at få en trefaset gruppe [/quote] Kommer vel an på hvor langt der skal graves. Fruen er sikkert ikke super glad for luft ledninger! Selvfølgelig uden at kende fruen. Jeg ved bare at jeg ikke fik liv at lave 100 m ekstra tyk og lang "tørresnor" tværs over græsset! |
|
| Forfatter: | Finn Guldbaek [ 04 dec 2012, 12:00 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Hos: www.poolewood.co.uk kan du få et Robert Sorby sæt, 67HS, med seks jern. Pris: 1000,- incl. moms og fragt. |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 04 dec 2012, 20:01 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Endnu en gang tak for de gode råd. Det lyder da til at man kan finde jvalitet til en overkommelig pris. Her er så lige et par billeder af drejebænk og motor. jeg har dog ikke ligge kunnet tage et billede af datapladen på motoren, da billederne er taget med min oldnordiske mobiltlf. Jeg håber i kan tyde dem, trods den ringe kvalitet. Nogen der kan navnet på den? For det kan jeg heller ikke finde nogen steder.. FT Cocker/Peter |
|
| Forfatter: | erling_j [ 04 dec 2012, 21:42 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Hej Peter! Så vidt jeg kan se, er motoren en gammel svend, men det gør ikke noget, tværtimod, startstrømmen er ikke så stor på de gamle motorer, den gang puttede man kobber nok i dem. Kan du skrive af, hvad der står på motorens mærkeplade? Det vil hjælpe med at råde dig. Bænken kender jeg ikke. Hilsen Erling_j |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 05 dec 2012, 17:10 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Her er så data på motoren. AEG AM100LS 4 3~Mot "trekant"/"stjerne" 220/380 Cos "krussedulle" 0,87 1390 O/Min 50 Hz VDE 0530/72 Isol. kl. B IP 54 Er der nogen der kan få det til at give mening? FT Cocker/Peter |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 05 dec 2012, 17:45 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
FT Cocker skrev: "trekant"/"stjerne" 220/380 Ja. Du skal have det, du kalder "kraft" ind i dit værksted. Du får tre ledninger med hver sin fase, nul og jord. Mellem en fase og nul er der 240 V (tidligere 220V) Mellem faserne indbyrdes er der 400 V (tidligere 380V). Der er to sæt a' tre spoler i motoren. Hvis en spole forbindes mellem en fase og nul får den 240V. Det er stjerneopkoblingen. Forbindes den mellem to faser, får den 400V. Det er trekantskoblingen. Jeg vil anbefale dig at få sat en ekstra sikringsgruppe op i målerskabet ved samme lejlighed. Det er ikke så smart at sikringerne går, hvis der bliver tændt for ovnen mens du drejer løs. Ekstraudgiften er til at overse. Du bør også få monteret en faldstrømsafbryder på kablet. Hvis strømmen svigter mens du har maskinen i gang, vil det afbryde, så maskinen ikke starter igen når du skifter/tilkobler sikringen. Du kan spare nogle penge ved selv at skrue tingene op, og trække kablet fra uden for målereskabet til uden for de forskellige afbrydere. Så slipper elektrikeren med at forbinde tingene. Et kabel med 1.5 mm² ledere må sættes bag en 13A sikring, mens et på 2,5 mm² kan sidde på en 25A gruppe. Da din motor ikke er overdrevent stor, kan du roligt få elektrikeren til at forbinde den i trekants-kobling. Den større spænding giver lidt flere kræfter. Hvis der kun havde været et sæt spoler (tre ialt), ville den have roteret med små 3000 omdrejninger i minuttet, hvilket svarer til frekvansen på 50 Hz = 50 svingninger i sekundet. Motoren roterer en omgang for hver hel svingning = 60 * 50 omdrejninger pr. minut. Med to sæt viklinger roterer den nu ½ omgang pr hel svingning = 1500. Når den er mærket til 1390 omdrejninger pr. minut skyldes det tab i motoren. |
|
| Forfatter: | Asger--P [ 05 dec 2012, 18:08 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
ErlingSj Skrev: > Ja. Du skal have det, du kalder "kraft" ind i dit værksted. Alternativt kan Peter jo anskaffe en frekvensomformer, så kan bænken køre på 240 volt og blive trinløs i hastigheden. Men for at gøre det skal Vi have de data der mangler på motoren, de data der slutter med A og dem der slutter med kW eller HP. Google siger dette: AEG AM 100 LS 4 2,2 kW 220/380V 9,2/5,3 A 1400 1/min Hvis det passer så kan det vist lige lade sig gøre på en 220V 10A gruppe. Det her er det billigste sted jeg kender, med frekvensomformere: http://www.elsag.dk/frekvensomformer/fr ... -2-2kw.htm + EMC filter og + Bremse modstand |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 05 dec 2012, 18:41 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Mange tak. I er godt nok seje til det der motor halløj. |
