| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Nybegynder der vil dreje store emner. http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=1212 |
Side 1 af 2 |
| Forfatter: | Kim Schultz [ 16 apr 2010, 10:12 ] |
| Titel: | Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej alle sammen. Jeg vil lave et par træhorn til højttalere og har derfor købt en billig drejebænk. Problemet er at jeg ikke tror den bænk jeg har købt er god nok, og mine drejejern er vist heller ikke de bedste. Læg det sammen med at jeg er nybegynder og så er det en lille udfordring Her er et par billeder af grejet og det emne jeg vil dreje: Vedhæftet fil: 1.jpg Vedhæftet fil: 2.jpg Vedhæftet fil: 3.jpg Emnet er lavet ved at lime skiver af 38mm ege limtræ´s bordplade sammen. Selvom jeg sliber jernene tit, tager det utrolig lang tid at fjerne materiale, og træet bliver meget ru. De prøve drejninger jeg har lavet i fyrretræ, gik nogenlunde. Jeg har set at stort set alle bruger drejerør til at fjerne meget materiale, så jeg skal nok investere i nogle bedre jern, men hvilke ? Jeg har også overvejet at sælge maskinen igen og købe en lidt bedre, helst brugt for at holde prisen nede. Er der nogen steder jeg kan få nogle gode råd og evt. se en fornuftig maskine i brug ? På forhånd tak Mvh. Kim |
|
| Forfatter: | Rasmus [ 16 apr 2010, 10:19 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Goddag kim og velkommen til Det er da et godt projekt du har kastet dig ud i... Må jeg være så ublu at spørge om det er en engangsforestilling med at dreje, for så er det nok billigst og nemmet at få en drejer til at lave det. Ellers skal du kaste nogen penge efter jern og det kan lade sig gøre for en 500-1000 kr. En bedere bænk skal stå dig i fra 4300 og opefter... (jeg har pt nogen mindre brugte bænke så jeg er til at handle med) |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 16 apr 2010, 10:45 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Rasmus. Nej, jeg regner med at skulle lave flere horn, og evt. lave noget slædeværk så jeg kan køre efter en skabelon. Desuden kunne jeg godt forestille mig at dreje flere forskellige ting, både for at lære det, men også fordi det er sjovt. Skal jeg købe et sæt med foskellige jern, eller hellere bruge lidt flere penge på få rigtig gode jern ? Jeg har kikket lidt på trædrejerbutikken.dk, men det er ikke til at overskue hvad der er godt. Desuden er der nogen jern med en hårdmetalplate til at skrubbe med, er det værd at prøve ? Hvilke bænke har du i tankerne ? Mvh. Kim |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 16 apr 2010, 12:45 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim, og velkommen på forum. Som Rasmus skriver, er det noget af et projekt du har kastet dig ud i. Det med jern, kan for nogen gå hen og blive lidt af en religion. Jeg har det selv sådan, at jeg helst vil have få, men gode jern, og stål af en kvalitet der kan holde skæret så længe som muligt. Jeg selv sværger til mine Doug Thompson jern, som jeg bruger til alt muligt drejearbejde. Dine problemer med oprivninger i træet kan skyldes flere ting. Det kan være de ikke er slebet rigtigt til opgaven, at du måske ikke arbejder og skærer rigtigt, og endeligt at dine jern er så dårlige at de mister skæret med det samme. Som du kan se her på forum, er der en del medlemmer på Sjælland der mødes ind imellem. Det kan være du kan mænge dig ind, og få nogle gode ideer. |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 16 apr 2010, 15:54 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim. Det med at købe drejejern er en laaaaang proces. Når du vil dreje i egetræ er det vigtigt at jernene er ordentligt hærdede. Du nævnte selv trædrejerbutikken. Hvis du går ind under 'drejejern' og så går til side 5. Der kan du se drejejern som han kalder ekstra hærdede. Alt efter pengepung synes jeg du bør købe: 1) 13 mm U-jern 2) 10 mm U-jern 3) Skrå mejsel 4) Stikstål Disse jern har samtidig en fornuftig længde, og det er der brug for når man skal dreje store ting. Der er ingen grund til at du som nybegynder også skal til at eksperimentere med at importere drejejern fra USA. Hvis din drejebænk ellers kan trække emnet rundt når du bearbejder emnet, så kan du godt bruge den bænk i et stykke tid endnu. Hvis du vil have ordentlig kvalitet fra starten bør du overveje at købe Hamlet drejejern. De har samme type jern som nævnt ovenfor. Støt dig evt til min liste over danske leverandører. Den findes under tips & tricks. |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 16 apr 2010, 16:35 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
