www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Begyndende trædrejer søger kursus i københavnsområdet
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2135
Side 1 af 1

Forfatter:  Aja Christianshavn [ 11 maj 2011, 21:14 ]
Titel:  Begyndende trædrejer søger kursus i københavnsområdet

Hej alle!

Jeg er helt ny på dette forum så en introduktion er på sin plads. Jeg er i den situation at jeg for et par år siden fik den (geniale) ide at ønske mig en lille trædrejermaskine i julegave - noget jeg altid havde tænkt at jeg ville lære. Med altid mener jeg i alle mine levende 26 år, måske i den yngre ende af trædrejerhobbyen :D Det blev til at jeg fik en fin lille gul drejebænk. Og det var desværre alt det blev til. Men nu skal det være!

Jeg ville derfor høre om der er nogle af jer der kender til et sted i københavnsområdet hvor man kan tage et begynderkursus i trædrejning? Jeg har ledt og ledt og kan finde en masser weekendkurser på fyn og i jylland men ikke rigtig noget i københavn. Allerhelst en ugentlig kursusting i nogle uger men en weekend vil helt sikkert også hjælpe :)

Mange tak for jeres hjælp!

Hilsen Aja

Forfatter:  tjmanden [ 11 maj 2011, 21:25 ]
Titel:  Re: Begyndende trædrejer søger kursus i københavnsområdet

Hej Aja

Velkommen til forum.
På tirsdag d. 17. maj er der et trædrejertræf i København, nærmere i Rømersgade 27.

Du kan komme og møde alle mulige drejere med meget forskellige erfaringer og evner.
Sammenkomsten er fuldstændig uforpligtende og du kan få oplyst alt muligt om sagen.

det er fra 16.30 til 20.30., du kan bare komme og blive taget godt imod.

Prøv at kikke på det emne der hedder 17. maj københavnertræf.

"Københavnertræf i Maj

D. 17. maj nærmer sig og de der har lyst er velkomne til drejersnak i Rømersgade hos Poul M.

Som fortsættelse af erfaringsudveksling har vi besluttet at lægge vægt på udhulningsarbejde og værktøj til samme brug.
Har du erfaringer, med udhulning og værktøj du har nytte af, til den slags projekter, så tag det med.

Har du færdige ting som du vil vise, vil vi gerne se dem.

Sidste gang blev snakken og handlingerne spredt dejligt rundt blandt alle.

Vi forbereder lidt til praktisk arbejde så vi har noget at gå igang med.
Igen håber vi på god snak og afprøvning af teknikker.

Der er kaffe the og vand. Resten skal du selv sørge for.

Rømersgade 27 i kælderen.
1362 Kbh. K

Kl. 16.30 til 20.30

Det er meget tæt på Nørreport Station og Metro.

Det koster ikke noget, at være med og man binder sig ikke til noget, heller ikke til, at skulle komme alle tirsdage.

Er du interesseret i at komme må du meget gerne give en tilbagemelding enten her på forum eller til:

"Vi" er:
Poul 2616 7957
Steen Viggo 3144 4212
Torben 2871 6531

Mvh

Poul M, Steen Viggo og Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben


Vi har valgt et emne om udhulning, men snakker om alt inden for trædrejning.
Du kan få en rigtig god start.
Dette forum er et sted hvor folk hjælper hinanden med det man hver især ved noget om..

Mvh

Torben

Forfatter:  steen viggo [ 11 maj 2011, 21:26 ]
Titel:  Re: Begyndende trædrejer søger kursus i københavnsområdet

Du kan komme her på tirsdag så kan det være nogle muligheder ;)
viewtopic.php?f=12&t=2133
mvh Steen Viggo

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/