www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

begynderspørgsmål - opspænding?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2284
Side 1 af 1

Forfatter:  Kathe L [ 25 jul 2011, 13:20 ]
Titel:  begynderspørgsmål - opspænding?

Hej alle,

Jeg har sådan gået og tænkt på, hvordan spænder man ujævne træstykker op til grovdrejning - jeg mener stykker til f.eks. skåle? Hvilket værktøj bruger I?
jeg har kigget i diverse bøger og films, men lige netop dette punkt springes der let og elegant hen over.
Ville være taknemmelige for tips, gerne med billeder ;)

HIlsen Kathe, som pønser på en lille skål...

Forfatter:  joe-pearson [ 25 jul 2011, 14:16 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Kate,
Mener du til bark kant skål eller bar "skæve rundeller"??
Du skriver små så du få en nem forklaring, det nemmest er en "træskrue til spændepatron" du kan købe en fra Allan, Sminge, de coster ca 80 kr. Som han skiver gevindet på denne skrue holder træelement sikkert på spændepatron, men jeg vil ALTID anbefale at du bringer pinolen op på bagsiden som støtte, jeg bruger denne til næsten alt op til ca 20 cm.
Først finder du midten på denne side som skal end som top, bore en 8 mm hul, (dine skue er monteret /spændt fast i spændepatron) drej dine rundel på så den har støtte på patron, spænde pinolen op og så dreje dine spænde stykke til i bunden, Jeg fortsætter og laver hele den udvendigt side, jeg syns jeg kan bedre fornem formen og når det er en bark kant skål er det nemmer at drej modsat så barken i fælder af, det er en individuel lille ting, når det er klar vender du bar "skålen" og tager så den indvendig side.
Hvis du er tvivle kan jeg tage nogen billeder som viser det.
håber det er til nogen hjælpe.
Hej joeP.
Vedhæftet fil:
P1030109-1.JPG
Vedhæftet fil:
P1030110-1.JPG
Vedhæftet fil:
P1030112-1.JPG
Vedhæftet fil:
P1030114-1.JPG

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 25 jul 2011, 14:23 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Kate,

På fredag kan vi tage en lille snak om, hvordan det kan gribes an, med det værktøj du har til rådighed.

Finn

Forfatter:  Kathe L [ 25 jul 2011, 15:59 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Joe,

Øh, jo, jeg vil meget gerne se billeder af sådan en træskrue og hvordan den sættes i. Jeg mener egentlig bare klodser til skåle i al almindelighed...

Finn, det er rigtigt ja, du kommer forbi fredag - godt du mindede mig om det.

Hilsen Kathe

Forfatter:  Kaj Petersen [ 25 jul 2011, 16:34 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Kathe.

En planskive og nogle gode skruer ... giv et ring og kig forbi, så skal jeg vise dig det.
Var der ikke sådan en træskrue med den patron du vandt?

Forfatter:  Kathe L [ 25 jul 2011, 16:38 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Kaj,

Nej, og jeg har heller ikke nogen planskive...

Hilsen Kathe

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 jul 2011, 16:41 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Planskiven med skruer hører til i det forrige århundrede. Medmindre det er monstrøse emner, der skal spændes op.

Joe har ret. En god træskrue som den der hører til Oneways patroner er det nemmeste og hurtigste at bruge.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 25 jul 2011, 17:13 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Jeg bruger planskiven når jeg grovdrejer store klumper. Om det hører fortiden til ved jeg ikke, men lortet bliver hængende på bænken.
Skruen jeg har til min patron bruger jeg til mindre emner der er skåret nogenlunde til.

Så vidt jeg husker er din patron, Kathe, en Vicmarc, så der kan fåes en skrue til den er jeg sikker på.

Forfatter:  Kathe L [ 25 jul 2011, 17:36 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Jow mon ikke Allan har sådan noget - jeg skal lige vide præcis hvad jeg skal spørge efter.
Hilsen Kathe

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 jul 2011, 18:21 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Jeg har en Vicmarc træskrue, som du kan få.

