www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 05 aug 2026, 22:57

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 28 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 dec 2012, 17:49 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Davs med jer

Jeg er ny på dette forum og ny i faget trædrejning. Jeg har dog været på kursus og går fast en gang om ugen i nogle timer. Jeg har anskaffet mig en drejebænk, men kan ikke lige finde ud af hvordan jeg skal få den tilsluttet. På motoren står der 230/400 volt. Betyder det at jeg skal have stærkstrøm i mit værksted? Jeg spørger fordi det måske vil være spild af penge at få en elektrikker ud, bare for at konstatere at det ikke kan lade sig gøre.

Derudover så søger jeg de rigtige drejejern, da jeg har ladet mig fortælle at harald nyborgs kvalitet ikke er noget at råbe hurra for. Hvad skal man vælge? (ikke hvilke jern, men hvad for nogle mærker?)

På forhånd tak.

FT Cocker


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2012, 18:04 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
Velkommen til forum,
Kan du ikke tage et par billeder af din bænk og ikke mindst motoren.
Det er nemmere at rådgive, når man ved hvad det drejer sig om.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2012, 20:24 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 nov 2009, 14:32
Indlæg: 1737
Geografisk sted: Fjelsø, Vesthimmerland
Også velkommen til.
Jeg tror ikke, en elektriker vil sige, det er umuligt. Mange drejebænke kører på 240 V.
Ang. drejejern og fabrikater, det er nok næsten et religiøst spørgsmål, du der har stillet :lol:
Der er helt sikkert mange meninger, og meget er smag og behag.
Jeg selv køber det meste af mit værktøj fra England, der koster det nok mellem det halve og 2/3 af, hvad det koster her hjemme.
Mit foretrukne sted er www.axminster.co.uk eller www.turners-retreat.co.uk eller www.toolpost.co.uk
Vi har også en leverandørliste her på forum med en masse danske leverandører, hos bl.a. Sminge ved Silkeborg får man god vejledning og god behandling.
Tilbage til mærkerne, jeg har flere jern af forskellige fabrikater men har da svært ved at fremhæve et specielt, mange er i god kvalitet.
Hvis ikke jeg skriver det her, vil en anden nok gøre det: pas på, dette har det med at blive frygtelig vanedannende :D
Prøv at søge her under trætræf på Djursland..

_________________
Med venlig hilsen

Kai Ingemann

Der står Axminster AWVSWL 1200 på min drejebænk :-)
https://www.facebook.com/kai.i.kristiansen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2012, 20:42 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 22 dec 2011, 12:55
Indlæg: 236
Geografisk sted: København
Jeg tror generelt at alle jern som er lavet af en fabrikant der har et "navn" er gode nok. med undtagelse af få svipsere.
Men der kan da nævnes Crown, Hamlet, Rorbert Sorby, Thomson(Kan vist kun fås i USA), Vicmarc(De er nok lidt dyre at starte med), og mange mange flere.

Selv er jeg startet med et sæt til 600 kroner. Det har virket fint. Kvaliteten er ikke så god men den har været god nok indtil videre.
Jeg er dog igang med at udskifte dem og har lige købt et Crown u-stål fra Promat. Det er godt nok lækkert. Men de Rorbert Sorby og Hamlet jern jeg har prøvet har nu godt nok også været gode.
Så hvis du har penge til det så gå ud og køb nogle gode jern. Hamlet har et startsæt til omkring 1300-1400. Det er af rigtig god kvalitet.


Så hvis du bare køber nogle hvor der står er navn på kan du næsten ikke gå galt i byen

_________________
Venlig hilsen
Victor Wennicke Sørensen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2012, 21:30 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Din motor er sikkert til 3 faser, 230/400 volt betyder, at den skal kobles i trekant eller stjerne, afhængigt af den spænding, du har.
Alternativt kan du købe en frekvensomformer, som kan lave 1 fase om til 3, eller motoren kan forsynes med en kondensator, men alt dette skal du tale med en elektriker om.
Når du skal fotografere bænken, så tag også billeder af skiltet på motoren og klemkassen indvendig, dels klemmerne og det diagram, som sidder indv. i dækslet.
god fornøjelse med bænken.
Erling_j


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2012, 23:02 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 jun 2010, 13:22
Indlæg: 2456
Geografisk sted: Ballerup
Vil lige nævne http://www.turningtools.co.uk

generelt af rimelig høj kvalitet og til en pris hvor de fleste kan være med. Du kan så vælge om du selv vil dreje håndtag eller købe færdige jern med håndtag.

