| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Den nupper jeg... http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=1512 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | meyersahm [ 31 aug 2010, 20:10 ] |
| Titel: | Den nupper jeg... |
Hej alle træmænd og trædamer Kommunen fældede forleden dag et træ på vejen hvor jeg bor, og jeg ilede selvfølgelig ned og spurgte om jeg måtte nuppe noget af det til drejning. Det måtte jeg Desværre havde de skåret næsten det hele i tynde skiver. Det var et stort træ - ca Ø80 cm. Noget brugbart fik jeg dog bakset ind i bilen - og så var jeg jo også nødt til at købe mig en kædesav til at save skidtet op med. Det blev en billig sag fra Silvan (el) - men den virker nu fint. Det kan jo også være fordi jeg ikke har noget at sammenligne med, hehe. Jeg har flækket stammen (ca. 1½ meter) på langs på begge sider at marven eller hvad det hedder. Dog har jeg ikke forseglet enderne. Håber det går alligevel. Jeg må slå til når der er indkøb af Anchorseal næste gang. Det kan jo være kommunen skal fælde flere træer Nå.. Det var en lang smøre. Jeg ville nu egentlig høre, om I kan fortælle mig hvilken sort det er. Jeg er ikke så skrap i træ-genkendelse. 'Træ'-ge hilsener (ok - plat Ole |
|
| Forfatter: | Rasmus [ 31 aug 2010, 20:32 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
røn.. måske |
|
| Forfatter: | erling_j [ 31 aug 2010, 20:48 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Hej Ole! Hvis du ikke har andet, så smør endefladerne med hvid snedkerlim, det er bedre end ikke at gøre noget, der har været forskellige andre forslag her på Forum. Jeg fik en del asketræ for mange år siden, og jeg gjorde intet, der er ret mange revner i det nu, surt. Hilsen Erling_j |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 31 aug 2010, 21:10 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Seljerøn Sorbus Intermedia Supergodt drejetræ. Minder lidt om pæretræ i struktur men uden dettes vanvittige tangentialsvind. S. intermedia er så stabilt at man kan grovdreje store æsker i det og tørre dem til senere findrejning. Se at få skidtet grovdrejet. Det er en stor misforståelse IMO at gemme hele og halve stammer. Spildet er al for stort. Når først det er grovdrejet og forseglet holder det evigt, medmindre der går insekter i det eller bygningen brænder. Jeg havde brænd for nogle år siden, ilden blev slukket lige inden den nåede de ca 600 grovdrejede emner, paraffincoatede og det hele, som lå på loftet i en bunke. Det kunne ellers være blevet et lystigt bål. Kig på den sidste elmeskål Joe P. viste. Den lå som grovdrejet og hyggede sig i over 10 år hos mig, før Joe findrejede den. |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 31 aug 2010, 21:16 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
som Stig fortæller : Røn. Benyt dig af at den har et fint svindbillede, og at det er helt fint hvis du smørrer enderne med hvid snedkerlim. Læg den til tørre et skyggefuldt sted, uden for meget træk, og du ender op med noget skønt træ at dreje i. Du kan også rådreje træet vådt, som det er nu. hvis du f.eks drejer en skål på 25 cm i diameter bør du gå efter at den rådrejede vægtykkelse er ca. 2,5 cm tyk. Smør endetræet efter drejning med f.eks hvid snedkerlim, og læg den til tørre i ca. 1/2 år, så er den klar til færdigdrejning. |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 31 aug 2010, 21:21 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Bare for at være pedantisk, Bjørn. Seljerøn, ikke røn! Almindelig røn Sorbus Aucuparia er ret håbløs til drejning. Den river meget nemt op over endetræet ved indvendig drejning, så skåle er den ikke til. Til langsdrejning er den udmærket, bortset fra at den har en ubehagelig lugt. |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 31 aug 2010, 21:30 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Undskyld mester, du har jo ret. |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 31 aug 2010, 21:35 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
meyersahm: Hvis du er interesseret kan du få 5 af mine 10 liter. Altså få og få - håber at du forstår meningen |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 31 aug 2010, 21:38 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
...og betale endeforsegleren til Bjørn B og afhente den efter d. 9. september i Ballerup... VH, Lars Odense |
|
| Forfatter: | meyersahm [ 31 aug 2010, 22:48 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Tak for tipsene De bliver grovdrejet hurtigst muligt og forseglet med snedkerlim. @ Bjørn B: Jeg vil meget gerne købe 5 liter af dig. Så har jeg til en anden god gang. Skriv eller ring gerne (29 27 30 33), så ordner vi noget betaling Olé |
|
| Forfatter: | meyersahm [ 02 sep 2010, 20:13 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Så har jeg grovdrejet en masse skåle. Tykkelsen er holdt på ca 10% af diameteren som foreslået. Har forseglet endetræet med almindelig trælim - blev dog i tvivl om hvorvidt man skulle forsegle endetræet både ind- og udvendigt i skålene? Mvh. Olé |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 02 sep 2010, 20:17 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Udvendigt rækker normalt. Hvis du har planer om at dreje mindre emner, peberkværne etc. er det en god ide at skære nogen stave af stammen og endeforsegle dem. De kan så tørres til senere brug. |
|
| Forfatter: | meyersahm [ 02 sep 2010, 20:27 ] |
| Titel: | Re: Den nupper jeg... |
Tak for et lynhurtigt svar Stig. Mvh. Ole |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|