|
| Forfatter: | BowAndFiddle [ 05 dec 2012, 20:37 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Hmm - det ville undre mig om du får problemer med at motoren ikke kan trække bænken. 2,2kW er en seriøst stor motor til en forholdsvis lille bænk Nyd kræfterne |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 05 dec 2012, 21:09 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Tak for det BowAndFiddle. Ham jeg har fået bænken af, har vidst også været glad for den. men han har fået slidgigt i begge hænder og kan ikke dreje mere. eller flette pil, som er hans store passion. Jeg kan se at du kommer fra Ringsted. Der har jeg boet hele mit liv, indtil for fire år siden, hvor jeg flyttede til Djursland. |
|
| Forfatter: | erling_j [ 05 dec 2012, 21:46 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Hej Peter! Det anede mig, at det er en velvoksen motor. Jeg mener, at der er misforståelse i rådet om at koble den til 400 V og dermed få mere ud af motoren. den yder det samme, hvad enten den er koblet til 230 V eller 400 V. Den vil bruge nogle flere Ampere 9,2 A ved 230 v eller 5,3 A ved 400 V. Det der tænkes på er stjerne/trekant start, hvor man for at skåne nettet starter med viklingerne koblet i stjerne, sådan at de får lavere spænding og derved trækker færre Amp. når motoren er kommet op i omdrejninger kobles over i trekant og viklingerne får fuld spænding, ved denne startmetode skal motoren startes ubelastet. Der findes vist ikke mere steder her i lander, hvor man har 3X230 V, det er et lævn fra da man havde små, lokale elværker, så der er kun 3X400 V, som er aktuelt. Størrelsen på kabler og sikringer skal installatøren afgøre, men derfor kan man sikkert godt selv grave og bore huller, eller hvad der ellers er nødvendigt. Erling_j |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 05 dec 2012, 23:53 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
erling_j skrev: den yder det samme, hvad enten den er koblet til 230 V eller 400 V. Problemet er startstrømmen. Den er dobbelt op ved stjerne og 6 gange op ved trekant. En sikring kan klare en overbelastning på 4 gange dens værdi i seks sekunder. Der var et link tidligere til en frekvensomformer. Tag et kig i manualen - der er kun een model til 1 fase ind og 3 faser ud på 2.2 kW: .CHF100A-2R2G-S2 Den skal have en 23 A sikring foran sig og 2.5 mm² kabler hele vejen frem til omformeren. Der er nogle flere til 3 faser, de kræver kun 10A sikring og 1.5 mm² kabler. Manualen er her: http://www.elsag.dk/media/docs/chf100a_english-manual.pdf, og det er den sidste del af koden, der er vigtigt at se (S2). Om vekselstrøm til huse: http://da.wikipedia.org/wiki/Vekselsp%C ... 3-faset%29 Citat: 3-fasesystemet, som det opleves i boliger i Danmark og det meste af Vesteuropa, har en nominel spænding på 400 volt (tidligere var den 380 volt). Dette er effektivspændingen mellem to vilkårlige faser. Mellem fase og nul er den nominelle spænding 230 volt. Man har valgt kun at bruge fase-fase-værdien som betegnelse for et 3-fasesystems nominelle spænding. Nominel spænding er den del af spændingen, man i praksis kan udnytte. Skal vi nu ikke se at få begravet den vildfarelse, at der er nogen som helst forskel på 240 V og 400 V. Der er kun 240 V i ledningerne ind til huset, de 400 V kommer alene fra den forskel der er i faserne. |
|
| Forfatter: | Asger--P [ 06 dec 2012, 20:31 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