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2012, 23:16 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
erling_j skrev:
Din motor er sikkert til 3 faser, 230/400 volt betyder, at den skal kobles i trekant eller stjerne, afhængigt af den spænding, du har.
Alternativt kan du købe en frekvensomformer, som kan lave 1 fase om til 3, eller motoren kan forsynes med en kondensator, men alt dette skal du tale med en elektriker om.
Når du skal fotografere bænken, så tag også billeder af skiltet på motoren og klemkassen indvendig, dels klemmerne og det diagram, som sidder indv. i dækslet.
god fornøjelse med bænken.
Erling_j

Jeg er helt enig med Erling - Motorern kan forbindes så den kører enten på 230 volt, 3 faser eller 400 volt, 3 faser. Da du jo nok har tre faser med 400 volt i huset, er det ikke noget større project at få en trefaset gruppe ud til værkstedet.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 00:18 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Indtil man har lidt erfaring med at dreje og er begyndt at specialisere sig lidt,
så er det en god ide at købe nogle få jern. Og her er jeg enig med Victor:
Hold dig til dem, der har et navn - vel at mærke et fabrikantnavn, ikke
"Special steel" eller "Drejershoppen" eller sådan noget.
Hamlet, Crown og Sorby er engelske kvalitetsmærker.
Tættest på dig er nok http://www.sminge.dk, der kan du købe kvalitetsjern.
Men prøv at hør, om du ikke kan liste dig til at kigge et par lokale over
skulderen. Man kan godt undgå at give penge ud på noget skrammel på
den måde.
God fornøjelse med drejeriet og her på forum.

VH,
Lars


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 07:22 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Mange tak for den store hjælp.

Det lader til at jeg godt kan få en elektrikker ud og kigge på bænken. Jeg skal se om jeg kan få lagt et billede ind af motor og bænk, selvom jeg ikke er så ferm til it.
Det er en ældre bænk, som jeg har overtaget fra en ældre mand, som er flyttet i noget mindre.

Der fulgte nogle drejemejsler og et enkelt u-jern med. u-jernet er dog ret så kraftigt og på ca 20 mm.

Endnu en gang tak for jeres ekspertise.

FT Cocker

ps: Det har allerede min fulde interesse. Jeg har masser af træ i haven til formålet. Både tørret og vådt. så der skal produveres spåner så snart bænken er tilsluttet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 07:42 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 okt 2008, 07:16
Indlæg: 245
Geografisk sted: Tørring
Hej FT Cocker.

Trædrejerbutikken har sæt med 6 jern, som stort set dækker behovet. Pris 850,-. Det var mit startsæt for ca 5 år siden, og jeg har været godt tilfreds. (Har heller ikke prøvet andre)
http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=pro ... get-mcrke-
Fragtfrit ved 1000.- kr. De sidste 150 kr kan du nok få brugt!!
God fornøjelse
Svend Aage

_________________
Det er aldrig for sent at prøve nyt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 07:48 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 jun 2010, 13:22
Indlæg: 2456
Geografisk sted: Ballerup
[/quote]
Jeg er helt enig med Erling - Motorern kan forbindes så den kører enten på 230 volt, 3 faser eller 400 volt, 3 faser. Da du jo nok har tre faser med 400 volt i huset, er det ikke noget større project at få en trefaset gruppe [/quote]
Kommer vel an på hvor langt der skal graves. Fruen er sikkert ikke super glad for luft ledninger! Selvfølgelig uden at kende fruen. Jeg ved bare at jeg ikke fik liv at lave 100 m ekstra tyk og lang "tørresnor" tværs over græsset!

_________________
Man skal lære af andres fejl, livet er for kort til at lave dem alle selv

Stratus FU180 svinger mit træ rundt

aktiv bruger af narko gasser!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 12:00 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
Hos: www.poolewood.co.uk kan du få et Robert Sorby sæt, 67HS, med seks jern.
Pris: 1000,- incl. moms og fragt.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 20:01 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Endnu en gang tak for de gode råd. Det lyder da til at man kan finde jvalitet til en overkommelig pris.

Her er så lige et par billeder af drejebænk og motor. jeg har dog ikke ligge kunnet tage et billede af datapladen på motoren, da billederne er taget med min oldnordiske mobiltlf. Jeg håber i kan tyde dem, trods den ringe kvalitet. Nogen der kan navnet på den? For det kan jeg heller ikke finde nogen steder..

