www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Chuck til union graduate
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=8314
Side 1 af 1

Forfatter:  MortenBjL [ 06 mar 2019, 12:59 ]
Titel:  Chuck til union graduate

Jeg går så småt og varmer op til at jeg skal have købt en chuck / Spændepatron som passer til min Union Graduate bænk.

Bænken har 1,5", 6tpi gevind. Henholdsvis højre og venstre gevind på indenbords og udenbords side.

Hvilke chucks vil passe godt til bænkens størrelse (max dia 300mm indvendig / 450mm udvendig), samt passe på gevindet på begge sider.

Derudover, hvilket tilbehør anbefales til sådan en Spændepatron? (har aldrig arbejdet med sådan en før)

Forfatter:  DenKedelige [ 06 mar 2019, 16:36 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Hej Morten.

De fleste drejeopgaver vil du kunne løse med en alm. 100 mm spændepatron.
Jeg bruger selv Vicmarc på 10. år og har aldrig oplevet problemer.
Dit gevind vil kræve at du finder en patron med indsats, og der rækker en 100 mm patron med 40 mm indsats nok ikke. Storebror, Vicmarc 120, bruger en 45 mm indsats, så det burde kunne lade sig gøre - og er en glimrende undskyldning for at købe verdens bedste patron.
Du er velkommen til at skrive en mail til mig, hvis du vil se patronerne med fingrene, og fem minutter herfra ligger Promat, der kan svare dig på det tekniske, kan dreje en adapter/indsats til dig og i øvrigt sælger patronerne (nej, jeg får ikke provision!).

VH, Lars
Gislev

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 06 mar 2019, 17:09 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Til Oneway Stronghold, kan du få en indsats, som har gevind begge veje. Tror den er specielt lavet til Graduate.
http://www.onewayeuropa.com/chucks/adaptors.htm
0358 1-1/2 - 6 RH/LH BSW Stronghold

Forfatter:  cold hawaii [ 06 mar 2019, 17:55 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Jeg bruger vicmar 120 og 100, købt hos Sminge.dk han kan også lave overgang til dig.

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 07 mar 2019, 10:50 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Hej Morten,

Jeg bruger Vicmarc 100 og 120, det virker godt for mig.

Med hensyn til adapter til en Union, så ved jeg at Bjarne Svenningsen i Skanderborg havde en speciel adapter til sin Union.
Den var med en slags dobbelt gevind.
Hvor han havde købt den ved jeg ikke, men du kan da prøve at spørge ham.
Måske er det den Finn referere til ?

Jeg fik spindlen på min Union ændret til M33 gevind, det kunne klares på et par uger i England.
Så slap jeg for adaptere og udvalget af tilbehør blev anderledes stort.

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  DenKedelige [ 07 mar 2019, 15:35 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Finns indlæg om dobbeltgevindet fik mig lige til at huske denne, tredje mulighed:

https://www.toolpost.co.uk/pages/Chucks ... chuck.html

Den er så lige udsolgt p.t., men det er jo bare at ringe/skrive og spørge dem, hvornår den forventes at være på lager igen.

Hele pointen ved en Versachuck er at alt er modulopbygget, så man kan selv vælge, hvilken type kæber, man senere vil arbejde med (Nova, Oneway, Vicmarc, Axminster).

VH, Lars

Forfatter:  Niels Haldrup [ 28 mar 2019, 15:59 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Jeg købte denne til min Union Graduate:

Robert Sorby Patriot Chuck
https://www.toolpost.co.uk/product/sorby-patriot-chuck-112in-x-6-tpi-spindle-direct-thread

Den har dobbelt-gevind skåret direkte i bagsiden af patronen, så den passer i både højre og venstre side af spindlen. Jeg er rigtig godt tilfreds og har ikke oplevet nogen problemer med den.

Forfatter:  Bjarne [ 28 mar 2019, 23:12 ]
Titel:  Re: Chuck til union graduate

Finn har allered nævnt den chuck jeg brugte, og som fungerede rigtig godt med både højre og venstregevind.
Oneway er ikke en billig chuck, men den er særdeles god og holder evigt.
Bjarne

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/