www.woodturning.dk

Det har flere gange været oppe at vende. Det med at mange drejere gerne vil sælge deres ting og få noget indkomst på det. Hvad kræver det?

Joe skrev noget fornuftigt - synes jeg - på en tråd.
Her: viewtopic.php?f=12&t=1011

Det tager altså tid. Der er mange ting man skal kunne. Bare det at beherske sit værktøj er noget der kræver tid, men det er ikke det eneste.

Man siger at det tager 10000 timer at blive god til noget. Det være sig at tegne, at spille et instrument, at skrive konsulentrapporter eller at lave mad og passe børn. Hvis man arbejder fuld tid tager det altså 5 år - plus det løse. Det er en god målestok, som også passer med håndværkeruddannelser helt tilbage i middelalderen (vi har ikke god dokumentation længere tilbage - men mon ikke det også gjaldt i jernalderen?)

Mht. tid, så er det jo ikke bare det håndværksmæssige i form af håndtering af værktøjet det tager tid at tilegne sig, men også mange af de andre ting: viden om træ, viden om efterbehandling og viden om æstetik.
Jeg er jo ikke håndværksuddannet så jeg har en hel masse at lære - for det er udelukkende æstetikken jeg kan noget om på et højt niveau. Og det bliver ved med at overraske mig - og glæde mig - når en ny verden begynder at åbne sig for mig.

Jeg er "kommet til" at læse noget om håndværkshistorie, og for en "filosof" som mig er det jo ret indlysende. Men at jeg også "kom til" at interessere mig for træer - og har lånt bøger, og er begyndt at samle små stumper træ af træsorter jeg støder på - det havde jeg ikke ventet. Jeg blev også overrasket over mig selv, da jeg fandt det spændende at læse om skovbrugets historie i Danmark. Dér var vi godt nok kommet lidt ud ad tangenten.

Men for mig er det en del af helheden at komme omkring alt det. Og når man nu har et forum som dette - med vidende mennesker der øser af deres viden og erfaring - så er det jo endnu lettere at blive inspireret til det.

Jeg har ikke til hensigt at skræmme de unge og de andre nye trædrejere som mig selv. Der er masser af glæde i at dreje - også når man ikke er prof. . Det kan jeg da tale med om. Men hvis man vil have en forretning ud af det, så kommer man ikke udenom at have viden om mere end lige det at dreje en skål. Også selvom det er resultatet der tæller.

Hvis man vil lave forretning på sine ting, så er der selvfølgelig også hele det område at tage sig af - med salg, markedsføring o.s.v.. Jeg har været selvstændig i to omgange og har vel optimistisk sagt 6-7 års erfaring på det område. Det er nok til at være på plads - men nogen "mester" føler jeg mig ikke som.

Man kan sagtens tage på marked med sine ting - og sikkert også sælge for et par tusind kroner. Men hvis det er for pengenes skyld, så kan man sikkert finde noget andet der giver en timeløn på mere end 10 kroner - når drejning, vedligehold af værksted, træbehandling, transport, pakning, standleje, forplejning og alt det andet er regnet med.

Hvis man kan sælge sine ting og gerne vil det, så skal man da gøre det. Også selvom man ikke er en fuldbefaren håndværker. Husk bare lige produktansvarsloven, markedsføringsloven m.v. Hvis lortet går i stykker, skader nogen, eller ødelægger noget - kan det sagtens være din skyld. Og det kan være dyrt hvis man ikke har en forsikring. Rangler kan man forære væk, men lad være med at sælge dem, hvis du ikke vil på forsiden af ekstra bladet den dag, der er en baby der kløjs i den.

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Tjaee...Gunnar. Du lukker jo op for den "can of worms" en gang til. Når vi nu er på filosofvejen, så er det måske ikke helt forkert at slå et par ting fast.

For at tjene riomelige penge på sit drejeri, så er man nok nødt til at komme i kategorien "kunsthåndværk". Der er alt for mange små gode og finurlige ting til salg fra drejebænke i Kina og andre steder, hvor 5 kr i timen er meget fint. Det kan vi vist ikke tjene noget på at lave, vel?

Det kan godt lade sig gøre at tjene lidt på markeder osv med penne, champignons og andet, som man nu har haft glæde af at stå og dreje. Det er måske en lidt sort bonus oveni et almindeligt arbejde, men som en rigtig indtægtskilde, må der noget helt andet til. Det kræver ikke alene en kunstnerisk sans, men også en effektiv arbejdsgang, en sans for hvad er godt nok og en måde at sælge på der er effektiv. Man skal efterhånden opbygge et ry for kvalitet (hvad det så end er?) og måske et følgeskab af kunder, som er villige til at betale noget mere end det de kan købe masseproducerede artikler for.

Efter min mening, er det en stor opgave ved siden af et almindeligt arbejde, kræver lang tid at udbygge, og der er ingen garantier på success i enden.

Min indstilling til drejning er at jeg gør det for min egen glædes skyld. jeg kan lide at finde en god form i et stykke træ og få den til at blive et eller andet nyttigt og påskønnet. Jeg hverken har eller vil sælge et eneste emne. Det drejer sig ikke om penge, og hvis jeg akcepterede at SKULLE lave et eller andet, så blev det til en ekstra pligt - og dem har jeg rigeligt af i forvejen.

Jeg bruger drejebænken når jeg har lyst til at lave et eller andet. Aldrig af nogen anden grund, selv om det hænder at jeg har lyst til at lave et eller andet til én der har brug for noget og vil påskønne det. Det begynder som regel med et spørgsmål, "du kan man ikke....?"

Hvis vi har nogle aspirerende professionelle drejere her, så held og lykke. Det bliver et hårdt slid, og der er ikke en potte guld for enden af regnbuen for ret mange.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.