FT Cocker/Peter


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 dec 2012, 21:42 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Hej Peter!
Så vidt jeg kan se, er motoren en gammel svend, men det gør ikke noget, tværtimod, startstrømmen er ikke så stor på de gamle motorer, den gang puttede man kobber nok i dem.
Kan du skrive af, hvad der står på motorens mærkeplade?
Det vil hjælpe med at råde dig.
Bænken kender jeg ikke.
Hilsen Erling_j


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 17:10 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Her er så data på motoren.

AEG AM100LS 4
3~Mot
"trekant"/"stjerne" 220/380
Cos "krussedulle" 0,87
1390 O/Min 50 Hz
VDE 0530/72
Isol. kl. B
IP 54

Er der nogen der kan få det til at give mening?

FT Cocker/Peter


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 17:45 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
FT Cocker skrev:
"trekant"/"stjerne" 220/380

Ja. Du skal have det, du kalder "kraft" ind i dit værksted.
Du får tre ledninger med hver sin fase, nul og jord.
Mellem en fase og nul er der 240 V (tidligere 220V)
Mellem faserne indbyrdes er der 400 V (tidligere 380V).
Der er to sæt a' tre spoler i motoren.
Hvis en spole forbindes mellem en fase og nul får den 240V. Det er stjerneopkoblingen.
Forbindes den mellem to faser, får den 400V. Det er trekantskoblingen.

Jeg vil anbefale dig at få sat en ekstra sikringsgruppe op i målerskabet ved samme lejlighed. Det er ikke så smart at sikringerne går, hvis der bliver tændt for ovnen mens du drejer løs. Ekstraudgiften er til at overse.
Du bør også få monteret en faldstrømsafbryder på kablet. Hvis strømmen svigter mens du har maskinen i gang, vil det afbryde, så maskinen ikke starter igen når du skifter/tilkobler sikringen.
Du kan spare nogle penge ved selv at skrue tingene op, og trække kablet fra uden for målereskabet til uden for de forskellige afbrydere. Så slipper elektrikeren med at forbinde tingene. Et kabel med 1.5 mm² ledere må sættes bag en 13A sikring, mens et på 2,5 mm² kan sidde på en 25A gruppe.

Da din motor ikke er overdrevent stor, kan du roligt få elektrikeren til at forbinde den i trekants-kobling. Den større spænding giver lidt flere kræfter.

Hvis der kun havde været et sæt spoler (tre ialt), ville den have roteret med små 3000 omdrejninger i minuttet, hvilket svarer til frekvansen på 50 Hz = 50 svingninger i sekundet. Motoren roterer en omgang for hver hel svingning = 60 * 50 omdrejninger pr. minut.
Med to sæt viklinger roterer den nu ½ omgang pr hel svingning = 1500.
Når den er mærket til 1390 omdrejninger pr. minut skyldes det tab i motoren.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 18:08 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2012, 12:06
Indlæg: 120
Geografisk sted: Rårup (Juelsminde-Horsens)
ErlingSj Skrev:
> Ja. Du skal have det, du kalder "kraft" ind i dit værksted.

Alternativt kan Peter jo anskaffe en frekvensomformer, så kan bænken køre på 240 volt og blive trinløs i hastigheden.

Men for at gøre det skal Vi have de data der mangler på motoren, de data der slutter med A og dem der slutter med kW eller HP.

Google siger dette:
AEG AM 100 LS 4
2,2 kW
220/380V
9,2/5,3 A
1400 1/min

Hvis det passer så kan det vist lige lade sig gøre på en 220V 10A gruppe.

Det her er det billigste sted jeg kender, med frekvensomformere:
http://www.elsag.dk/frekvensomformer/fr ... -2-2kw.htm
+ EMC filter og + Bremse modstand

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 18:41 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Mange tak. I er godt nok seje til det der motor halløj. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 20:37 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 nov 2010, 12:21
Indlæg: 535
Geografisk sted: Ringsted
Hmm - det ville undre mig om du får problemer med at motoren ikke kan trække bænken. 2,2kW er en seriøst stor motor til en forholdsvis lille bænk :)

Nyd kræfterne :)

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 21:09 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 12 nov 2012, 22:15
Indlæg: 233
Geografisk sted: Syvveje, djursland
Tak for det BowAndFiddle. Ham jeg har fået bænken af, har vidst også været glad for den. men han har fået slidgigt i begge hænder og kan ikke dreje mere. eller flette pil, som er hans store passion.

