www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Guldregn - råd søges.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=2002
Side 1 af 1

Forfatter:  Gudumdrejeren [ 23 mar 2011, 12:58 ]
Titel:  Guldregn - råd søges.

Da jeg i dag kom hen i gaden hvor jeg bor, opdagede jeg at man var i færd med at fælde og opskære en stor guldregn til brænde!!
Selvfølgelig blev jeg helt elektrisk - det måtte jeg have noget af.
Det lykkedes mig at redde et stykke stamme på 40 cm. i diameter og 75 cm. i længden . Resten var skåret til brænde og var lovet væk.
Jeg har fået det hjem - marvflækket og forseglet.
Kan man med fordel grovedreje et par skåle?
Gunnar.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 23 mar 2011, 13:01 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Gunnar, det bedste er at lade det tørre i en 2-3 år - minimum.
Jeg har forsøgt mig med at grov/våddreje guldregn, og det hele endte i fyret.
Når guldregn er tørt er det lækkert at dreje i, men støvet er temmelig giftigt.

Forfatter:  Gudumdrejeren [ 23 mar 2011, 16:40 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Tak for det Kaj!
Tørrer det bedre hvis jeg deler det op i kortere stykker. F.eks 40. cm-??+
Gunnar

Forfatter:  jakob kristensen [ 23 mar 2011, 16:56 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

jeg er rimlige sikker på at det ikke vil hjælpe efter som grunden til at på føre endeforselger er at det ikke må tøre i enderne
kan godt ske dette ikke er rigtigt men er rimlige sikker på det :D :D

Forfatter:  BjoernA [ 23 mar 2011, 17:32 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Jo længere - desto bedre, så er der kun en ende i hver ende at forsegle. det vigtigste med Guldregn er at du får skåret marven helt ud når du flækker den. Guldregn er slemt til at danne tørrerevner som går stjerneformet ud fra marven, og da svindet i marven er enormt, er det typisk at det omliggende kernetræ kan revne.

Hvis du kan komme ca. 3-4 cm ud fra marvens centrum, reduseres revnedannelsen meget, specielt når træet er oppe i den diameter du beskriver.

Men, det er sikkert enormt flot træ, ikk :D

Forfatter:  renefriborg [ 23 mar 2011, 22:31 ]
Titel:  Guldregn-råd søges

Hej gode trædrejere her kan jeg helt holde med Bjørn det skal tørre så længe at det er lige før man glemmer at man har det, når det er nået dertil så lad det tørre et par år til- Først derefter er det klar til at dreje i men vær opmærksom på at skålen skal drejes færdig, FOR DET SVINDER STADIG.
men held med pojektet,jeg glæder mig til at se resultatet, hvis jeg lever så længe.

Forfatter:  steen viggo [ 23 mar 2011, 23:17 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Jeg har grovdrejet en del guldregn og har aldrig kaseret noget :roll: det var skåle med barkkant

Forfatter:  Gudumdrejeren [ 24 mar 2011, 10:43 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Tak for de fine svar.
Bjørn: Ja det er urolig flot - derfor er det også at det kribler i fingrene efter at få det på bænken - så tålmodigheden er svær - Men man må jo væbne sig med tålmodighed - og som Rene' siger, næsten glemme at man har det liggende - og så vente et par år.
Hilsen
Gunnar

Forfatter:  joe-pearson [ 24 mar 2011, 13:57 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Hej Gunner,
hvis du ikke kan vente lave en bark kant skål i våd træ, de må nemlig gerne blive skæve :D :D .
Den eneste ulempe er at du skal lave det i et huk og hold den våd imens du drejer med en "blomster forstuver", altså ingen lange kaffe pauser :evil: , når den er færdig drejet (ikke bunden :roll: ), placer den i en sprit bad natten over, næste dag tage den op og dryppe af og placer den i en papirs sæk/pose i ca 14 dage, op i drejbænken og puds den færdig. Jeg har lavet det nr. masser af gange uden nogen siden at få et problem ;)

Forfatter:  Kaj Petersen [ 24 mar 2011, 14:49 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Ja mine små skåle af guldregn var våddrejet og endeforseglet.
De revnede ikke bare ... de revnede ud over det hele.

Forfatter:  joe-pearson [ 24 mar 2011, 22:57 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

så må du undskyldt Kaj, men så gøre du nok noget forkert, har du prøvet at pak dem ind?, jeg har nok 20 - 25 stykker grøve drejet og ikke en er revnet efter 1½ år og slet ikke dem som jeg har drejet våd som du kan se et par stykker af i galleriet fra den 15 marts :)

Forfatter:  Kaj Petersen [ 25 mar 2011, 10:41 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Hej Joe ingen grund til at undskylde ... sådan er det jo når man drejer. Noget af det ender som varme.

Jeg tror der var nogle skader i det der gik i stykker.
Jeg har guldregn liggende på 3 år til tørre ... det får lov at ligge mindst to år mere inden jeg drejer i det. Det sidste tørre guldregn jeg havde, havde ligget i mange år på et varmt og tørt loft, det var hverken forseglet eller marvkløvet, men der var ikke mange skader i det, og det var lækkert at dreje i.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 25 mar 2011, 20:53 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Som nævnt tidligere i tråden her, har guldregn en irriterende vane med at danne stjerneskøre.
De ses ikke altid i våd tilstand, men grovdrejer man en skål i stammen, vil den naturligvis flække.

En god test er at skære en skive på ca 5 mm af stammen inden man begynder at dreje i den.
Kan man uden videre knække den i småstykker, er edr sansynligvis skøre i den ( eller man har fingre som en skinnelægger!)

Forfatter:  Gudumdrejeren [ 27 mar 2011, 18:26 ]
Titel:  Re: Guldregn - råd søges.

Je3g takker for de mange dejlige indlæg.
Træet er nu lagt til lagring.
Gunnar

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/