| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Ny Hobbydrejer på gammel maskine http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=7327 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Jens-Kryth [ 22 aug 2016, 12:08 ] |
| Titel: | Ny Hobbydrejer på gammel maskine |
Hej træmænd (M/K) Jeg gået og snuset i baggrunden i diverse forum og fisket tips og tricks siden april. Nu er jeg nået så lang med værkstedsindretningen og drejearbejdet, at jeg tænkte det var tid til at præsentere mig selv. Mit navn er Jens og adressen er i Frederikshavns kommune. Drejebænken er min farfars gamle Myford ML8, opdateret med ny centrerpatron (Record Power SC4) og "No name" drejejern fra Kina. Slibning foregår på Scheppach vådsliber, med hjemmelavet slibe jig. Indlæringskurven er støt stigende i takt med at brændestakken bliver mindre, om end en del bliver returneret til stakken i ny form Det er endnu ikke lykkedes mig, at finde/tigge træ stort nok til at berettige drejning på ydersiden, men jeg har haft sat et par emner der om, for at se om jeg kan spejlvende hjernen. Jeg er kommet godt fra start, men jeg er endnu ikke nået der til, hvor jeg har sat mit navn i bunden af et færdigt emne. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 22 aug 2016, 13:24 ] |
| Titel: | Re: Ny Hobbydrejer på gammel maskine |
Velkommen på skrift - på forum har du jo været et stykke tid. Imens du (som næsten alle, der begynder på trædrejning) leder efter tørt træ og holder abstinenserne nede med øveemner fra brændestakken, så tag fat på at grovdreje friskt træ. Rigtig mange slags løvtræ er brugbare, og det er nok nogen omkring dig, der fælder noget brugbart. Sav stammestykket lodret igennem så du fjerner marven og sav så hver af halvdelene ud i nogenlunde runde emner. Så kan du grovdreje en skål, men stop når vægtykkelsen er lige godt 10% af diameteren. Jeg plejer at lægge mine grovdrejede ting i en papirspose for at formindske luftcirkulatipnen og dermed forsinke tørringen og forbedre chancen for at det ikke revner. Så får det lov at stå et halvt til et helt år. Min nabo - der er udlært trædrejer og har drejet i et halvt århundrede - stiller de grovdrejede skåle i en stak med pinde imellem... oven på fyret! (Så er emnerne advaret om hvor de havner, hvis de revner!). Ud af en halv snes grovdrejede skåle og fade i robinie er ikke én revnet. Grovdrejning giver god øvelse uden at kræve det store mht, finish og så har du forsyninger til næste sæson. God fornøjelse ved den fine Myford. VH, Lars |
|
| Forfatter: | Jens-Kryth [ 22 aug 2016, 14:35 ] |
| Titel: | Re: Ny Hobbydrejer på gammel maskine |
Hej Lars, Mange tak for velkomst og gode råd. |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 22 aug 2016, 18:37 ] |
| Titel: | Re: Ny Hobbydrejer på gammel maskine |
DenKedelige skrev: Min nabo - der er udlært trædrejer og har drejet i et halvt århundrede - stiller de grovdrejede skåle i en stak med pinde imellem... oven på fyret! (Så er emnerne advaret om hvor de havner, hvis de revner!). Ud af en halv snes grovdrejede skåle og fade i robinie er ikke én revnet. Shit, Lars. Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det. Den gamle Romerske taktik med at lade hver tiende soldat træde frem og så aflive dem ( Deraf ordet decimering!) så resten fattede, hvad det handlede om, må selvfølgelig også kunne bruges til grovdrejede skåle. Jens, hvis din vej skulle falde forbi "djævleøen" hvor alt det gode træ vokser, så giv mig en melding. Så skal jeg nok fylde din bil med klodser. |
|
| Forfatter: | Jens-Kryth [ 23 aug 2016, 11:23 ] |
| Titel: | Re: Ny Hobbydrejer på gammel maskine |
Hej Stig, Igen tusind tak for tilbudet. Bedre svar ligger under træ-socialisme Mvh |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|