Jeg kan se at du kommer fra Ringsted. Der har jeg boet hele mit liv, indtil for fire år siden, hvor jeg flyttede til Djursland.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 21:46 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Hej Peter!
Det anede mig, at det er en velvoksen motor.

Jeg mener, at der er misforståelse i rådet om at koble den til 400 V og dermed få mere ud af motoren. den yder det samme, hvad enten den er koblet til 230 V eller 400 V. Den vil bruge nogle flere Ampere 9,2 A ved 230 v eller 5,3 A ved 400 V.

Det der tænkes på er stjerne/trekant start, hvor man for at skåne nettet starter med viklingerne koblet i stjerne, sådan at de får lavere spænding og derved trækker færre Amp.
når motoren er kommet op i omdrejninger kobles over i trekant og viklingerne får fuld spænding, ved denne startmetode skal motoren startes ubelastet.

Der findes vist ikke mere steder her i lander, hvor man har 3X230 V, det er et lævn fra da man havde små, lokale elværker, så der er kun 3X400 V, som er aktuelt.

Størrelsen på kabler og sikringer skal installatøren afgøre, men derfor kan man sikkert godt selv grave og bore huller, eller hvad der ellers er nødvendigt.
Erling_j


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2012, 23:53 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
erling_j skrev:
den yder det samme, hvad enten den er koblet til 230 V eller 400 V.

Problemet er startstrømmen. Den er dobbelt op ved stjerne og 6 gange op ved trekant. En sikring kan klare en overbelastning på 4 gange dens værdi i seks sekunder.

Der var et link tidligere til en frekvensomformer. Tag et kig i manualen - der er kun een model til 1 fase ind og 3 faser ud på 2.2 kW: .CHF100A-2R2G-S2 Den skal have en 23 A sikring foran sig og 2.5 mm² kabler hele vejen frem til omformeren. Der er nogle flere til 3 faser, de kræver kun 10A sikring og 1.5 mm² kabler. Manualen er her: http://www.elsag.dk/media/docs/chf100a_english-manual.pdf, og det er den sidste del af koden, der er vigtigt at se (S2).

Om vekselstrøm til huse:
http://da.wikipedia.org/wiki/Vekselsp%C ... 3-faset%29

Citat:
3-fasesystemet, som det opleves i boliger i Danmark og det meste af Vesteuropa, har en nominel spænding på 400 volt (tidligere var den 380 volt). Dette er effektivspændingen mellem to vilkårlige faser. Mellem fase og nul er den nominelle spænding 230 volt. Man har valgt kun at bruge fase-fase-værdien som betegnelse for et 3-fasesystems nominelle spænding.

Nominel spænding er den del af spændingen, man i praksis kan udnytte.

Skal vi nu ikke se at få begravet den vildfarelse, at der er nogen som helst forskel på 240 V og 400 V. Der er kun 240 V i ledningerne ind til huset, de 400 V kommer alene fra den forskel der er i faserne.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2012, 20:31 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2012, 12:06
Indlæg: 120
Geografisk sted: Rårup (Juelsminde-Horsens)
ErlingSj skrev:
Der var et link tidligere til en frekvensomformer. Tag et kig i manualen - der er kun een model til 1 fase ind og 3 faser ud på 2.2 kW: .CHF100A-2R2G-S2 Den skal have en 23 A sikring foran sig og 2.5 mm² kabler hele vejen frem til omformeren. Der er nogle flere til 3 faser, de kræver kun 10A sikring og 1.5 mm² kabler.

Det var mig der havde lagt det link, jeg var nemlig af den opfattelse at de der 1x240V til 3x240V frekvensomformere var lige til at putte i stikkontakten, så tak fordi du fik mig ud af den vildfarelse.

Jeg kunne nu ikke lade være med at skrive til Elsag.dk og der mener de: at med en rette indstilling af frekvensomformeren, så kan 13A gøre det til en trædrejebænk med en 2,2kW motor, men hvis man vil have eller der er risiko for at motoren bliver belastet til den fulde kapasitet, så skal der bruges en 23A sikring.

p.s. ved du noget om bremse modstande til frekvensomformere ?
f.eks skal man bruge en original eller er det nok at finde en "Braking Resistor" på ebay, med det rette antal ohm og wath ? og skal de tal være præcist de samme, jeg går ud fra at wath er et minimums tal, men hvad med antallet af ohm ?

