| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Lær billedbehandling med Gimp http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2049 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | ErlingSj [ 11 apr 2011, 21:03 ] |
| Titel: | Lær billedbehandling med Gimp |
Hver mandag er vi en gruppe, der mødes i Roskilde kl 17 - 21 og leger med Linux og alskens opensource programmer. Vi vil gerne arrangere en aften med en lille workshop, hvor du kan lære lidt tips og tricks om fotografering og efterbehandling af billeder med programmet GIMP. Hent evt. Windows-udgaven her: http://gimp-win.sourceforge.net/, og læs mere om programmet på http://www.gimp.org/. Dato: 2.5.2011 Tid: 17:00 - 21:00 Sted Roskilde Universitet, se http://www.ruc.dk//om-universitetet/ankomst-til-ruc/ Dine forudsætninger: Interesse Pris: Det din pizza koster. Du skal medbringe en skål eller lignende, som du kan fotografere, et hvidt eller sort lagen, der kan give en god baggrund, et kamera du kan tage digitale billeder med og evt. en stationær eller bærbar computer du kan arbejde på. Selv om vi foretrækker Linux, er styresystemet på din computer underordnet - Linux, Windows og MacOS kan alle afvikle GIMP. Program: 17:00 I første del vil du kunne få hjælp til at installere gimp på din egen maskine, hvis du ikke allerede har gjort det hjemmefra. Der bestilles pizza fælles. omkring 17:30 Når alle er på plads gennemgår Erling Sjørlund de optimale forhold omkring selve fotograferingen, og du får mulighed for at tage billeder af dit eget medbragte emne. Er vejret til det, tages billederne udendørs, ellers i en opstilling indendørs med lamper. 18:30 Fælles spisning 19:00 John Andreasen gennemgår de elementære måder at arbejde med billeder i gimp. Han viser, hvordan du kan rotere, beskære og skalere et billede, samt hvordan du kan justere lys, kontrast og farve, så billedet viser dit emne optimalt. 20:00 Arbejde med de billeder du har taget eller fået taget tidligere. De, der har en computer med, arbejder på egen maskine, de, der ikke har, må deles om de maskiner vi Linux-folk nu har kunnet finde frem. 21:00 Afslutning og oprydning. Der vil blive lavet et dokument med de gennemgåede emner, som du kan bruge senere til at friske hukommelsen op efter. Vedhæftet fil: blommeskål-Gimpet.png Billedet her er hugget fra den sidste skål BjørnA indsendte et billede af. Udsnittet til højre har været gennem en behandling i GIMP. (Håber, at BjørnA tilgiver mit brug af billedet, jeg har ikke et af mine egne med i aften). |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 02 maj 2011, 23:46 ] |
| Titel: | Re: Lær billedbehandling med Gimp |
Aflyst grundet manglende interesse. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|