Jeg drejer alligevel ikke stort set mere, og hvis jeg gør, bruger jeg altid Oneway'en.
Jeg hæfter den på træet, som Finn henter, så kan han tage den med til dig.

Hvis den ikke passer på din patron,( den er til en Vicmarc 120) så finder vi nok en anden, som vil du kan give den.

Forfatter:  Kathe L [ 25 jul 2011, 19:51 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Stig, det er mægtig gavmildt af dig - min vicmarc hedder 90/100, så ved jeg ikke om skruen passer?

Hilsen Kathe

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 jul 2011, 20:14 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Det finder du ud af, når Finn kommer med den.

Forfatter:  BjørnB [ 25 jul 2011, 21:47 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Den hedder 'træskrue til spændpatron'.
Og den passer, da der kun er en type skrue til alle Vicmarc patronerne. Og det er virkelig en der bider i træet. Jeg bruger den meget. Emner op til 30 Ø er ikke noget problem.

Forfatter:  Kathe L [ 26 jul 2011, 17:13 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Og nu sidder jeg så her med de rødeste ører....jeg var nemlig ude og finde æsken til min Vicmarc frem for at se hvad nummer den har (det er 90), og hvad ligger der her? en træskrue! Men før jeg så Joes billeder har jeg ikke anet hvad den var til, og så var den gået i glemmebogen!
Jeg håber Finn så kan vise mig hvordan den monteres på fredag.

Jeg kan forstå der er mange forskellige måder og værktøjer til opspænding, jeg synes det kunne være spændende at se nogle forskellige i anvendelse og høre lidt om fordele og ulemper ved de forskellige. Har nogen faldet over noget video om dette emne? Som sagt synes jeg det er noget der ofte springes let henover i de bøger/film jeg har set.

Måske kunne vi lave en tråd med det her i forum? emne til et seminar engang? her kaster jeg bare med ideer...

Nå, men så satte jeg min kære hr gemal i gang med at gennemrode trælageret for at finde noget der var stort nok til at lave en lille skål, men alt var ædt op af røde myrer. Eller svamp, orm og andet stads. Øv. Godt der er trædag hos Andre igen i oktober!

Kaj, jeg vil meget gerne komme på visit hos dig en dag, men først efter august kan jeg lægge beslag på en chauffør, de har nemlig travlt med at arrangere min fødselsdag, og det skal de da ikke forstyrres i, vel? ;-)
Hilsen Kathe

Forfatter:  Gundtoft [ 26 jul 2011, 19:59 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej Kathe, jeg bruger mest indvendig opspænding med en lang bakke (wicmarc 100) eller også er jeg begyndt at bruge en pinchuck (se anden tråd). Jeg bruger dog også planskive til store emner eller en skrue.
Mvh Morten.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 26 jul 2011, 20:57 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Så lader jeg være med at sende min over til dig.

Hvis nogen står og mangler en træskrue til Vicmarc patron, så har jeg en!!

Forfatter:  joe-pearson [ 26 jul 2011, 21:20 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

pudsig, jeg ringet til Allan, Sminge, i dage fordi mine er blevet skæve, men han er vist nok på ferie, den vil jeg gerne købe af dig Stig... så spare jeg portoen

Forfatter:  Agerbundsen [ 26 jul 2011, 22:02 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hvis jeg husker rigtigt, så er Allan på en drejetur med skib op langs Norges kyst.

Forfatter:  BjoernA [ 26 jul 2011, 22:13 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Kathe,

Hvis jeg husker rigtigt er din drejebænk mage til den jeg også havde engang. Hvis det er rigtigt er gevindet på din spindel 19 mm, og så passer Vicmac patronen - næsten med garanti IKKE, uden at du anskaffer en adaptor som passer med det gevind som Vicmac patronen er forsynet med.

