www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Dreje i våd knudret elm
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=100
Side 1 af 1

Forfatter:  Kaj Petersen [ 07 apr 2008, 22:49 ]
Titel:  Dreje i våd knudret elm

Hej

Som omtalt andet steds på forum, havde jeg i mit markskel to udgåede elmetræer, det ene med en del knuder.

Det er nu savet op, endeforseglet og stablet på en palle, så regner jeg med at jeg de næste dage kan få det savet igennem og lagt til tørring.

Jeg tænkte på om der er nogen der har forsøgt sig med at dreje i sådan noget våd elm.
Det virker en smule fristende at tage en skal og smide i bænken, men jeg vil godt høre lidt erfaringer først...
Evt. stabilisering og tørring.

Og ja, jeg skal nok smide billeder på af sagerne.

Forfatter:  dc-olduser [ 07 apr 2008, 23:00 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej Kaj
Ja gå du bare igang. Elm er fint til våddrejning særlig det med knuder i.
.MVH EM

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 08 apr 2008, 00:57 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej Kaj.
Som EM siger, er elmetræ velegnet til at dreje, når det lige er fældet.

De løvtræsarter jeg har prøvet er alle "blødere" at gå til, når de er grønne, og de bliver alle hårdere ved tørring.
Så at dreje i grønt træ giver nemmer behandling, fordi du ikke skal slibe værktøjet så ofte og fordi du kan tage tykke spåner af.
Du sikrer også, at træet ikke revner, når det tørrer.
Til gengæld må du så igennem en lidt mere omfattende proces, når træet er tørt og klar til færdigdrejning.

Mine triller fra min svogers elmetræ fik følgende tur:
1) rådreje til ca 2,5 cm godstykkelse, med en reces i bunden 1 cm større end mindste indre diameter på spændepatronen. Der skal være lidt at tage af.
2) smøre lim på 10 cm ø af endetræet og lade dem tørre i værkstedet sådan lidt hulter til bulter. Det tog vel 6-8 måneder.
3) til tørre. Da fugtighedsmåleren (en af dem til en 100 kr med lysdioder) sagde OK, gjorde jeg dem færdig. (Man kan også veje skålene og tjække, når de ikke taber sig mere, men jeg stoler lidt mere på at måle.)
4) rette recessen op (den bliver oval, og er måske ikke mere plan ved overgangen til selve skålen). Det er bare at sætte skålens kant på slibeskiven på bænken, sætte pinolen på i centrum, og rette recessen af med et stikstål.
5) spænde skålen op med recessen i spændepatronen og rette kanten op.
6) vende igen, rette ydersiden til den endelige form, mens skålen er spændt op mellem slibeskiven og pinoldokken.
7) spænde op i spændepatronen og gøre indersiden, og dermed tykkelsen færdig.
8) slibe og give olie.
9) fjerne recessen, igen ved at spænde op mellen slibeskive og pinoldok. (Nogen gange klistrer jeg skålen fast til slibeskiven med gaffa, men så må den ikke have fået olie først). Den sidste lille konus må væk pr håndkraft.

Hm. Det her blev lidt længere end jeg havde tænkt fra starten. Du bærer vel over ...
Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 apr 2008, 08:48 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Kaj, kom du bare i gang med den våde elm. Du skal være forberedt på at blive sjaskvåd selv og på at saften fra elmen lugter ikke så godt.

Mine personlige erfaringer er fra amerikansk elm, som lugter af hestepærer. Træet er utroligt sejt og er ikke slemt til at flække nå det er drejet til råemner. Endetræet er ikke nemt at dreje rent, så med mindre du er god til "shearscrape" må du regne med en del slibning bagefter.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 08 apr 2008, 17:43 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Kaj, elm er en af de mest taknemmelige træsorter at dreje i, både hvad opførsel og udseende angår. Jeg må have smidt omkring 10 tons igennem drejebænken i de år, hvor elmesygen hærgede, og jeg har stort set ikke været ude for at det revnede. Der var mase'rdannelse i din stamme, mener jeg at huske. Du kan lave tynde barkkantskåle i mase'relm og færdiggøre dem i een omgang med pudsning og det hele. Når de tørrer, får de en læderagtig overflade, som er ret attraktiv.På min hjemmeside http://www.tolstruptrae.dk ,galleri 3 er der et eksempel.

Jens, er der en speciel grund til at du bruger reces til opspænding?
Alt andet lige, synes jeg det er nemmere at fjerne en rondel, der går udad og gribes indeni kæberne, desuden risikerer man ikke at sprænge en skål, ved at blive for entusiastisk når man strammer patronen.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 09 apr 2008, 00:10 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej Stig

Tak for oplysningen... jeg fandt en temmelig tyk gren med noget knude, masserdannelse,
som jeg vil prøve med en af dagene... det yderste ved er rimeligt tørt, hvorimod midten er sejlende våd.

