|
Jeg kunne godt tænke at høre jeres erfaringer med de forskellige ståltyper.
Jeg har nu set, at der er mange der går fra det tidligere traditionelle M2 stål til nogle lidt hårdere typer. Ofte har jeg set, at der refereres meget til M42. Trædrejebutikken har deres egen linje som er Böhler S600 som de skriver er sammenligneligt, i al fald hårdhedsmæssigt. Hårdheden er jo ikke alt, sammensætningen af de forskellige komponenter og hvordan det er varmebehandlet er har jo også stor betydning. Lidt googling viser at sammensætningen er noget forskellig.
Böhler S600 C Cr Mo V W 0.90 4.10 5.00 1.80 6.20
M42 C Co Mo Cr V W 1.08 8.00 9.40 3.90 1.20 1.50
Er der nogle der har erfaring med om de jern fra trædrejebutikken holder æggen lige så godt som M42. Og så er jeg klar over at M42 også findes i en cryo udgave, som skulle gøre det endnu bedre.
10V er jo en anden ståltype, da det er pulverstål. Pulverstål er nærmest pr definition bedre stål da det skulle være mere homogent.
Og jeg ved godt jeg er helt novice og det sikkert for mig er lige så godt at slide et par jern i M2 op først, men derfor vil jeg gerne høre hvad I har af erfaringer. Jeg har prøvet lidt med en 10 mm bowl Ujern fra trædrejebutikken i S600, jeg synes skarpheden holder OK men jeg har heller ikke noget at sammenligne med. Prisen er fornuftig, og så kan man købe dem uden håndtag, som jeg jo gerne vil lave.
Henrik
|