|
Tak for sidst. Tak for nogenlunde god ro og orden. Tak for diverse kommentarer undervejs i seancen med diverse forsøg med farver og overfladebehandling. Og der blev lavet forsøg - nogle med heldigt udfald og nogle med lidt mindre heldigt udfald. Men under alle omstændigheder noget at arbejde videre med. Der var to/tre forsøgsrækker. 1. Udelukkende med spritbejse 2. Anvendelse af guild creme 3. forskellige former for overfladebehandling ad1: Når der skal farves skal overfladen være 110% pudset, uden pudsespor og uden buler af forskellig slags. Der startes (næsten altid) med sort bejse. Efter bejsen er tør slibes der efter ønske, rengøres og lægges en ny farve på. Der kan slibes igen og en ny farve lægges på indtil man er tilfreds med resultatet. Er man utilfreds kan der i princippet startes forfra. Gå i gang med forsøg og vis evt resultatet på Forum. Der blev brugt askeknude og Vimmerahorn.
Ad 2. Da vi ikke havde den rigtige Ebonising Lak lavede vi et forsøg på en sort spritbejsebund. Ovenpå den sorte bund blev der lagt et lag guildcreme, som blev pudset af med køkkenrulle og bomuldsklud. Resultatet var ikke prangende men fremgangsmåden blev vist. Karsten medbragte en kat og en skål lavet på den rigtige måde med Ebonising Lak og Guildcreme købt hos Sminge. Begge var super flotte. Lavet af ask, som er den bedste træsort til dette.
Ad 3. Jesper viste forskellige former for overfladebehandlingsprodukter (opskrifter kommer senere) Vi brugte også hans produkter ovenpå det farvede, han må selv forklare hvilke og hvordan.
De vedlagte billeder viser nogle af resultaterne. Der blev også omtalt et mundblæseinstrument til at påføre spritbejse ved at blæse. Billede af instrumentet er vedlagt. Kan købes hos Art de Vos i Århus
Mvh Jeres "lærer" Bjarne
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
_________________ Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt! - og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!
|