Forfatter:  klosmager [ 26 jul 2011, 22:36 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

hej
uden at hvide det mener jeg at kaet har en scheppach til låns og den har det gevin til en vikmak patron.
så det skal nok lykes at kome i gang.
hilsen allan
ps mangler du træ så kom til grundfør Kaet har en del også stave 2+2og op til ca50cm

Forfatter:  martin_r [ 27 jul 2011, 07:15 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Faktisk er det en video med Stig, hvor han meget kort viser opspænding med træpatron. Det er fra et seminar hos poulmbyg i Københavns dreje Mekka ;)
viewtopic.php?f=7&t=1549

Forfatter:  Kathe L [ 27 jul 2011, 17:07 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Hej alle,

Morten, du skriver: "jeg bruger mest indvendig opspænding med en lang bakke (wicmarc 100) eller også er jeg begyndt at bruge en pinchuck (se anden tråd)"
Jeg har kigget tråden om pinchuck'en, men det skal vist ses før det fiser ind, opspænding med lang bakke ligeså....
Ang. pinchuck, hvis jeg finder ud af det er noget jeg har behov for, så har gemalen min fået installeret en lille urmager drejebænk hvor han kan stå og dreje metaldimser (til mig - han skulle jo nødig komme til at kede sig, vel?) ;)

Bjørn A,
Den gule kinøjserbænk døde, så jeg har en lille scheppach til låns (venligst udlånt af Anders, med forlængst udløbet lånetid, håber det går - i hvert fald bliver der passet på den)
Vicmac'en passer fint, den har 1" gevind og M2 konus. Jeg har nogen planskiver fra de kinesiske bænke, men de passer så ikke i her, de er desuden for store - det må vel være så at en planskive til opspænding til grovdrejning skal være mindre end emnet, så man kan rette træet af helt ud til kanten. ik?

Martin,
Jeg har kigget i nævnte tråd, men ingen af linkene virker - hvis du har mulighed for at sende mig filmen fra seminaret til download på lewis.kathe ad gmail.com, ville jeg møj gerne det - jeg vil nemlig også gerne se det om slibning/ brug af mejsel. Har øvet mig en del i brug af mejsel, men synes det er svært....

Det kunne være fedt om et lignende seminar kunne skrues sammen på denne side af bæltet! Plads kunne vi få i Randers Husflid, vi har overnatning til en eller to hvis de ikke er sarte - og foder kan jeg i hvert fald også levere en del af!
Håber Stig og Rasmus læser med?

Hilsen Kathe

Forfatter:  BjoernA [ 27 jul 2011, 17:19 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

jeg har en lilleplanskive på 50 mm som jeg bruger ret ofte, men generelt gør jeg ligesom Morten, bruger indvendig opspænding med min Vicmac 100 patron, hvor jeg var så heldig at kunne overtage et sæt indvendige bakker fra Steffen.

det betyder at jeg kan nøjes med at bore et 30 mm hul med et forstnerbor, og det kan selv min håndboremaskine klare. Det betyder også at man så kan lave en "fornuftig udboring" så man har noget lettere ved at udhule skålen bag efter.

Forfatter:  martin_r [ 30 jul 2011, 08:32 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

nu virker ftp linket igen. Du kan nu downloade filmen, det er lidt meget at sende 900mb til din gmail :D

Forfatter:  Kathe L [ 30 jul 2011, 12:38 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Tak for det, nu har jeg fundet filerne, men hvordan hulen henter jeg dem??? Jeg er på windows7...har hentet Filezilla, men kan ikke finde ud af at udfylde skemaet. be om hjælp?
Hilsen Kathe

Forfatter:  Kathe L [ 30 jul 2011, 16:35 ]
Titel:  Re: begynderspørgsmål - opspænding?

Nu ser det ud til at virke, er i gang med at downloade. Aner ikke hvad jeg gjorde, men det ser ud til at virke!
Hilsen Kathe

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/