| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Afmomtering af Tormek sten http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8476 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | jorgen st [ 16 jan 2020, 12:09 ] |
| Titel: | Afmomtering af Tormek sten |
Jeg har en 20 år gammel flittigt brugt Tormek Supergrinder med 250mm sten. Da jeg har bestilt en CBN er jeg ved at prøve at afmontere den gamle. De mange års vandsmøring gør at det hele er godt sammengroet. Foreløbelig har jeg fået møtrikken og den yderste skive af, bla ved hjælp af en varmepistol. Men nu kniber det. Jeg har været inde på en Tormek instruktionsvideo og kan se at der sidder noget der liner en metalforing i stenen. Den er selvfølgelig groet fuldstændig sammen med akselen. Er der nogen med erfaring med lignende? Varme med en blæselampe? Skrabe foringen ud (de yderste 5 mm er ihvertfald møre nok til det)? Eller skal der en ny aksel til fordi den gamle nok er for opløst og ujævn? Jørgen ST |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 16 jan 2020, 12:27 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Jeg skulle udføre det samme trick for nogle år siden på min Scheppach. Jeg mener, jeg havde skilt maskinen og havde akslen ude, i hvert fald lykkedes det mig af få stenen af i tre til fire stykker, men uden at noget andet tog skade. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 16 jan 2020, 13:21 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Hej Jørgen. Jeg er ikke stiv i ældre Tormek-modeller, men prøv lige at kigge på den her side. Der er måske noget ved tegningerne, der kan give dig et tip om vejen frem. Det lader til at en ny aksel står i omkring 400 kroner plus porto. Hvis du vil have det optimale ud af dit nye CBN-hjul, er det måske under alle omstændigheder en god ide at skifte akselen? https://www.tormek.com/uk/en/spare-part ... eel-shaft/ VH, Lars |
|
| Forfatter: | jorgen st [ 16 jan 2020, 17:02 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Det ender nok med en ny aksel. Jeg tror ihvertfald stenen skal slåes i flere stykker. Og så er akselen sikkert rusten og ujævn hvor den har siddet. |
|
| Forfatter: | Per Sepstrup [ 21 jan 2020, 12:56 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Jeg har en Tormek fra det forrige århundrede med en 250 mm sten på - til af begynde med. Stenen blev slidt og for et par år siden købte jeg en CBN sten, der skulle sættes på. Den gamle sten var rustet fast på akslen, jeg fik den af i tre stykker. Den gamle aksel var lavet i en ikke rustfri jernlegering. Jeg købte en ny aksel, og jeg mener den skulle være rustfri, men vil ikke lægge hovedet på blokken. Den gamle Tormek kører perfekt. Jeg har også set en gammel Tormek, hvor stene flækkede på grund af rustdannelse omkring akslen. Hilsen Per |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 22 jan 2020, 00:24 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Har du overvejet at give set en chance med at pøse det godt ind i wd40, og lade det trække en dags tid eller to? Måske holde akslen med e rørtang og herefter tage grundigt fast i stenen? Hvis alternativet alligevel er en ny aksel, kunne det måske være givtigt med lidt vold. Held og lykke med det. Mvh. Peter |
|
| Forfatter: | jorgen st [ 22 jan 2020, 15:02 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Jeg har prøvet med olieoldige produkter, varme omslag, kraftigt værktøj og diverse remser og bønner. Det bliver den nye aksel. Så har jeg også en vandsten på aksel til udskiftning, hvis jeg skulle få de behov. |
|
| Forfatter: | cold hawaii [ 22 jan 2020, 19:56 ] |
| Titel: | Re: Afmomtering af Tormek sten |
Hvis du alligevel ødelægger stenen, er det vel bare at bruge en aftrækker? |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|