www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Tambourmajorstav -og en brille
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=7224
Side 1 af 1

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 jun 2016, 15:48 ]
Titel:  Tambourmajorstav -og en brille

Skjern Garden skal have ny/nye tambourmajorstave. Den forrige lavede jeg til dem i 2002; den blev høvlet op, da jeg ikke på det tidspunkt havde en bænk, som var lang nok.
Det har jeg nu, og overspringshandlingen blev så fabrikation af en brille, som jeg har haft brug for før, men aldrig fået lavet.
Materialet er Rattan - man kender det nok bedst fra møbler i en havestue -meget fleksibelt/bøjeligt (og derfor vist nok det eneste, man kan bruge til sådanne stave, hvis man ikke vil bruge kul- eller glasfiber).
Færdig længde 95 cm. Diameteren er 25 mm i den tykke ende og 18 i den tynde.
Det havde nok været lige så let at høvle dem op, men ...
Brillen er monteret med 4 rulleskøjtehjul - og den skal nok ændres til kun at have 3, hvis jeg igen skal lave noget så tyndt - hjulene er så store, at de ikke kan holde noget tyndere end 30 mm.
Nils Frederiksen
http://www.nf-woodcraft.dk

Forfatter:  DenKedelige [ 14 jun 2016, 16:40 ]
Titel:  Re: Tambourmajorstav -og en brille

Wow, leverandør til Garden. Herligt med helt specielle ønsker,
det er den perfekte anledning til at lave eller købe nyt grej.

Bare af nysgerrighed: Hvor hylen køber man rattan i stangform?

VH, Lars

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 14 jun 2016, 16:45 ]
Titel:  Re: Tambourmajorstav -og en brille

Hvis du flytter to af hjulene, over op den anden side af pladen, kan du holde tyndt ting.
Hvordan er rattan at dreje i?

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 jun 2016, 17:19 ]
Titel:  Re: Tambourmajorstav -og en brille

Det med at flytte hjulene har jeg faktisk lige tænkt på. Smart.
Og jeg kan slet ikke huske, hvor vi købte det i 2002 - kun at vi var forudseende nok til at købe 4 ekstra.
Nu har jeg lavet 2 - 2 to go.
Det er for så vidt ok at dreje i. Ved enderne, hvor det er stabilt er det forholdsvis let at dreje glat, det er bare, når der er vibrationer, at det er svært - som det meste/alt andet træ.
Nils Frederiksen

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 jun 2016, 19:39 ]
Titel:  Re: Tambourmajorstav -og en brille

Kampsportsbutikker har stave af det.
Bruges i bl.a. Escrima.

Forfatter:  DenKedelige [ 14 jun 2016, 21:00 ]
Titel:  Re: Tambourmajorstav -og en brille

Så blev jeg en smule klo... *mindre uvidende*.

VH, Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/