| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Mejsel ? http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8458 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | treknuden [ 16 dec 2019, 10:41 ] |
| Titel: | Mejsel ? |
Hejsa alle sammen. Jeg har det problem med mine mejsler, at der kommer mikroskobiske hak i æggen efter kort tid brug ved bænken. De er slebet 10gr på en CBN skive. Kan de være blevet skøre fordi jeg har kølet dem, da jeg sleb dem på den hvide sten, de har aldrig været i nærheden af blå, jeg retter ofte stenen så den burde være ok. Skal jeg vælge en mere stum vinkel, det gør vel skæret mere robust ? GOD JUL Stig |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 16 dec 2019, 11:21 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Hej Stig. Vil du røbe fabrikatet på din mejsel? Jeg har mødt problemet på to typer jern fra hver sin ende af prisskalaen. Billige kinesere med røde hæfter, der er hærdet langt op over, hvad stålkvaliteten kan bære *) og på hundedyre jern i sinterstål, som i de allerførste år "chippede" - altså hver der knækkede små ½ - 1 mm stumper af æggen. De dyre fik hurtigt styr på det. VH, Lars *) Og ikke anløbet ordentligt bagefter. Resultat: Højt rockwell-tal, der bruges som salgsargument men drejejernene mangler sejhed. |
|
| Forfatter: | Jens-Kryth [ 16 dec 2019, 11:24 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Hej Stig Når du skriver mejsel, og vi er på et drejeforum, går jeg ud fra du mener den skrå mejsel (skew) Uden at vide helt hvordan du måler vinklen, så lyder det som en meget spids og sårbar vinkel. Den inkluderede vinkel bør være omkring 40 grader. Se eventuelt 2:48 inde i denne video. https://www.youtube.com/watch?v=KfeLAHQSbqk Slibning med CBN burde i øvrigt ikke give behov for køling. mvh Jens |
|
| Forfatter: | treknuden [ 16 dec 2019, 11:47 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Hej igen. Det vil jeg da gerne oplyse, Ashley HSS. Har iøvrigt andre jern fra dette firma, ingen problemer. De sår jeg hentyder til, er ikke synlige med det blotte øje, men kun under et mikroskob. Jeg har aldrig kølet når jeg anvender CBN , det er kun hvis jeg ændrer formen, som jeg bruger den hvide sten til (korn 80) Jeg tror jeg prøver en vinkel 15/15, målt på langs på den ene side (15gr.) Stig |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 16 dec 2019, 12:51 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Ashley Isles er godt stål, de chipper næppe. Troede, de 10° refererede til din hældning på skæret. Jens har ret, 2x10° er ret vildt og 2x15° ville jeg ikke bryde mig om at arbejde med. Måske, hvis du kun arbejder i ekstremt blødt træ. Har aldrig arbejdet med 10° men det lyder oplagt, at skæret bliver alt for spinkelt Selv ville jeg gå efter 2x20° eller de 2x22½, der er standard på nogle slibejigs. VH, Lars |
|
| Forfatter: | treknuden [ 16 dec 2019, 13:03 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Hej Lars. Jeg vil prøve med 2x20gr. målt 90gr. på skæret, må også indrømme at det er ret hidsigt at køre med 10gr. Tak for svar til jer begge. Mvh.Stig |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 16 dec 2019, 14:10 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
God arbejdslyst. Giv lige en tilbagemelding, når du har prøvet med 2x20°, det er da interessant at vide, om det virkede. VH, Lars |
|
| Forfatter: | treknuden [ 16 dec 2019, 17:09 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Hej Lars. Det virker, og så er det nemmere at styre. Jeg var endt på 10gr grundet nogle film der lå på youtube, der stod han med en meget lille vinkel, men hvad den var helt ude er et gæt, det var ikke tykkere end 3-4 lige før fasen og så var det konisk hen til håndtaget. Nu er det jo heller ikke alt hvad man ser på tuben der er retvisende. Vh.Stig |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 16 dec 2019, 19:16 ] |
| Titel: | Re: Mejsel ? |
Der ligger utrolig meget godt på YouTube - og utrolig meget møg. Det svære er at finde ud af, hvad der er hvad, og der er ingen fast sammenhæng imellem videoe-kvaliteten og indholdet. VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|