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2012, 22:14 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Asger--P skrev:
p.s. ved du noget om bremse modstande til frekvensomformere ?
f.eks skal man bruge en original eller er det nok at finde en "Braking Resistor" på ebay, med det rette antal ohm og wath ? og skal de tal være præcist de samme, jeg går ud fra at wath er et minimums tal, men hvad med antallet af ohm ?

Desværre nej. Men det er helt sikkert at watt kun betyder hvor hårdt den kan belastes uden at smelte over, så det er et minimumtal. Modstanden er nok mere kilden. Men jeg har aldrig leget med den slags.

Det er sikkert rigtigt, at man kan køre motoren med forsigtighed, men det er altså tåbeligt. Tænk, hvis man glemmer at skrue hastigheden helt ned inden man starter, så slår sikringen fra.
Men det var da meget rart, at jeg havde læst manualen korrekt. ;)

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2012, 23:43 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2012, 12:06
Indlæg: 120
Geografisk sted: Rårup (Juelsminde-Horsens)
ErlingSj skrev:
Tænk, hvis man glemmer at skrue hastigheden helt ned inden man starter, så slår sikringen fra.

Det er så ikke et problem, for der er en mulighed for at sætte accelerationstiden og decelerationstiden således at når man trykker på start, så tager det fra 0.1~3600.0 sekunder inden den opnår fuld hastighed.

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 dec 2012, 02:37 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 nov 2010, 12:21
Indlæg: 535
Geografisk sted: Ringsted
Hmm - erling_j

Jeg skal ikke være alt for skråsikker, men mener dog at kunne huske noget om at en motor, som kun kører på én fase og dermed har en kondensator til at lave faseskiftet kun leverer ca det halve drejningsmoment af en motor som er koblet op på 3 faser . . . :?:

_________________
Hilsen
Jørgen

Det er vigtigere at være i gang end at blive færdig


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 dec 2012, 23:03 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 21 sep 2008, 16:10
Indlæg: 278
Geografisk sted: Ballerup
Det jeg mener, er at dersom man kobler en 3 faset motor så den kan køre på forskellige spændinger, afhængig af hvad der er til rådighed, så bruger den samme effekt ved 230 V. som ved 400 V. men da spændingen er lavere kræver 230 V. flere amp end ved 400 V. Ellers havde man en evighedsmaskine.
Nu er der ikke valgfrihed her i Vesteuropa, alt er 3x400 V. men tidligere var der mange forskellige spændinger til rådighed, afhængig af hvor i landet man befandt sig, og går man til udviklingslandene gælder det stadigvæk.
Gamle motorer var ofte lavet til 230 V./400 V. og man træffer det stadig spec. ved de fabrikater, som har et internationalt marked.
Startstrømmen var i gamle dage 4 x fuldlaststrømmen, men nu kniber man på kobberet, så den kan gå op til 6-7 x .
Man kan lave forskellige kunstgreb, f.eks. en kondensator, men det giver en dårlig virkningsgrad og lavere ydeevne, da den faseforskydning, man laver ikke ligger forskudt 120 gr. Man kan også bruge en frekvensomformer, som laver udgang med 3 faser, men i begge tilfælde trækker man al effekten fra en fase så Ampere-tallet fra nettet vil stige voldsomt, specielt med en relativ stor motor, det er noget andet med småmotorer omkring 0,5 kW.
Jeg vil i øvrigt opfordre til, at man er forsigtig med at sætte frekvensomformer på en gammel motor, dersom man kan regulere op til 100 Hz, gamle motorer er næppe bygget til hørere omløbstal, fordobler man omdrejningstallet vokser centrifugalkrafte til det firedobbelte.
Erling_j


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 dec 2012, 23:39 
Offline
spånbunke
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2012, 12:06
Indlæg: 120
Geografisk sted: Rårup (Juelsminde-Horsens)
Bare lige et input til Erling_J fremragende indlæg.
I dag går en frekvensomformer typisk fra 0-400hz, men man bliver anbefalet at programmere den til 15-100 hz, det blev jeg i hvert tilfælde.

_________________
Venlig hilsen
Asger-P

http://asger-p.dk/tredrejer/tredrejer.php
New program for storing clips, mails bookmarks and manipulating clip text.
See the Video: http://asger-p.dk/software/macromenu.php#QuickTour


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 28 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team