ErlingSj skrev: Der var et link tidligere til en frekvensomformer. Tag et kig i manualen - der er kun een model til 1 fase ind og 3 faser ud på 2.2 kW: .CHF100A-2R2G-S2 Den skal have en 23 A sikring foran sig og 2.5 mm² kabler hele vejen frem til omformeren. Der er nogle flere til 3 faser, de kræver kun 10A sikring og 1.5 mm² kabler. Det var mig der havde lagt det link, jeg var nemlig af den opfattelse at de der 1x240V til 3x240V frekvensomformere var lige til at putte i stikkontakten, så tak fordi du fik mig ud af den vildfarelse. Jeg kunne nu ikke lade være med at skrive til Elsag.dk og der mener de: at med en rette indstilling af frekvensomformeren, så kan 13A gøre det til en trædrejebænk med en 2,2kW motor, men hvis man vil have eller der er risiko for at motoren bliver belastet til den fulde kapasitet, så skal der bruges en 23A sikring. p.s. ved du noget om bremse modstande til frekvensomformere ? f.eks skal man bruge en original eller er det nok at finde en "Braking Resistor" på ebay, med det rette antal ohm og wath ? og skal de tal være præcist de samme, jeg går ud fra at wath er et minimums tal, men hvad med antallet af ohm ? |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 06 dec 2012, 22:14 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Asger--P skrev: p.s. ved du noget om bremse modstande til frekvensomformere ? f.eks skal man bruge en original eller er det nok at finde en "Braking Resistor" på ebay, med det rette antal ohm og wath ? og skal de tal være præcist de samme, jeg går ud fra at wath er et minimums tal, men hvad med antallet af ohm ? Desværre nej. Men det er helt sikkert at watt kun betyder hvor hårdt den kan belastes uden at smelte over, så det er et minimumtal. Modstanden er nok mere kilden. Men jeg har aldrig leget med den slags. Det er sikkert rigtigt, at man kan køre motoren med forsigtighed, men det er altså tåbeligt. Tænk, hvis man glemmer at skrue hastigheden helt ned inden man starter, så slår sikringen fra. Men det var da meget rart, at jeg havde læst manualen korrekt. |
|
| Forfatter: | Asger--P [ 06 dec 2012, 23:43 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
ErlingSj skrev: Tænk, hvis man glemmer at skrue hastigheden helt ned inden man starter, så slår sikringen fra. Det er så ikke et problem, for der er en mulighed for at sætte accelerationstiden og decelerationstiden således at når man trykker på start, så tager det fra 0.1~3600.0 sekunder inden den opnår fuld hastighed. |
|
| Forfatter: | BowAndFiddle [ 07 dec 2012, 02:37 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Hmm - erling_j Jeg skal ikke være alt for skråsikker, men mener dog at kunne huske noget om at en motor, som kun kører på én fase og dermed har en kondensator til at lave faseskiftet kun leverer ca det halve drejningsmoment af en motor som er koblet op på 3 faser . . . |
|
| Forfatter: | erling_j [ 07 dec 2012, 23:03 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Det jeg mener, er at dersom man kobler en 3 faset motor så den kan køre på forskellige spændinger, afhængig af hvad der er til rådighed, så bruger den samme effekt ved 230 V. som ved 400 V. men da spændingen er lavere kræver 230 V. flere amp end ved 400 V. Ellers havde man en evighedsmaskine. Nu er der ikke valgfrihed her i Vesteuropa, alt er 3x400 V. men tidligere var der mange forskellige spændinger til rådighed, afhængig af hvor i landet man befandt sig, og går man til udviklingslandene gælder det stadigvæk. Gamle motorer var ofte lavet til 230 V./400 V. og man træffer det stadig spec. ved de fabrikater, som har et internationalt marked. Startstrømmen var i gamle dage 4 x fuldlaststrømmen, men nu kniber man på kobberet, så den kan gå op til 6-7 x . Man kan lave forskellige kunstgreb, f.eks. en kondensator, men det giver en dårlig virkningsgrad og lavere ydeevne, da den faseforskydning, man laver ikke ligger forskudt 120 gr. Man kan også bruge en frekvensomformer, som laver udgang med 3 faser, men i begge tilfælde trækker man al effekten fra en fase så Ampere-tallet fra nettet vil stige voldsomt, specielt med en relativ stor motor, det er noget andet med småmotorer omkring 0,5 kW. Jeg vil i øvrigt opfordre til, at man er forsigtig med at sætte frekvensomformer på en gammel motor, dersom man kan regulere op til 100 Hz, gamle motorer er næppe bygget til hørere omløbstal, fordobler man omdrejningstallet vokser centrifugalkrafte til det firedobbelte. Erling_j |
|
| Forfatter: | Asger--P [ 07 dec 2012, 23:39 ] |
| Titel: | Re: Hjælp til bænk og drejejern |
Bare lige et input til Erling_J fremragende indlæg. I dag går en frekvensomformer typisk fra 0-400hz, men man bliver anbefalet at programmere den til 15-100 hz, det blev jeg i hvert tilfælde. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|