hej Kim, Hvis du syntes du vil møde en hel flok andre trædrejere, er vi en ca. 10-15 stk som mødes her i Vordingborg søndag den 25.04 til et større træf omkring opskæring af en stor Spidsløn som vi har fået forærende. En del af disse hyggelige mennesker kommer fra både Roskildekanten som Frederikssund og Hornsherredområdet, og iblandt dem alle er der mange du kan få en god snak med om det du ønsker omkring drejebænk og div. værktøj. Har du lyst er du meget velkommen, bare send en PB til mig. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 16 apr 2010, 19:31 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Tak for svarene. Nu har jeg fået drejet lidt idag efter at have sat ny kilrem på bænken. Vedhæftet fil: 5.jpg Vedhæftet fil: 4.jpg Jeg syntes det går bedre og til tider går det helt godt med at holde jernet på siden og skære træet væk. Spånerne er også noget større idag Hornet er ikke så jævnt som det kunne være, og der er nogle grimme ar der hvor jernet har hugget i. Men jeg er godt tilfreds, det er jo trods alt første forsøg. Men maskinen ryster for meget til at jeg vil dreje hornet færdigt på den, af frygt for at ødelægge både maskine og horn. Desuden bliver hornet heller ikke præcist når det ryster op og ned under drejningen. Jeg tror det er fordi den ikke kan køre langsommere end 810 omdrejninger i min. Så planen er nok at sælge den igen og købe noget bedre. Rasmus har været så generøs at jeg kan komme og dreje dem hos ham, så det bliver nok en mulighed. Det kan jo også være han har en bænk stående han skal af med Bjørn, det lyder spændende den 25/4, men jeg skal desværre hjælpe min kærestes onkel med at hive en busk op og køre den på lossepladsen. Jeg har ihvertfald fået blod på tanden efter at have drejet 2-3 timer i dag. Mvh. Kim |
|
| Forfatter: | B V Hansen [ 17 apr 2010, 06:36 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Du kan prøve at stive din bænk af ved at spænde et par træklodser mellem vangerne med en spændetang, det vil tage en smule at rystelserne… |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 17 apr 2010, 10:23 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
hej, jeg har selv haft en tilsvarrende bænk i mange år, og kæmpet en "evig" kamp for at kunne bruge den til selv ret små emner. Den er ganske ok til små emner ved langsdrejning, men det kniber gevaldigt i samme ojeblik man kommer lidt ud fra lejehuset. Man skal jo ikke glemme den gamle lærdom at: kraft x arm = moment, og dermed at jo længere du kommer ud fra jejehuset desto stærkere virker rotationskræfterne. Som du kan se på billederne forsøgte jeg at stive bænken af, både ved at bygge forstærkningen ind i motorhuset, som ved at spænde vangerne ned - og samtidig forkorte den længste drejelængde. Du må altid tage i betragtning at akslens lejer kun hænger i de to tynde endeplader, og de kan ikke tåle ret meget "vrid" og vibrationer fra evt. ubalance i det træ du spænder op. Den bænk jeg havde var med min omdr. 500/min, og selv med den hastighed skulle man passe gevaldigt på at bænken med et særdeles kraftigt understel og solidt fastgjort til væggen - godt kunne begynde at danse stepdans. Men ok, til små diametre mellem pinoler er den ok, men pas på ved større diametre og lad helt være hvis du skal ud fra lejet som du viser på dine fotos. det er den simpelthen ikke beregnet til. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 17 apr 2010, 20:21 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Bjørn. Jeg tror simpelt hen bare ikke den er god nok til det jeg skal bruge. Måske får jeg tid til at dreje et par mindre horn i morgen, det tror jeg godt den kan. Men den bliver solgt og så skal jeg have en bedre bænk og jern. De ekstra hærdede jern fra trædrejerbutikken, er de ok, de virker meget billigere end Hamlet jernene. Mvh. Kim |
|
| Forfatter: | Niels Erik [ 17 apr 2010, 20:23 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
God ide Bjørn.Jeg må indrømme at jeg købte en mc 1100 med pladejerns understel og det er heller ikke stabilt. Jeg ved ikke hvor meget det hjælper at købe et støbejerns understel, men da jeg var på kursus hos Per Sepstrup og prøvede en Wicmarch vl 300 til 37000 kr kunne jeg tydeligt mærke forskel på stabiliteten, men der skulle jo gerne være forskel på 4100 og 37.000 og det var der også.men Marianne mener ikke at det jeg laver giver afkast nok til at jeg har råd til en Wicmarch, selv om jeg mener det modsatte. |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 17 apr 2010, 21:19 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Kim Schultz skrev: Hej Bjørn. De ekstra hærdede jern fra trædrejerbutikken, er de ok, de virker meget billigere end Hamlet jernene. Mvh. Kim Hej Kim, Vi er et par stykker som har købt de "extrahærdede jern" fra Trædrejerbutikken, og min egen mening er nok nærmest at jeg ikke kan finde den store forskel til f.eks Hamletjernene (som jeg også har i flere udførelser). Så jeg tror nok jeg vil sige at hvis Trædrejerbutikken er billigere, så er det nok derfra jeg vil anskaffe de jern der behøves - men kig dig grundigt omkring, der kan være andre som også har "billiger & bedre" jern, hvem ved ??? PS: Når du føler dig klar til at anskaffe en tungere bænk så prøv at lægge en forespørgsel her ind på forum. jeg er næsten sikker på at der findes gode maskiner til rimelige penge - og ikke mindst kan du få et godt forhåndsindtryk hvis den du evt. køber en bænk af, også selv har brugt den, ikk. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 21 apr 2010, 17:05 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Nu fik jeg de nye jern hjem og har drejet med dem idag. Jeg kan kun sige at de er fremragende ifht. de smørreknive jeg brugte før Det blev sættet fra trædrejerbutikken med de seks forskellige jern. Eneste kritik jeg har af dem er at messing ringene på håndtagene bliver ved med at falde af, de skal vist have lidt lim. Stikstålet blev slebet et par gange, men U jernene og mejslen holdt fint til at lave et lille horn med. Det tog langt kortere tid idag at lave et horn, og samtidig fik jeg rettet lidt på det første jeg lavede med de dårlige jern. Bænken er stadig ikke fantastisk, men det er rart at have et drejejern der kan holde skæret, og som rent faktisk er til at styre. Her er et par billede af de to små færdige horn, de er stadig i rå træ, da jeg stadig overvejer hvad de skal behandles med. Vedhæftet fil: 6.jpg Vedhæftet fil: 7.jpg Vedhæftet fil: 8.jpg Mvh. Kim |
|
| Forfatter: | Torben N [ 22 apr 2010, 10:18 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim Det er et friskt projekt du har kastet dig ud i! Ellers er det gode billeder du har fået lagt ind. Hilsen Torben |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 22 apr 2010, 12:06 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Torben. Ja, hornet har været monteret med 2 skruer til mdf-skiven, og mdf-skiven er skruet med 4 skruer i planskiven. Grunden til dette er at jeg ville have en plan monteringsflade på hornet, og ikke vidste er der ville blive vibrationer på den måde. Jeg har læst at der er nogen der limer et stykke papir imellem det stykke der skrues i og resten af emnet, det skulle lette adskillelsen. Har du nogen erfaringer med det ? Jeg har også overvejet at få lavet et ny planskive med 5 huller i, fordi de højttaler enheder der skal bruges, bliver enten monteret med tre skruer tættere på midten, eller 2 lidt længere ude som i det her tilfælde. De lyder forøvrigt rigtigt godt de små horn Mvh. Kim |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 22 apr 2010, 12:10 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim. De ser fine ud, dine horn. Jeg kunne godt have lyst til at se dem i den rette sammenhæng. Den færdige højttaler. Smider du ikke et par billeder ind? Har en kammerat, der for en del år siden lavede højttalere ... meget fine, men desværre gik det ikke så godt kommercielt. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 22 apr 2010, 13:44 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kaj. højttalerne er stadig på forsøg stadiet (som 95% af alle mine andre højttalere), men her er et billede: Vedhæftet fil: højttaler1.jpg Det er kun bassen der bliver brugt i kabinettet og så hornet på toppen. Grunden til at den ene bas er sort er at den har fået en gang narvsværte for at friske farven op, som ellers er falmet meget på de 20+ år siden de var nye. Narvsværten skader ikke lyden det mindste. Jeg kan heller ikke finde ud af om hornet skal monteres i kabinettet eller om det skal sidde frit på toppen, det ser jo meget cool ud som det sidder der Når jeg er tilfreds med lyden bliver der lavet et par nye kabinetter sandsynligvis af mdf med kirsbærfiner på, fordi jeg har nogle gamle bordplader der skal bruges |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 22 apr 2010, 13:55 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Ja, nu skal jeg ikke træde idet, men det ville klæde dine horn med nogle flotte kabinetter. Min kamerat der lavede højttalere, lavede kabinetter i beton, for at undgå vibrationer og egenresonans. Han lavede blandt andet en hornhøjttaler med en 8" fuldtone, monteret i et horn. Tror jeg har et billede af de cirka 180 cm høje banditter et sted. |
|
