www.woodturning.dk

Jeg har nu prøvet mit bowl saver system for første gang.
Jeg kører lige i centerlinien - har slebet værktøjet rigtigt - prøvet i (forholdsvis) friskfældet ahorn - MEN ... Jeg kan sgu ikke få det til at virke. Det sætter sig hele tiden fast og slår endda klodsen løs ind i mellem. Jeg brugte en time i går og nåede 7-8 cm ind, før jeg opgav.
Jeg har også set alle tilgængelige videoer på YouTube, hvor det ser legende let ud, og med skolens Promat Bowl Saver har jeg aldrig haft problemer.
Hvad er galt ? Hvilken hastighed er optimal ? Hvor er der størst moment - stor eller lille remskive v motoren ? (Det burde jeg nok kunne regne ud, men er kørt i "cirkeltænkning", så jeg kan overbevise mig selv om, at både det ene og det andet er rigtigt)
Hjælp !
Nils Frederiksen

Hej Niels
Jeg har selv samme sæt og havde en del bøvl til at starte med. Brugen syntes jeg er svært at forklare i text, men det er vigtig imo at jernet ikke tvinges rundt, men der i mod stille og roligt føres lige ind i emnet.
Ligeledes syntes jeg at det hjælper hvis indgangssporet udvides til min. dobbelt størrelse af jernet, således spåner kan komme væk og så finder jeg det nødvendigt at holde sporet fri af spåner ofte og særligt når man er nået et stykke ind.

Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp. Evt. Vi kan kigge på det ved næste Hedensted møde?

_________________
Mvh

Anders Laust

Hej Nils.
Ja, jeg troede også det var verdenens vidunder. Jeg kan få det til at fungere til de mindre skåle, men når jeg går op i 35 til 40 cm har jeg samme problem som du beskriver. Det er i de store størrelser, hvor der er mest træ at udnytte. Jeg er ikke helt tilfreds med systemet. Jeg synes jeg har prøvet meget for at få det til at fungere? Ville en samlet indsats med Anders hjælpe?

_________________
Per

Meget kan lade sig gøre, når man prøver!

http://www.kreativtraedrejning.dk

Jeg vil rigtig gerne være med på indsatsen. Jeg har et på min bestillingsseddel. Men hvis det er håbløst at bruge skal jeg da genoverveje

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Jeg kunne stadig rigtig godt tænke mig at høre nogle erfaringer mht hastighed på drejebænken.
-og igen; hvor er der mest moment på bænken - ved stor eller lille rem ved motoren ?
-og jeg har også prøvet at lave sporet bredere for at skæret har lidt plads, og så spånerne lettere kan komme fri.
Nils Frederiksen

Jeg har ingen som helst forstand på MacN, og det er svært at finde meget andet end salgsgas på nettet, men her er en ærlig sjæl, der fortæller om sine begynder-vanskeligheder. Måske er der skjult et tip eller to i den lange tekst:

http://www.scrollsaws.com/WoodLathe/Mcnaughton.htm

En ting, der har undret mig, er at jeg har læst flere steder, at man bør sætte hastigheden *op* hvis det driller. Jeg har ikke indtryk at at rådet handler om trækkraft men om at undgå vibrationer.

God kamp, I er jo erfarne folk nok til en ERFA-gruppe!

VH, Lars

Hej MacNaugton Bowl Savere
Hvis Anders har tid og mod på at vise hvordan systemet virker for ham vil jeg gerne lægge klods og maskine til når vi mødes næste gang.
Næste gang bliver 26/11 opslag kommer senere.
Jeg vil også gerne se det i funktion
Håber i har tid ellers må det komme ved en senere lejlighed.
vh Peter

Peter, det emne kører jeg gerne til Hedensted for. Kan også tage mit sæt med. Det er med den gamle T-holder.

Nils, momentet vil være størst, ved brug af den mindste remskive på motoren. Både gearing og omdrejningstal på motoren, vil hjælpe til.

Jeg har endnu ikke brugt mit på den nye bænk, og den gamle havde ikke omdrejningstæller. Men min fornemmelse siger 500-1000 omdrejninger, afhængig af træ art, fugtighed og Ø.

Har et sted læst om en, som sleb jernene så spidsen var off-center mod ydersiden. Det skulle modvirke jernets tindens til at trække mod centrum.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.

