www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Udstyr til 8m2
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8778
Side 1 af 1

Forfatter:  Huntersprice [ 19 aug 2021, 15:15 ]
Titel:  Udstyr til 8m2

Hej

Jeg har overtaget en trædrejebænk, men skal nu til at købe det mere "kedelige udstyr" ;) en form for spånsuger/støvsuger/cyklon? Må indrømme jeg er meget nybegynder hvad dette her angår.

Kunne læse mig til at det vidst var nødvendigt med en støvrenser/jet/microclene til de mindste støvpartikler.

Har kigget på denne her, da det var den med det mindste areal jeg kunne finde (10m2)

https://www.zubels-shop.com/epages/6250 ... s/20021801

Og så var min ide egentlig bare ar købe en billig støvsuger alla dette her, men er det dumt til formålet?

https://stoevsugerposen.dk/andre-maerke ... LIQAvD_BwE

Håber i kan hjælpe :)

Forfatter:  DenKedelige [ 20 aug 2021, 10:17 ]
Titel:  Re: Udstyr til 8m2

Hej anonyme.

Udsugning dækker over flere behov.

1) Hvis du vil af med alle spånerne, skal du have en kraftig spånsuger.

2) Hvis du (som jeg) gerne lader spånerne lande på gulvet, bare jeg kommer af med støv til og med størrelse savsmuld, så rækker en mindre spånsuger. Selv bruger jeg en stor industristøvsuger med 100 mm indgang. Det er ikke ideelt mht. sugekraft, men jeg fik den foræret, den er ret lydsvag og den tager støv og smuld. En støvsuger flytter generelt for lidt luft til udsugnings-formål.

3) Uanset om du er til 1) eller 2), så er det største sundhedsproblem det fine svævestøv. Det er du på sporet af med det svævestøvsfilter, du linker til. Hvis du har pladsen, ser jeg ingen grund til at gå efter den allermindste, du kan finde.
Jeg har denne udgave og ville nødig nøjes med mindre. Det er en fordel, hvis den du vælger også har en timer indbygget. Det er genialt at kunne sætte den til at køre en time mere, når man forlader værkstedet, det fjerner meget ekstra støv.

Askesugeren ville jeg glemme alt om, hvis jeg var dig. Den kan slet ikke flytte de mængder luft, der skal til for at tage støv og smuld med ud og slet ikke spåner.
Et andet problem er, at støvsugere oftest blæser det fine støv lige ud i lokalet igen.
Jo billigere jo værre. Du skriver ikke, hvor du bor, så jeg vil ikke invitere dig til at kigge forbi og se tingene i funktion hvis du nu bor i Skagen eller Rønne.

VH, Lars

Forfatter:  Huntersprice [ 20 aug 2021, 15:48 ]
Titel:  Re: Udstyr til 8m2

Hej Lars

Tusinde tak for det hurtige svar!

Jeg er nok også mest til din løsning 2 (så kan man også se der er fjernet materiale ;) )

Hvilken sugeevne ville du anbefale sådan ca.?

Og tusinde tak for tilbuddet, men jeg bor desværre I jægerpris så der er lidt vej :(

Vh Lasse

Forfatter:  DenKedelige [ 20 aug 2021, 15:56 ]
Titel:  Re: Udstyr til 8m2

Beklager, jeg har ikke nævneværdig viden om spånsugere og sugeevne, men mon ikke dine 8 m² betyder, at du skal gå efter den mest kompakte model, du kan finde?
Tag med i dine videre overvejelser om sugeren skal puste "udstødningen" ud i lokalet eller ud i fri luft.
Det første holder varmen inde i lokalet, det sidste løser en del af problemet med svævestøv.

VH, Lars

Forfatter:  DenKedelige [ 20 aug 2021, 18:22 ]
Titel:  Re: Udstyr til 8m2

OK der var jeg unødvendigt tungnem: Huntersprice, nu faldt 10-øren også her.. :oops:

VH, Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/