Jeg får nok noget ud af det hele... tror der i det træ med knude var ca. 750 kilo træ, som nu afventer den videre skæbne.
I alle tilfælde var det lige før der blev dømt brune streger, da jeg skulle møve det op i min trailer :o ... sådan et stykke stamme på en meters længde er tung :shock: . Og ja det er en stor trailer der må køre med sådan et læs.

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 09 apr 2008, 00:24 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej Stig.
Så skulle jeg have kaldt det en tap i stedet for reces. Altså en dut i bunden til at holde skålen, mens den hules ud.
Og så er jeg da enig. Det er rigtig svært at smadre en tap med spændepatronen.
At spænde op i en hulning i bunden af skålen gør jeg ikke ret tit, netop fordi skålen let kan revne.
(Jeg aldrig har været på kursus i trædrejning, så jeg har nogen gange kludder i hvad tingene hedder.)
Venlig hilsen Jens

Forfatter:  stig bredsgaard [ 09 apr 2008, 21:53 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Du er ikke den eneste, der har kludder i drejeterminologien. De danske ord for vore redskaber og metoder er mildt sagt ikke dækkende, det er derfor mange af os ender med at tage Engelsk til hjælp.

Forfatter:  Rasmus [ 10 apr 2008, 09:47 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

stig bredsgaard skrev:
Du er ikke den eneste, der har kludder i drejeterminologien. De danske ord for vore redskaber og metoder er mildt sagt ikke dækkende, det er derfor mange af os ender med at tage Engelsk til hjælp.


Jeg er meget enig... desuden er det meste af den information der er Up to date på Engelsk..

Forfatter:  dc-olduser [ 10 apr 2008, 10:28 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej.
Alt det Engelske fis, :D vi har da massere af Danske ord at bruge af
det skulle da nødigt ende med at nogen ikke tør skrive en tråd fordi de ikke er i stand til at slynge om sig med Engelske gloser som for nogen sikkert er lige så uforstålige. :?: :?: :D :D Nb. det er jo ikke alle der har gået i den store skole.
MVH EM

Forfatter:  Rasmus [ 10 apr 2008, 10:49 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

EM : Helt enig det er bare at springe ud i det... jeg kender flest udtryk på engelsk fordi jeg har suget mest info til mig på englesk, men prøver at bruge de danske når jeg kan dem... det vitigste er dog at det giver mening for dem der skal læse det :-) så kan udtrykkene være fløjtende...

Forfatter:  Kaj Petersen [ 10 apr 2008, 16:40 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej.

Mig personligt gør det ikke noget at nogen bruger et engelsk ord for noget... på den anden side kan jeg nu alligevel godt li' at man bruger det danske sprog. Det gør det alt andet lige nemmere for alle.

Vi kunne måske gøre det til en dyd, at hjælpe hinanden med at finde det danske ord for et engelsk ord og smide det i en ordbog.

Nå, men over til nyhederne. Jeg skar en ordentlig bandit at det elmetræ i går aftes og skruede det fast i bænken.
Ikke et sted hvor der var meget knude/masserdannelse, men alligvel en smul.
Den var noget urolig indtil jeg lige fik rundet de værste hjørner af, men så begyndte det at gå derudaf.
Jeg blev ikke helt færdig, så jeg pakkede en plastikpose omkring den, og lod den sidde i bænken, så jeg
kan fortsætte med den her i dag.
Det er lidt sjovt at dreje i, fordi det yderste faktisk er temmelig tørt og porøst nogle steder,
hvorimod der inde i kernen er meget vådt. Så det veksler med støv og lette regnbyger.

Det færdige resultat kan nok ses her på kanalen, i løbet af weekenden.

Forfatter:  Rasmus [ 10 apr 2008, 17:03 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

jamen vi glæder os da til at se hvordan det ender med billeder og hvad har vi... bare det var mig der kunne komme i værkstedet...

Forfatter:  Kaj Petersen [ 11 apr 2008, 15:39 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej

Ikke med billeder denne gang.

Giver lige mit besyv med vedrørende terminologi for drejere.

Recess som det hedder på engelsk, reces på dansk er en "indhak," "fordybning" eller bare en reces

Det modsatte, der på engelsk hedder tenon er en "tap" eller "sinktap"

Forfatter:  Kaj Petersen [ 14 apr 2008, 00:07 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Og det prøvede jeg så... at dreje en dejlig stor klump af det våde elmetræ med masserdannelse og så videre. :D

Blev en utrolig flot stor skål med det hele... med struktur, flotte åretegninger, dejlig finnish, og lillemor tog den med ind i køkkenet i går eftermiddag, og hvad var der så sket her til morgen. :(

Der var revner og sprækker alle vegne :cry: :cry: Jeg tror den har haft det lidt for varmt og tørt, så det endelige resultat vil jeg ikke engang vise billeder af. Måske et billede når den ryger i fyret.

