Øhhh, er "Gamle Gnavne Stig" og EM på samme alder
Jeg kunne ikke dy mig... undskyld.
Indtil nu er der vist ikke den store uenighed... om ret meget. Vil dog stadig indvende at det altså ikke altid svarer sig at starte ud med det billigste skrammel, uanset hvad det er... maskiner, drejebænke, jern og andet.
Det er alt for frustrerende for de fleste at tingene står stille på på grund af dålig kvalitet. I mine øjne behøver man altså ikke den store kædestrammer eksamen for at lære at slibe sine drejejern. Det er selvfølgelig en smagssag hvad og hvordan man vil gøre det, men der er masser af information at hente på nettet, så det er bare med at komme i gang. Som med alt muligt andet, gælder det om at gå lidt forsigtigt til værks og øve, øve, øve...
Og den med at slibe og bruge et jern korrekt...? Altså nogen sliber på en måde, og får det til at virke. Visse drejere vender jernet den ene vej, andre vender det den anden... og de fleste får aligevel gode resultater ud af det. Kan man få det til at skære uden at rive og flå træet fra hinanden, er den ene metode vel lige så god som den anden.
Og nu vi er ved DT jernene. Jeg rådrejede et par skåle, ud af noget af det robinie som Stig var så venlig at sende med Rasmus herover. Det var desværre blevet sådan halvtørt, så ikke rigtigt vådt træ.
Hvis ikke jeg havde haft DT jernene, tror jeg at jeg havde brugt mere tid ved slibemaskinen, end ved bænken.
Robinie er temmelig hårdt ved værktøjet synes jeg... men spændende at dreje i, og utroligt flot træ med lidt knuder/knaster hist og her. Billeder følger når de er færdige...
Og som afslutning... Jeg tror de fleste hobbyfolk bliver lidt nørdede med deres ting. Jeg kender en amatorfotograf,
der ejer udstyr for mere end 100.000 kr. Det er sgu mere nørdet end et DT jern til et par hundrede.