www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Optimering - polérskive/honing wheel
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8535
Side 1 af 1

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 28 maj 2020, 10:04 ]
Titel:  Optimering - polérskive/honing wheel

Jeg har længe tænkt på at anskaffe mig en polérskive til mit værktøj, men har ikke kunne løse problemet med hvor det skulle være.
På bænksliberen er der ikke plads, og at sætte den på drejebænken ville give den udfordring, at jeg så skulle tage emnet af bænken for at polere.
Løsningen var lige for; montere den på motoren til mine bimseskiver, som har frekvensomformer.
Endda med en fordel, at jeg så kan stå på den "forkerte" side og dermed polere med værktøjet på oversiden af skiven.
Det næste var prisen, som jeg synes er urimelig høj.Hjemmelavet af 5 skiver x-finér, en (meget) gammel kernelædertaske og kontaktlim.
20 cm i diameter, 4 cm polérbånd og 2 skiver til at polére indvendigt. Hullerne på forsiden er for at minimere vægten.
Den fungerer perfekt.
Nils Frederiksen
http://www.nf-woodcraft.dk

Forfatter:  DenKedelige [ 28 maj 2020, 20:06 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

God idé. Rundt omkring i de små drejerhjem står der nok flere kærnelædertasker, der kunne få et nyt liv. Herligt ord, i øvrigt, bimseskive.

VH, Lars

Forfatter:  Kai Boisen [ 28 maj 2020, 22:51 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Hvad er en "Bimseskive"

Har jeg den allerede? Eller mangler jeg den, uden at vide det :shock:

Forfatter:  DenKedelige [ 29 maj 2020, 07:09 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Ifølge forums søgefunktion forklarer en vis hr. Frederiksen i 2012:

"Et pibemagerudtryk for en roterende sandpapirskive.
Jeg har flere skiver i forskellig grovhed - og som det måske kan ses på den, som ligger på pladen, har jeg lavet nogen, hvor slibepapiret (som i lige præcis dette tilfælde er nødt til at være lærred og ikke papir) går rundt om kanten, så jeg også kan bruge selve skivens kant/runding."

VH, Lars

Forfatter:  Kai Boisen [ 29 maj 2020, 18:02 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

STORT tak til "den uinteressante"

Sådan en har jeg ikke!
Jeg tvivler også på, at jeg kan overvise mig selv om at der et behov :?:

Pis! Jeg hader godt værktøj, som jeg ikke mangler :mrgreen:

Forfatter:  DenKedelige [ 29 maj 2020, 19:38 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

S'gerne hr. Boisen, vi er der for det samme :mrgreen:
Jeg skal heller ikke have sådan en skive. Der er kun plads til én, der er roterende bims i mit værksted.

Ærbødigst,
Den Gudsjammerligt Kedsommelige

Forfatter:  Kai Boisen [ 29 maj 2020, 20:18 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Gnæk gnæk..... :D :lol: :D

Det er ikke umuligt, at jeg udsøger en kedelig pind til dig, så må du få den når vi ses 8-)

Forfatter:  Legebarnet [ 29 maj 2020, 21:41 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Lidt forvirring.
Jeg forstår ikke helt formålet med en polerings Skive, bliver værktøjet mærkbar skarpere end med en god vådslibesten.

Ingvard.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 29 maj 2020, 23:15 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Til Ingvard : ja

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 29 maj 2020, 23:19 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Undskyld. Det var et flabet svar. Jeg stillede samme spørgsmål so dig til Nick Agar, og han overbeviste mig ved at polere mit værktøj efter at jeg havde slebet det på vådsliberen. Det var endnu skarpere.

Forfatter:  Legebarnet [ 29 maj 2020, 23:44 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Det var ikke et flabet svar men kort og precist, tak for det, det må prøves.
Ingvard.

Forfatter:  cold hawaii [ 30 maj 2020, 08:42 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Bare tænk på barberen i gamle dage, han gav kniven en tur på Læderstrop, inden barbering. :?

Forfatter:  gammel nybegynder [ 30 maj 2020, 20:47 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Hej Lars!
Det er nok ikke kun den øverste etage der er bims, billedet du refererer til er nok røget af i svinget under al den rotering, det er ikke vedhæftet, så det er lidt svært at se, hvad du refererer til?
Jeg må nok indrømme at jeg har købt en læderskive, som skal monteres på en løs dorn i drejebænken, og polerpasta så det skal da prøves om jernene bliver skarp skarp eller forbliver at være skarp!
Især tror jeg det kan hjælpe at polere u-jernene indvendig, hvor jeg mange gange synes at det halter lidt, det hjælper jo ikke kun at slibe på den ene side af æggen, hvis den anden side har en overflade som grov asfalt ( Thomson jern), ellers synes jeg det giver en fin slibning med korn 400 cbn hjul. Kan ihvertfald mærke forskel på sorbys titaniumbelagte jern, som ikke imponerede ved slibning på fin hvid sten, også et hamlet 22mm. u-jern der bruges til grovdrejning i frisk træ holder skæret længere.

Forfatter:  DenKedelige [ 31 maj 2020, 19:01 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Ole, hvor refererer jeg til et vedhæftet billede???

Jeg citerer Nils' gamle indlæg, hvor *han* omtaler et billede og - det vigtige i denne sammenhæng - giver svaret på, hvad en bimseskive er. Jeg kan godt linke til Nils' gamle indlæg, hvis du ikke selv kan finde det.