| Forfatter: | Torben N [ 22 apr 2010, 20:33 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim. Det der med at bruge papir i limfugen, ja det tror jeg godt du kan gøre på de små horn. Hilsen Torben |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 24 apr 2010, 19:46 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Det ville jeg ikke. Jeg ville ikke have nogen kvaler overhovedet ved at lave det på en lim/papir opspænding. Blot ville jeg støtte det med pinolen indtil det var drejet i balance. Iøvrigt forstår jeg ikke hvorfor du ikke mener MDF plade egner sig til en lim/papir opspænding. Det er jo et næsten totalt inert materiale, så det burde da være fremragende. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 25 apr 2010, 07:08 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Så er jeg kommet videre i mit projekt I går var jeg inde og besøge Steen i hans lille dreje "hule" på Nørrebro, og fik hjælp til at dreje et af de store horn færdig. Det gav mange nye erfaringer og var rigtigt hyggeligt. Efter at have prøvet Steen´s Jet 4224, har jeg fastsat nogle af kravene til en ny maskine. 1. Den SKAL have elektronisk hastighed og frem / tilbageløb. 2. Drejning over enden eller siden af bænken, vil gøre det meget nemmere at komme til. Samtidig lærte jeg også at det vil være meget nemmere at lime og dreje hornet i etaper, fordi det er meget svært at komme til helt inde i halsen på hornet. Her er lidt billeder af det nye horn og de to små, efter at de små har fået Danish Oil. Vedhæftet fil: 9.jpg Vedhæftet fil: 10.jpg Vedhæftet fil: 11.jpg Jeg har stadig meget at lære om drejning, men jeg syntes det går helt godt fremad. Mange tak til Steen for lån af bænk og alt hans hjælp og tid. |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 25 apr 2010, 09:27 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Det er jo også muligt at få en bænk med vario fra 9500,- (45 cm Ø) http://www.axminster.co.uk/product-Axmi ... 781099.htm Jeg har selv sådan en, 2 andre på forum har den også. På et tidspunkt i nær fremtid får Trædrejerbutikken en der kan tage 50 cm. Ø til 12000,- http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=pro ... ,ca.-Maj-måned For slet ikke at glemme at Sminge har en Supermaskine til en startpris af 14000,- http://sminge.dk/10-drejning-23/11-drej ... -1347.html Bare spørg Anders og Klodsmager. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 25 apr 2010, 18:16 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Axminsteren overvejer jeg også kraftigt, og har en aftale om at se Gunnar's bænk. Nova'en koster da 14000,- plus moms, altså 17500,- Og det ser ikke ud til at der er støbejerns ben med. Er Nova bænken bedre end de andre ? |
|
| Forfatter: | Anders Bremer [ 26 apr 2010, 06:33 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Novaen ligger i en kategori højere end axminster og trædrejerbuttikkens maskiner. Axminster maskinen tror jeg er en god maskine, det ved BjørnB mere om. Trædrejerbuttikens maskiner vil jeg ikke selv anbefale fordi vi har for mange historier om dårlig service mm. Det står der mere om andre steder på forummet så det vil jeg ikke pensle yderligere ud. Der er også Promat - men jeg synes ikke at kvaliteten står 100% mål med anbefalingerne, måske 90 %. De er dog på ingen måde dårlige at dreje på og de er efter min mening bedre en trædrejerbutikkens maskiner. Jeg anbefaler altid JET og NOVA - det kan jeg stå inde for. Novaen´s motor er computerstyret - det finder du ingen andre bænke der er. Der bruges en særlig computerteknologi for at styre motorkraften som er lig med F-16 fly. Modsat er JET maskinerne i meget høj kvalitet. |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 26 apr 2010, 08:06 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Silly me. Og jeg har endda lavet listen over danske importører, hvor jeg skriver om det er med eller uden moms. |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 27 apr 2010, 18:01 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Så fik jeg solgt den gamle bænk, og har idag bestilt en ny da jeg ikke kunne vente mere Det endte med en Axminster AWVSWL1200 med ekstra udenbords land, samt en lille bænksliber og lidt andre småting. Nu venter jeg bare på at få en leveringsdato. Det kostede ca. £176 (1500,-dkr) i fragt, det er ikke så slemt syntes jeg. |
|
| Forfatter: | tjmanden [ 27 apr 2010, 18:52 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim Glæd dig til at bruge den nye bænk og tillykke. Mvh tjmanden Torben |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 28 apr 2010, 08:25 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Er der en der gider måle ydermålene på bænken, evt. også den ekstra vange. Så kan jeg komme igang med at flytte rundt i garagen, så der bliver plads. |
|
| Forfatter: | tjmanden [ 28 apr 2010, 10:46 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Kim Hvis du skal kunne dreje ude for enden af bænken skal du regne med ca.2½m i længden og 1m i bredden. Det hele er jo lidt afhængig af hvordan du indretter dig. Mvh tjmanden Torben |
|
| Forfatter: | Kim Schultz [ 28 apr 2010, 10:59 ] |
| Titel: | Re: Nybegynder der vil dreje store emner. |
Hej Torben. Tak for målene, jeg tror godt det kan lade sig gøre hvis jeg flytter lidt om. Glæder mig som en lille gris til den nye bænk |
|
| Side 1 af 2 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|