www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Vector jig?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8954
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 25 okt 2022, 22:14 ]
Titel:  Vector jig?

Er der nogen her på forum, der har praktisk erfaring med Johannes Michelsens "Vector"-jig til Oneways system og den slibning, han laver?

I USA er der en del drejere, der sværger til hans slibning, også til brug i skåle.

Jeg kender udmærket hans videoer og hans hatte-arbejder.
Dem, der ikke kender dimsen, kan kigge her:

https://hannestool.com/products-overvie ... sen-grind/

VH, Lars

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 26 okt 2022, 10:38 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Jeg har ikke nogen erfaring med Oneway slibejigs.
Men laver samme slibning på Tormek SVD-185/186.
Der kan den endda laves, så den er tættere på Johannes’s håndslibning.
Oneway laver tre faser, hvor Tormek kan lave mange, alt efter hvor man stiller stopringen.
Hvis man laver 4-5 faser, og slutter med at polere dem, er den lige så rund som håndslibningen.

Fordelen ved denne slibning, fremfor kun at fjerne hælen, er at skæret er støttet af mere materiale.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 26 okt 2022, 12:40 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Uden at vide, hvad jiggen koster, tror jeg, at jeg vil kunne lave rigtig mange slibninger i hånden, inden jeg ville investere i jiggen.
Jeg lærte det af Johannes for 25 år siden, og den sidder stadig i hånden.

Nils Frederiksen

Forfatter:  DenKedelige [ 26 okt 2022, 12:45 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Tak, Finn.

Du fremhæver, at der er mere materiale under skæret. Så tænker jeg umiddelbart længere standtid pr. slibning og måske en smule mindre vibration?
Det, amerikanerne går op i, er at den runde form gør det sværere at hugge i. Det er ikke et problem, jeg slås med. Jeg forestiller mig, at deres problem er at de hugger langt oppe ad "vingerne".

Jeg kunne godt tænke mig at prøve lidt rundere "kinder" end dem, man får med f.x. Ellsworth-slibning.
Hvilke fordele/stærke sider oplever du ved Johannes' slibning?

VH, Lars

Forfatter:  DenKedelige [ 26 okt 2022, 12:53 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Nils, mit ærinde er (også) at jeg prøver at lave min egen, lidt ændrede udgave. Om det bliver en forbedring eller en forringelse må tiden vide.

Samme spørgsmål til dig:

Hvilke fordele oplever du ved dén slibning og til hvilke drejeopgaver?

VH, Lars

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 27 okt 2022, 12:01 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Først og fremmest synes jeg, at den er virkelig god til at komme ind i hjørnet, når jeg laver en fod på en skål - og derefter fortsætte direkte i shear-scrabing på den nederste del af skålen, hvor man ikke kan lave et push-cut.
Men det var nu nok mest indtil jeg fik slebet mine drejerør med en længere vinge - nu bruger jeg dem faktisk ikke så tit længere.

Nils Frederiksen

Forfatter:  DenKedelige [ 27 okt 2022, 12:17 ]
Titel:  Re: Vector jig?

OK. Tak for forklaring.

VH, Lars

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 27 okt 2022, 17:10 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Ti beads på skåle synes jeg også den virker bedre end at tage et langsdrejningsjern

Forfatter:  DenKedelige [ 27 okt 2022, 18:35 ]
Titel:  Re: Vector jig?

Tak. Det skal prøves.

VH, Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/