Kunsten er at løfte håndtaget.
1. Sæt højden, så skæret er i centrum, når du har løftet håndtaget.
2. Start maskinen, og før stålet ind mens du hele tiden løfter håndtaget, og med et lille til mellem tryk indad.
3. Træk stålet ud med jævne mellemrum for at undgå at spånerne samler sig.
4. Stålet skal bare føres med en hånd. Kunsten ligger i at løfte hele tiden, og ikke trykke for hårdt.

Hastigheden er stille og rolig, stigende indtil du synes, at der skæres godt.
Held med sættet - du bliver glad og opløftet af at bruge det.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Hej Niels

Omkring hastighed på bænken har jeg som regel 600-800 omdr. Lidt mere ved skåle fra 30 cm og ned efter.
Jeg har bruger sættet på alt fra ø 50 og ned efter.

Jernet har ved større skåle, som Erling skriver, en tendes til at trække lidt mod bunden.

Hvis det har interesse vil jeg godt forsøge at vise hvordan jeg plejer at bruge jernene, men det hjælper dig selvfølgelig ikke lige pt.

Denne video brugte jeg til at finde en metode til at finde jernets vandring. https://youtu.be/mS2yIb0HAU4

_________________
Mvh

Anders Laust

Det her er nøglen til succes!
Ved at løfte håndtaget i stedet for at forsøge at balancere det et eller andet sted midt i mellem øverste og nederste position, gør man det muligt for det at hugge i, præcis som Niels beskrev i første indlæg. Det er simpelthen umuligt selv at styre de kræfter, der er på et stikstål der er 15 - 20 cm eller mere fra anlægget.
Når håndtaget er løftet (og højden er justeret efter den position) eksisterer det problem ikke længere.
Man kan ikke på nogen måde sammenligne det med måden at bruge et stikstål.
Hvis et stikstål kommer under center, går det fri af emnet. Hvis MacNaughton stålet kommer under, klemmer det sig fast mellem siderne i hullet!
Der er en plade over stålet, som effektivt forhindrer det i at vippe længere ned, når man bare holder håndtaget helt i top. Kommer man til at vippe håndtaget ned, går enden i klemme over centerlinjen, hvorefter det hurtigt bliver trykket ned på plads igen.
Det største problem er, at drejeren tror, at den skal bruges og kontrolleres som alle andre stål, dvs. at man forventer at skæret vil blive trykket ned, så man skal holde håndtaget nede på plads, for ikke at hugge i. Glem den ide, og gør som jeg skriver, så skærer du en skål ud med en hånd uden at få sved på panden.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Tak for input. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg skal -en del- op i hastighed.
Nils Frederiksen

Stålet løber varmt, så pas på med hastigheden.
Du kan skifte højre/venstre og på den måde lave et lidt bredere spor. Det giver både plads til spånerne og til lidt bedre køling.

Jeg har en lille rund plade, som jeg skruer på toppen af klodsen. Den passer ind i klopatronen.
Først drejer jeg tap og udvendig side på yderste skål.
Derefter spænder jeg klodsen op, og drejer hele midten ud. Nu er den yderste skål færdig.
Klodsen har stadig sin plade monteret, så der kan drejes tap på den næstyderste skål. Der vendes og drejes ud osv.
Den fremgangsmåde jeg har set på nettet, skærer den inderste skål ud først, så den næste osv. Men det giver en flok skåle uden tap i bunden.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Hvordan med udmåling af former sikring af at man ikke laver tragten hvad teknisk benytter i jer af

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Så lykkedes det sgu !
Man skal "bare" have modet til at køre +500 RPM, så virker det perfekt.
Nils Frederiksen

Endnu et point til forum som kilde til *viden* og praktisk erfaring.

