www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Det drejer sig om en snekerkølle
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2566
Side 1 af 1

Forfatter:  Kemi-Hinge [ 27 okt 2011, 16:03 ]
Titel:  Det drejer sig om en snekerkølle

Hej med jer

Igen vil jeg gerne suge på jeres erfaring - denne gang med materialevalg til en snedkerkølle (knippel). På husfliden snakker vi om Bøg eller Ask. Men jeg tænker også eg, elm, osv. Tiden det tager er det samme og træet har jeg - men hvad er det BEDSTE træ at bruge. Jeg har en ide om at bøg er brugt fordi vi har meget af det (i Danmark) og det kan ikke bruges til udendørs konstruktioner ol.

Alle bud og holdninger er velkommen.

Planen er at den skal bruges til snedker arbejde - ikke til pynt el.

Vi ses
Mogens

Forfatter:  Rasmus [ 27 okt 2011, 16:38 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Avnbøg som danmarks hårdeste træ.

Jeg kan desuden anbefale Robinie jeg har selv en lavet af robinie og den for TÆSK slår på alt ,muligt med den inc metal når vi bygger stilladser.. og den holder fint

Forfatter:  BjoernA [ 27 okt 2011, 16:43 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Tungt - og langfibret træ er godt til køller. Bøg er den mest anvendte type, nok mest fordi den er "billig".

Lad være med at bruge Eg - og lignende "sprøde" træsorter.

Frugttræ er rigtigt godt, men Buksbom er vel nok det bedst opnåelige, men også Valnød og Ahorn er rigtigt godt

jeg bruger selv 2 stk. lavet af en Guldregn gren. De er begge ca. 26 cm høje, og dem er der slidt godt på i en del år.

(De skulle oprindeligt have været brugt som gaver, men så opstod der revner i træet) ;)

Forfatter:  stig bredsgaard [ 27 okt 2011, 17:29 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Pokkenholt er bedst, derefter avnbøg.

Forfatter:  tjmanden [ 27 okt 2011, 20:21 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Jeg har brugt azobé i mangel af pokkenholt. Det er tungt, stabilt og tåler en del tæsk.

Nogle gange laver jeg en af ask, bøg eller hvad der nu er ved hånden. De bruges til ting som kan hærge knippelen. Når den så er blevet for laset smider jeg den i brændeovnen. Det giver varme og mejseløvelse.

Noget andet er, at knippelen godt kan laves med hoved i en træsort og skaft i andet materiale. Det er bedst at skaftet går hele vejen igennem hovedet (nej det 3.) og fæstnes med en trækile.

Mvh

Torben

Forfatter:  DenKedelige [ 27 okt 2011, 21:03 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Det der med slagstyrken:
Mit evige trommestik-projekt har også fået mig til at dreje nogle 250 mm lange pinde m. 8, 9 og 10 mm diameter med en 25 mm kugleformet hoved.
Jeg lavede dem i forskellige træsorter. Af de danske: Avnbøg, guldregn, bøg, eg, robinie og ask. Det var Stig, der i anden forbindelse foreslog mig avnbøg og gav mig et stykke at lege med.
Har derefter slået med MIDTEN af pinden på en 90 graders metalkant plus "testet" elasticitet/brudstyrke ved at bøje hen over samme kant.
Så uvidenskabeligt det end er, så bliver der langt mindre mærker, hakker og lignende på avnbøg end på nogen af de andre sorter, .
Det er dog en uhyggelig barsk træsort!
Eneste indvending fra min side er at jeg synes, der er ret kedeligt at se på :)

VH,
Lars

Forfatter:  BjoernA [ 27 okt 2011, 21:06 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

den test ska' du s-- ikke lave med Guldregn Lars ;) - men omvendt, der er farver og glød så længe det varer - indtil overfladen er banket i stykker, men så har man da haft noget at kigge på så længe. :D

Forfatter:  DenKedelige [ 27 okt 2011, 22:24 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Ofrede ét, ret kedeligt stykke og havde nærmest mavepine :cry:
Guldregn er stadig suverænt det kønneste, men syren er lige rykket ret tæt op.

En snedkerkølle må vist godt være kedelig, bare den er solid.
Og pokkenholt er der nok ikke så mange,der har lyst at ofre på formålet.

VH,
Lars

Forfatter:  martin_r [ 27 okt 2011, 23:44 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

er det i det hele taget muligt at opdrive pokkenholt i større dimension en til kuglepenne?

Forfatter:  stig bredsgaard [ 28 okt 2011, 16:01 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

De fleste af de snedkerkøller, som forhandles her i landet er lavet i tyskland.
De har et lille stempel med " Weissbuche" eller hvidbøg.
Det er tysk for avnbøg.

Vi har haft nogle pæne stykker igennem socialisttræ og ved asketræffet i Boserup blev der osse skåret et par pæne kævler op.
Måske er der en på forum, som vil sponsorere dig et stykke, det må være brugstørt nu.

Forfatter:  Kathe L [ 28 okt 2011, 17:54 ]
Titel:  Re: Det drejer sig om en snekerkølle

Jeg har set pokkenholt i store stykker her:

http://www.groenning-hardwood.dk/

De har et hjørne med mindre stykker til folk som os, foruden knivstykker, skal man bruge en hel planke er de også til at snakke med. Man kan komme og kigge ind i industri-arbejdstid, bare spørg på kontoret.

Hilsen Kathe

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/