Nå, men skal lære så længe man lever, og jeg har træ til mindst 30-40 store skåle af det træ,
så næste gang prøver jeg en anden fremgangsmåde. Tror jeg i morgen vil rådreje en skål, forsegle endetræet, og lade den hvile nogle dag, måneder eller år. Kan være jeg får bare en holdbar skål ud af det. :mrgreen: :mrgreen:
I øvrigt var det våde elm meget taknemmeligt at dreje i.

Forfatter:  dc-olduser [ 14 apr 2008, 13:04 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej Kaj.
Du skal være lidt mere tålmodig når du drejer i vådt træ det tar ca. tre måneder at tørre en våddrejet skål ned så den ikke revner, med mindre du drejer meget tyndt. (2-3 mm) jeg har fundet en måde at gøre det på (Der findes mange andre) den færdigdrejede skål vejes på en køkkenvægt (har en jeg kun bruger til det formål) ¨vægt og dato noteres, en avis lægges i en plastpose hvorpå skålen stilles og posen lukkes og stilles et køligt sted avisen suger så fugten (ca. 6 gram om dagen) en gang om ugen skifter jeg avisen ud og vejer samtidig og notere i journalen. Efter nogle uger standser vægtabet og så er det tid til at åbne lidt for posen til sidst skal den ud af posen og til allersidst færdigtøres ved stuetemperatur. Efter ca. halvanden måned giver jeg en gang olie og også i slutfasen samt det ved slutbehandling. En skål ø30 suger ca 25 gram olie per gang.
Hvis træet er nyfældet kan der godt dannes lidt skimmel indvendig i skålen efter nogle dage, det tørrer jeg væk med en klud og lufter skålen en halv timestid med et par dages mellemrum. Jeg har næsten hele tiden 8 til 10 skåle eller andet liggende til tørre på den måde så det er en fast ugentlig rutine lige at skifte avis og veje.
Til sidst skal bunden rettes til. Ja grin i bare men metoden virker :D
Der er også nogen der kommer tingene i sække med spåner osv men det kan godt give misfarvninger i træet og det er et værre svineri hver gang man skal se til emnet.
EM PS når man derjer i knuder (Fugleøjetræ) kommer der altid smårevner under tøring, men det er ikke revner der løber og skal betragtes som en slags dekoration.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 14 apr 2008, 14:18 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej.

Ja, den var nu ellers temmelig tyd, nok 5-7 mm, men også temmelig stor, så jeg ville ikke dreje den tyndere
fordi noget af bunden virkede noget ustabil. Noget af det yderste af stammen viste sig at have en smule råd.

Og det var ikke smårevner til udsmykning, men stor grimme sprækker der udvider sig time for time... :o

Nu prøver jeg med nogen der kommer i plastikpose med aviser, nogen i sprit, og nogen med forsegler over endetræet.
Lykkes skal det sg¤*#"... nemlig :twisted:

Forfatter:  dc-olduser [ 15 apr 2008, 08:42 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej Kaj.
Hvis det er den "perfekte" skål du går efter, fulstændig rund og ingen svinker så er der efter min mening kun grovdrejning der dur.
Når man færdiggør i vådt træ er det jo netop fordi man vil opnå den efekt det giver med at træet slår sig, det kan blive rene kunstværker
jeg kalder det skulptureldrejning, barkkantskåle og ovaldrejede skåle
bliver bare mere unike når de for lov at slå sig. Jeg udnytter også efekten når jeg drejer blomster, jeg drejer ned til 1,5 mm og opnår at træet ligefrem krøller så det virkelig ligner en blomsterhoved og det uden at det revner, men det kræver at nedtøringen går lidt langsom det nytter ikke at tage det direkte fra bænken og ind i stuetemperatur, det er på grænsen til :D voltægt. :D
MVH EM

Forfatter:  stig bredsgaard [ 15 apr 2008, 09:11 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Kaj, det virker kun, hvis det er ren mase'r.Hvis der er almindelig Åretegning i noget af skålen, vil den flække, medmindre du drejer den meget tynd.......2 mm. eller mindre.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 15 apr 2008, 10:10 ]
Titel:  Re: Dreje i våd knudret elm

Hej.

Tak for svar alle sammen. Jeg forsøger mig lidt frem, og vil lige prøve en af de rigtigt tynde skåle en af dagene.
Startede med at rådreje en skål udvendigt i går i det samme træ. Skruede den af bænken med planskive og stillede den på bordet, pakket ind i en plastpose. Regner med at blive færdig med at rådreje den i aften, og så er det en af dem der får noget forsegling over endetræet og kommer på hylden til tørring.

Nu ser vi hvad der lykkes af det jeg forsøger med.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/