VH, Lars

Og så tror jeg det er rigtigt -og vigtigt, at man laver sin recess/fod i den størrrelse, der passer præcis i chucken, så den griber hele vejen rundt i stedet for kun i hjørnerne. Der er altså kræfter på spil, som gerne vil modarbejde. Selv om man laver sporet lidt bredere for frigangens skyld, skal der alligevel ikke så meget til for at man kan mærke, at den gerne vil sætte sig lidt fast.
Og med hensyn til sigtelinier og at undgå at lave tragte, er der diverse tidskrævende frembringelser på YouTube; jeg tror, at da øjemålet er det eneste værktøj, som bliver skarpere ved brug, at det bedste i det lange løb er at øve sig - se evt Mike Mahony; han skærer 11-12 skåle på 6-7 mm tykkelse ud af ét stykke på øjemål.
God fornøjelse - man har lidt flere muligheder end med de andre Bowl Savere, som "kun" kan skære halvkugler.
Nils Frederiksen

Shit, jeg har lige været udstationeret i Maribo nogle dage, uden internetforbindelse.
Det var vist mig som introducerede McNaughton systemet herhjemme i sin tid.
Problemet med systemet er, at det kræver en hel del drejeøvelse at få det til at fungere!

Den sved sgu, hva Nils

Som tidligere nævnt, skal hastigheden op på det som synes farlige omdrejninger.
Desuden er det en stor fordel at "slingre" lidt, når man skæere spor, så der bliver bedre plads til både spåner og jern.
Ellers har Erling sagt det, der kan siges.

Ja men Stig - jeg har da fået det til at fungere.
Og i øvrigt er jeg født og opvokset i Maribo. Hvor var du henne ? -og træ ?
Nils

Nu kan jeg så efterfølgende se, at det var på Søholt. Dejligt sted og område. Så du havørnene ?

Nix, glenter i tonsvis og en millerion gæs.
Vidste du at Danmarks bedste Thai restaurant ligger i Maribo?
Det kom sgu bag på mig.

Klasser over hvad Kjøvenhavn kan byde på.
Min lærling blev nærmest religiøs over deres kokosmælkssuppe.


Sorry, men du er sgu en af de få herinde, hvor man med fred i sindet kan tillade sig at pege fingre af deres "drejekunnen" uden at få hovedet revet af.

Hvis jeg vidste, hvordan man gør, havde jeg her tilføjet en smiley og en thums-up.
Nils

Her er en ide til at lave et sigtekorn:
Problemet er, at klodsen sidder i vejen for at man kan føre stålet frem, og finde en passende vinkel.
Men hvis det bliver hævet 15 eller flere cm, så er det problem jo løst!

Drej 2 Ø 20-22 mm og 15 cm lange klodser.
Bor et 12 mm hul i hver ende.
Slib en flade på hver af klodserne, så de begge kan sidde på tapperne samtidigt, og lim dem sammen mens de sidder der.
Lim en stump Ø12 mm bolt uden hoved eller en stump Ø12 mm gevindstang fast i toppen.
Nu har du en forlænger til tapperne, som gør, at dit stål bliver hævet op over emnet, så du let kan sigte. Der skal formodentlig klodser i flere længder til, det afhænger af hvor store emner du arbejder med.
keine Hexerei nur Behändigkeit.

(MacNaughton burde have noget lignende på programmet).

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Undskyld - absolut ikke forstået

Du har et anlæg, med små Ø12 mm tapper, som stålet går mellem. Det er de tapper, som skal forlænges i højden. Det gør det muligt at sætte stålet ned mellem tapperne i toppen af forlængerne, og føre det ind over emnet. Nu kan du direkte se, hvor det vil ende.
Når anlægget er justeret, så stålet rammer den ønskede dybde, tager du forhøjerne væk, og stikker skålen ud.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!

Ok. Forstået - og det må prøves

Jeg har lavet et lasersigte, så jeg altid kan se, hvor spidsen er, og kan korrigere i tide.
McNaughton laver også et lasersigte aggregat, men det fandt jeg først ud af efter mit var lavet.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.

Jeg har i lang tid gået rundt om denne elmeknude, fra Stig.
Jeg lavede i foråret en lille skål af den, og stod tilbage med en vægtykkelse på 30mm, lidt tykkere i bunden.
Turde jeg stikke den ud, til to skåle, med risiko for at smadre det hele.
Det lykkedes! Laseren var en stor hjælp. Største problem var, at jernet ikke kunne nå centrum, uden at ramme kanten.
I retåret træ kan det sidste knækkes, men denne knude ville ikke. Løsningen blev, håndsavning med en båndsavsklinge.
Det færdige resultat, får i senere.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.

Imponerende

Glæder mig til at se de demonstreret

Om ikke andet, bør du have en medalje for at have ... øreflipper .. til at vove forsøget.

Glæder mig til at resultatet en gang!

VH, Lars