| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Ny træpusher i Jylland http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=1026 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Kathe L [ 02 feb 2010, 17:56 ] |
| Titel: | Ny træpusher i Jylland |
Hej allesammen, Nu skal I bare høre, jeg har godt nyt til alle os jyder der har manglet et sted at hente træ i stor stil... I går fik jeg besøg af Kaj, han var så flink at komme forbi med det træ og spændepatronen jeg har vundet, og ih hvor jeg glæder mig til at komme i gang med det! Kaj tilbød at give mig et kursus når frosten letter, jeg har et par projekter jeg tumler med, og så tager vi billeder til den tid. Nå, men så bagefter kom min fætter Andre med brændsel, og med masur'en stående fremme kom vi selvfølgelig ind på træ og drejning. Altså, Andre fælder og sælger træ, har nylig købt et lille savværk - og jeg fik ham til at indse mulighederne i at tage alt det spændende fra i en bunke for sig og så lade os komme og hente det i stedet for det går i flis-maskinen. Så efter en del snakken frem og tilbage har vi besluttet os at gøre følgende: En fastsat dag hvert år i april og oktober (weekend, ikke fastsat endnu) kan man komme og hente træ, der vil være samlet sammen i dynger for sig. Andre vil stå klar i savværket, så man kan få savet ud efter ønske. Det bliver godtnok ikke gratis, men vi snakker rummeter-brændsels priser, og der går dælme mange stykker drejetræ på en meter... men lidt for besværet, til savklinger osv. vil han gerne have. Andre bor på Djursland, et par km fra Djurs sommerland. Måske kunne vi lave en event ud af det, hvis ellers vejret er til det kunne man smide noget kød på en rist eller hvad ved jeg. Det skal så lige siges at Andre ikke selv drejer, han er smed og gør i metal når han ikke har travlt med at køre brændsel ud. Derfor vil han gerne have en ønskeseddel her fra gruppen om hvad det er han skal tage fra - jeg har selvfølgelig sagt alt hvad der er knuder og knotter, frugttræer, taks og ene, men derudover har jeg ikke en skid styr på skovtræ. Det hænder også han ordner havetræer, så der har jeg også bestilt ting som vandgran og guldregn og andre hårde træsorter. Så lad høre, hvad I kunne ønske jer? Nu starter vi her i april, så ser vi hvordan det går, hvor stor interessen er og hvad mulighederner er på stedet. Måske det kan udvikle sig til et gedigent drejer træf....jeg glæder mig allerede, Hilsen Kathe |
|
| Forfatter: | Gudumdrejeren [ 02 feb 2010, 19:01 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Kate: Det er et virkelig godt initiativ - jeg melder mig straks blandt de interesserede Gunnar |
|
| Forfatter: | Gundtoft [ 02 feb 2010, 20:42 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Det lyder rigtigt godt- glæder mig til at høre nærmere Mvh Morten |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 02 feb 2010, 21:02 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Super! Jeg er med! Bjarne |
|
| Forfatter: | Anders Bremer [ 02 feb 2010, 22:42 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Den er jeg selvfølgelig også med på - supert initiativ Kathe. - og hvis han derudover også sælger almindeligt brænde - så er jeg også med på den |
|
| Forfatter: | eljensen [ 02 feb 2010, 23:35 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Kathe Super, jeg vil også gerne være med, lige en lille rettelse, vandgran er ikke hårdt træ, det er meget løst i det, og har en meget lav vægtfylde. og kan væer lidt svært at dreje i, men det går med en skarp mejsel og høj hastighed MH eljensen |
|
| Forfatter: | Kathe L [ 03 feb 2010, 01:56 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Det er dejligt at se så stor opbakning, det giver da blod på tanden! Vi skal hurtigst muligt sætte en dato på. Jeg mangler dog stadig lidt info om hvad for noget træ der er interessant for os? (jeg ved ikke meget om det) Det med vandgran, jeg troede at mindes en tråd herinde for længe siden, hvor der var rift om sådan nogen, men kanske jeg husker fejl. Lad mig få en liste med træsorter! Og ja, Andre sælger alm brænde, men skriv mig privat herom, så tager vi den derfra. Hilsen Kathe |
|
