www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Vinprop kommentarer.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2671
Side 1 af 1

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 29 nov 2011, 02:12 ]
Titel:  Vinprop kommentarer.

Her kan i kommentere propperne vist i "vinprop billeder".
Husk at henvise til brugernavn og prop/billede nummer, så alle kan se hvad i skriver om.

Finn

Forfatter:  potepote [ 29 nov 2011, 14:33 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Finn, din nisseprop er sjov. Den ide stjæler jeg ;) Men putter proppen indeni, som på din prop 1.

Quebec, hvordan har du fået den indvendige metal/gummi prop sat fast i din bøgeprop?

Forfatter:  Torben K [ 29 nov 2011, 20:25 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Jeg kan simpelt hen ikke få mig til at fremhæve nogen propper frem for andre - jeg synes man kan se at alle har gjort sig stor umage.

Alle propperne er utroligt flotte.

Mvh. Torben K

Forfatter:  martin_r [ 01 dec 2011, 20:44 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Jeg vil generelt sige at kvaliteten syntes jeg er temmelig høj, men jeg må altså sige at Uglen og Julemanden, dem er jeg helt vild med. Også selvom de ikke har haft mange minutter i drejebænken ;)

Forfatter:  Bjarne [ 01 dec 2011, 22:59 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Herlig, herligt,herligt.
Fantastiske propper, almindelige propper, sjove propper, anderledes propper!
Den her udfordring er virkelig noget, der har sat de små grå i gang. Både dem der styrer den kreative del og dem der styrer jernet under udførelsen.
Det er spændende at se, hvad der er kommet ud af det, og det er forhåbentlig ikke slut endnu.
Misforståelser og initiativer hører åbenbart sammen. Vi må lære at sige ”pyt” for resultatet er jo godt.
Jeg fortsætter (muligvis) misforståelserne når jeg kommer med et par kommentarer nu.
Jeg bruger vinpropper på forskellige måder:
1. Den sjældne gang, hvor der er et par glas tilbage i flasken, som skal gemmes et par dage.
2. Når jeg har trukket en flaske op og den er iltet nok og skal ind på bordet.
3. Til mine små karafler, hvor jeg gemmer kryddersnapsen og som står fremme altid.
4. Når jeg serverer den specielle jule-, nytårs-,påske-, pinsesnaps eller sommersnapsen på båden.
5. Til at ligge og imponere i en træskål og vente på at blive brugt.
6. Hvis skruelåget til Whiskyen er blevet væk

Til kategori 1 vil jeg vælge en håndvenlig, ikke for stor prop, uden unødvendige dikkedarer.
Den skal være godt udført og må gerne være i noget smukt træ.
Jeg vælger mellem:
Quebecs elmeprop og prop nr 1 fra Peters Drejeri.
Quebec: God håndvenlig form. Flot udførelse i et smukt stykke træ.
Måske er det ikke nødvendigt med den fine stål/gummi del, men den er jo flot!
Peters Drejeri: En meget enkel form i en fin udførelse.
(De andre kategorier kommenteres senere,flere kan nå at komme med billeder)
Kategori 2:
Der gælder de samme ting, dog må der godt være lidt flere dikkedarer – og vigtigt: korkdelen skal gå helt ned i flasken.
Her er mange muligheder: Potepotes æbleprop, Torbens valnød, Vibekes elm, Steffens A-prop, Bjørn A’s B, Bents nr 2. Alle gode ,flotte, anvendelige propper. Jeg vælger Torbens valnød. Flot udført, smukke farver i træet og for at undgå eventuelle represalier fra Jægeren.

Kategori 3:
Her må der godt være spøjse løsninger. De skal udskille sig tydeligt fra mængden.
Selvfølgelig gælder der, at kvaliteten skal være i top.
Jeg foreslår følgende: Kopikas Ugle (hvis den kan komme ned i flasken), Finns redheart (med min benved), Allans svamp ( Hvis den kan holde til at tage godt fat i) og Steffens vinglas i buksbom.
Jeg vælger Finns Redheart, hvis den passer i karaflen. Den er bare flot!

Kategori 4:
Samme krav som kat.3
Jul: Snemand til den første slags snaps og Torbens til nr to. De er svære at komme udenom.
Nytår: Mogens’ Pil. Den passer til ”En kæp i øret”. Og så kan folk diskutere hvordan pilen er kommet derind!
Sejlturen. Quebecs bøg. Den rager ikke så højt op. Jeg tror den kan være i mit snævre skab. Den er jo faktisk også flot.

Resten kan ligge i en skål og vente på at den rigtige person kommer forbi. Der vil altid være en, der er interesseret.
Nåh – nej de skotskternede fra Keld skal selvfølgelig bruges til whiskyflasken. Jeg bruger gerne alle tre, men skal jeg vælge en. Er jeg mest vild med den kantede, som minsanten også har firkantet understel!
Gad vide, hvordan man drejer firkantet?
Tak for propperne!
Der må gerne komme kommentarer til kommentarerne.
Mvh hilsen og undskyld, hvis nogen er blevet forbigået eller trådt over tæerne.

Bjarne

Forfatter:  Bjarne [ 03 dec 2011, 01:09 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Jeg har rettet i min kommentar lige ovenover.
Hvis rettelsen er for lang/træls, så send en pb og jeg retter igen.
Og så bliver den både længere og sikkert også mere træls.
Bjarne

Forfatter:  stig bredsgaard [ 03 dec 2011, 21:31 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Inden vi går i gang med at kommentere enkeltpropper, vil jeg gerne komme med et par bemærkninger om, hvad jeg finder vigtigt ved en vinprop.
Som hovedregel ses drejefejl meget tydeligt på så små emner. Dvs at divergens fra en kurves forløb virkelig fanger øjet.
Det gør overdreven slibning osse, så små ting skal stå med knivskarpe overgange mellem de enkelte formdele ellers bliver indtrykket for mudret.

Hvis man laver en løs ring, skal den selvfølgelig være rund i tværsnit, medmindre de tydelig ses at det ikke var tilsigtet.

Så dybest set gælder der her bare det samme som for al anden drejning, håndværket skal være i orden.
Her ses det bare ret meget, når det ikke er.

Det samme som gælder for f.eks. balusterdrejning og formgivning, at der skal være dybe og skarpe overgange mellem detaljeringer og stor forskel på tyk og smal, ellers bliver helhedsbilledet for kedeligt, gælder også her.

For at demonstrere hvad jeg mener, vil jeg sammenligne den prop, jeg drejede i " propdrejning, 6 easy steps" med en, jeg lige har lavet som demonstrationsmodel.

Formen er cirka den samme, men den første fremtræder utroligt meget mere død i sit formsprog.
Jeg har drejet den uden dybe overgange, den kunne ligesågodt have været slebet for meget.

Forfatter:  boatbuilder [ 04 dec 2011, 00:32 ]
Titel:  Re: Vinprop kommentarer.

Alle har lavet nogle rigtig fine vinpropper. Jeg er dog faldet for en bestemt, nemlig Tjmandens :D

Så original og passer perfekt til årstiden :lol:

Meget flot udførelse,trækker nemt et smil frem,og jeg håber Gillette,Harald-skrald,plasticpadding og hvem der ellers har lagt materiale til påskynder at blive nævnt som gavmild sponser :D :D :D

Sjovt og flot.

Well done Mr Torben ;)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/