| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2249 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | BjørnB [ 08 jul 2011, 17:15 ] |
| Titel: | Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Mange af Jer kender pilleæsken, som bliver solgt af forskellige leverandører, f.eks: http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=pro ... -pille-Box Hvis man laver den lidt længere bliver den til et hylster 'moster Anna' kan gemme sine synåle i. Top og bund skilles af ved et metalgevind (messing). Har I et bud på om man kan tage et alurør med f.eks 10 mm indvendig diameter og et alurør med 10,5 - 11 mm udvendig diameter, og så skære gevind i dem, så man på dem måde kunne samle top og bund? Efter at have skåret gevind, havde jeg forestillet mig at skære røret i længder af ca 10 og 20 mm. Hvor meget af godstykkelsen skærer man væk når man skærer gevind? ½ mm, 1mm? Er det smartere/nemmere at lave det på en metaldrejebænk? Jeg har godt nok fået lovning på at kunne købe nogle gevindstykker fra pilleæskerne af et andet medlem, men jeg føler at diameteren er lige lille nok. |
|
| Forfatter: | turnersyndrom [ 08 jul 2011, 17:39 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Hej Bjørn. Ku´man ikke bruge en stump messing nippelrør 10mm med tilhørende møtrik. Elektrikeren har sikkert nogle stumper man kan lege med? Hilsen Birger |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 08 jul 2011, 23:22 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
BjørnB skrev: Hvor meget af godstykkelsen skærer man væk når man skærer gevind? ½ mm, 1mm? 0.5 * (Kvadratrod 3) * gevindets stigning ~ 0.86 * stigningen. Gevindets stigning er lig med afstanden mellem to toppe. Tværsnittet af et gevind er en ligesidet trekant. Deler du den med højden, får du to retvinklede trekanter, hvor sidelængderne er a, b og c. a er den halve stigning, b er den højde (dybde) du søger og c er gevindets stigning. a²+b² = c² eller (c/2)² + b² = c² eller b² = c² - (c/2)² Med en stigning på 2 giver det: b² = 2² - (2/2)² = 4 - 1 = 3 derfor er b= kvadratroden af 3 (~1.73) når stigningen er 2 Er stigningen 1 får du b² = 1² - ½² = 1 - 0.25 b er kvadratroden af 0.75 = 0.86 og er den 0.75 bliver det så b² ~ √(0,75²−0,37²) ~ 0,65 Citat: Er det smartere/nemmere at lave det på en metaldrejebænk? Kun hvis du har en og kan bruge den til gevindskæring. En drejebænk vil give dig friheden til at lave gevind med den stigning du finder passende og i de tykkelser du vil have - det er jo rart nok. Om du kan få spændt et rør op og skære gevind i det uden at det hele krummer sig sammen er jeg lidt mere i tvivl om, og skal du til at fremstille det af massive stænger begynder taxameteret hurtigt at tikke højt. Et nippelrør har en stigning på 1. De metriske 10 mm gevind har stigningerne 1.25 (fin) og 1.5 (normal/grov). Hvis størrelsen på 10 mm passer dig, kan du jo evt slagte en gammel fatning og bruge dens møtrik sammen med nippelrøret. Skal du selv skære indvendigt gevind til et nippelrør, starter det med et 8.8 - 9 mm hul, og du vil ikke kunne skære gevindet helt i bund i hullet. Har du ikke en metalbænk kunne dette være en anden måde at løse opgaven: Køb en 10 eller 12 mm bræddebolt og to møtrikker til den. Bolten skal være så lang, så den har en glat hals i den længde du ønsker dit rør. Skær hovedet af bolten med en vinkelsliber. Spænd de to møtrikker sammen på gevindstykket, sæt den i bænken eller en søjleboremaskine og slib den ene møtrik rund med vinkelsliberen, mens bolten kører rundt. Slut evt. med en fin fil. Bor et hul i passende længde og dybde fra den ende, hvor møtrikkerne sidder. Sav gevindet af i en passende længde. Sæt den slebne møtrik i låget, og resten af bolten i kroppen med gevindstumpen stikkende op. Bare en ide - jeg har ikke efterprøvet det. Problemet er, at bræddebolte har groft gevind, så det er begrænset hvor stort et hul du kan bore. |
|
| Forfatter: | Quebec [ 09 jul 2011, 08:40 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Tværsnit af gevind er ikke en ligesidet trekant, da metrisk gevind har en vinkel på 60 grader. Quebec |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 09 jul 2011, 11:23 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Quebec skrev: Tværsnit af gevind er ikke en ligesidet trekant, da metrisk gevind har en vinkel på 60 grader. I en ligesidet trekant er alle sider lige lange og vinklerne ens. Vinklerne i en trekant er ialt 180°, så hver vinkel er 60° Jeg tror, at du forveksler med en retvinklet tekant. Dem fremkommer der to af, når man tegner en højde fra den ene spids og vinkelret på den modstående side. Det er denne halvdel af den ligesidede trekant jeg regner på. |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 10 jul 2011, 14:19 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Tak for inputtene. Én ting fik jeg da ud af det: Der er ikke godstykkelse nok i et alurør til at skære gevind i det. Ellers kan jeg jo bare købe sådan en ka'l: http://www.sorenberger.co.nz/ Så kan jeg skære gevind i træ |
|
| Forfatter: | peters drejeri [ 10 jul 2011, 22:00 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Kunne man ikke bruge den messing bøsning man hænger røret til et undergardin op med foran et køkken vindue eller lign,eller det er måske for tykt hilsen Peter |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 11 jul 2011, 00:01 ] |
| Titel: | Re: Gevindskæring i f.eks. alurør til nålehuse. |
Jeg kender en gardinmand, måske kan han hjælpe. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|