VH, Lars

Forfatter:  gammel nybegynder [ 31 maj 2020, 20:00 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Hej Lars! :mrgreen:
Sorry, det var en smutter.
Melder mig ind i klubben med roterende !!!!!!!!! Havde ikke set det gamle indlæg.

Forfatter:  jorgen st [ 26 okt 2020, 21:43 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Jeg er helt enig i, at det er en rigtig god ide at tage æggen bort efter slibning.......
men jeg synes HSS stål og diverse andre hårde legeringer giver lidt problemer.
Jeg har en Tormek udstyret med en CBN sten korn 360. Jeg er fint tilfreds med at bruge det. Tormek'en har den almindelige polerskive på den anden side + de to smalle skiver man kan købe til indvendig polering af huljern.
Problemet er at det hårde stål giver en grat, der er så hård, at skiven ikke flytter den fra side til side, når man polerer. Jeg har brugt Sceppach's pasta. Havde engang Tormeks, men da havde jeg kun almindelig stål/gamle jern. Men jeg tvivler på, at pastafabrikat kan løse problemet.
Så jeg er nødt til først at bruge en dråbeformet arkansas (eller en flad hvis det er en mejsel, jeg sliber) og så nøjes med en afsluttende polering, når jeg egentlig er færdig. Og så er det godt. Men jeg er måske lidt usikker på hvor meget ekstra jeg får ud af poleringen.
Når jeg lufter problemet er det fordi det lader til at nogle på forum har en anden arbejdsgang. Passer det, eller har I også en mellemslibning med håndsten?

Jørgen ST

Forfatter:  Kai Boisen [ 27 okt 2020, 13:23 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Hej Jørgen

Som du ved, sliber jeg også CBN 360 på min Tormek.
Polering med Tormek slibepasta giver ikke det problem du omtaler. Heller ikke på Thomson jern.

Kai

Forfatter:  jorgen st [ 28 okt 2020, 11:14 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Jamen så skal jeg da bare have en anden pasta. Sheppachs fik jeg fra Dorch & Danola, fordi de ikke havde den Tormek jeg havde bestilt.
Jeg tænkte, at den ene kan vel være lige så god som den anden. Men det er den så ikke.
Hvis det ikke bliver bedre for mig med Tormeks, må jeg ned til dig og have et kursus, Kai.
Jørgen ST

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 28 okt 2020, 12:40 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Min erfaring er at den grat slibningen efterlader, bliver større ved større tryk, og dermed sværere at polere væk.

Forfatter:  jorgen st [ 03 dec 2020, 10:37 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Tormekskivernes poleringsevne er steget markant siden Tormeks egen slibepasta overtog scenen.
Desuden er jeg meget taknemmelig for dit afsluttende indlæg, Finn. Jeg synes ellers, jeg altid har slebet med let hånd. Men nu sliber jeg ekstremt let, og det gør poleringen MEGET LETTERE. Faktisk er jeg helt tilfreds med mit set-up.
Endnu en gang dejligt med et forum hvor store og små problemer kan luftes lidt.
Jørgen ST

Forfatter:  HenrikAn [ 13 feb 2021, 11:15 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Hej Niels
Ved godt at tråden efterhånden har nogle måneder på bagen, men prøver lige at spørge ind til dit oprindelige opslag. Først og fremmest ser det godt og effektivt ud. Du skriver "bimse" og jeg kan forstå fra et af svarene at det er noget pibemagere betegner. Men hvad er det for en maskine du har set polerskiveagregatet på er det en speciel maskine til pibefremstillig. Den kasse neden under er der sug i bunden af den, eller har den blot til formål at opsamle noget af slibestøvet.

Jeg har set at vicmarc laver en jig til CBN hjul som sættes direkte på drejebænken. Det var den tanke jeg oprindelige havde for at spare en maskine (bænksliberen) også fordi der jo ofte er variabel hastighed på drejebænke. Jeg har så senere forstået at man sliber sit værktøj så tit at det "smarte" går lidt af, hvis man skal spænde sit emne af for så at monterer CBN hjulet og jiggen. Men jeg har selv fået den tanke, og nu kan jeg se at du Niels har en lignende tanke (selv om jeg ikke kan finde ud af hvilken maskine du har set din polerskive på), at hvorfor er der ikke nogen der har tænkt, at på venstre side af motoren, altså der hvor træet ikke er, der havde man permanent et CBN hjul og der var lavet så man kunne sætte sig (Land/jig) på. Altså at drejebænken var lavet til at slibe med samtidig. Er det en helt skør ide. Så har man jo slibningen lige ved ens arbejdsstation. Men er det er problem med jernspånerne, men det er jo ikke anderledes end det system jo vicmarc har hvor CBN hjulet sidder på højre side hvor træet normalt sidder. Det bliver dog lidt tungt hele tiden også at skulle have den skive med rundt, men vil det ikke også stabiliserer de ubalancerede emner.

Kunne du Niels evt. vise et billede af din anordning så man får maskinen med, så vi uvidende kan se hvad det er for en maskine. Jeg er vild med sådanne smarte hjemmelavede anordninger.

mvh
Henrik

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 13 feb 2021, 23:14 ]
Titel:  Re: Optimering - polérskive/honing wheel

Det er altså bare en 1 HK elektromotor monteret under en lille bordplade, men med en frekvensomformer på, så jeg kan regulere hastigheden. Og kassen nedenunder er koblet til mit sugeanlæg.
Nils Frederiksen

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/