| Forfatter: | Svend Aage [ 03 feb 2010, 11:24 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Kathe. Herligt med dette flotte initiativ. Jeg har længe tænkt på, hvorfor vi jyder ikke kan få lavet lidt "sammenrend". Hovedgård savværk sælger tørt træ til brænde, (afskåret fra deres produktion) Måske kan jeg låne en trailer og have lidt med derfra. Det er flade stykker ca. 30 x 30 x 5 cm. Vist nok i ask. Jeg har hentet ca. 10 stk. men ikke drejet af det endnu. Glæder mig til at høre nærmere. Svend Aage |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 03 feb 2010, 11:27 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
God ide Kathe. Jeg glæder mig til at høre nærmere. |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 03 feb 2010, 13:21 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Kathe. Det er lidt svært at sige, hvilke træsorter der kan bruges. Det du allerede har nævnt + næsten alt muligt andet. Jeg efterlyste engang træ på min arbejdsplads og mine kolleger spurgte selvfølgelig hvad det skulle være. Mit svar var: Alt der er tykkere end en kvindes smalben kan bruges! Jeg er ikke interesseret i bøg og ask, det har jeg nok af, men der er måske andre der kan bruge det. Hvis han fælder nogle ikke så almindelige træer som elm, røn, taks, kirsebær, frugttræer, spidsløn, kastanie m.m. vil der sandsynligvis være interesse for det. De der møder frem kunne måske også tage "byttetræ" med, som Svend Åge foreslår. Kan du bruge det? Bjarne |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 03 feb 2010, 13:28 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej, jeg tilslutter mig Bjarnes ønsker. Skulle der ryge noget robinie ind i bunkerne, ville det heller ikke gøre noget. |
|
| Forfatter: | klosmager [ 03 feb 2010, 20:34 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
hej kathe jeg er og så med på iden hilsen allan |
|
| Forfatter: | Ole i Horsens [ 04 feb 2010, 01:51 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Svend Åge Jeg har en trailer som kan bruges så måske vi kan følges ad der op når tiden kommer og måske have noget byttetræ med jeg har lidt til at bytte med, men det kunne da også være spændende om vi var nogle stykker her i nabolaget kunne finde ud af at mødes engang i mellem og se hvad vi går og laver, og måske bytte lidt træ. Ole i Give |
|
| Forfatter: | Svend Aage [ 04 feb 2010, 12:02 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Ole. Det vil jeg gerne være med til, hvis det kan passe. Min kone har desværre et alvorligt rygproblem, og venter på operation. Det kommer naturligvis i 1. prioritet. Desværre er jeg af samme grund ikke så aktiv i værkstedet. Svend Aage. |
|
| Forfatter: | Kathe L [ 04 feb 2010, 15:03 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej allesammen, Forstår jeg det ret at det er alt løvtræ der kan bruges? udover ene og taks...hvad med thuja? Og pil, dur det til noget? Hilsen Kathe |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 04 feb 2010, 15:11 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Jeg ved ikke med andre, men jeg gider ikke dreje i pil. I øvrigt har jeg selv så meget pil, at det kan være løvn. |
|
| Forfatter: | Kathe L [ 05 feb 2010, 01:47 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Kaj, Nåeh, men det brænder vel ok... Hvad er der galt med pil? Jeg har et udgået piletræ stående, og en stor gammel hvidtjørn der skal fældes, det vil jeg nu prøve at lege lidt med. Om ikke andet så til øvelse, og så bliver der nogen spåner at tænde op med om ikke andet! Jeg har foreslået store bededag den 30 april til vores træf, venter kun på besked fra Andre om det passer ham. Hilsen Kathe |
|
| Forfatter: | tjmanden [ 05 feb 2010, 10:32 ] |
| Titel: | Re: Ny træpusher i Jylland |
Hej Kathe Pil er ok at dreje i men virker lidt som paptræ (meget let når det er tørt) men overfladen kan blive nydelig uden meget spræl. Tjørn kan være meget meget godt. Det er hårdt og sejt med en lidt olieagtig overflade, der gør at det føles som om stålet glider igennem. I fordums tid blev det brugt til nav i træhjul pga sin slidstyrke. Det kan vride meget og det er det der gør tjørnen lidt tricky. Jeg ville gemme det hvis det var mit (ikke til fyret) Mvh Torben |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|