www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Promat 400-400
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=7192
Side 1 af 1

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 15 maj 2016, 13:31 ]
Titel:  Promat 400-400

Så er min nye maskine ved at være klar til brug.
Den er købt uden noget el, og jeg har selv monteret frekvensomformer og en 2 pol 4KW motor.
Jeg fik Michael til at lave gevind i bagenden af akslen, så der nemt kan monteres en vakuum adapter.
Da den er ret smal, monterer jeg den på en større 12mm stålplade, men maskinsko under.
Soklen fungerer som ballastrum. Håber at finde 3-500kg bly, til at fylde det ud.

Er der andre på forum, som har en lignende bænk?
Så vidt jeg ved, er det den første på djævleøen.

Forfatter:  martin_r [ 15 maj 2016, 15:01 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Nøj et monster!!!!!


Står den i skuret, der kan da umuligt være plads til ret meget andet så?

Forfatter:  DenKedelige [ 15 maj 2016, 20:37 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Tillykke med drejebænkenes svar på HULK.
Noget af et bæst!

Du finder nok på noget at bruge den til.

VH, Lars

Forfatter:  peters drejeri [ 20 maj 2016, 20:47 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Dejlig køretøj
Stort tillykke

Vh Peter

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 21 maj 2016, 10:47 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Tillykke med den Finn.
Nils Frederiksen

Forfatter:  stig bredsgaard [ 21 maj 2016, 18:43 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Er der udveksling på ( Remskiver) eller trækker den direkte fra motoren?

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 21 maj 2016, 23:34 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Der er remskiver, med PK5 multirib rem. Se 3. billede.

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 08 aug 2016, 10:08 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Så fik jeg endelig det hjemmelavede vacuum system monteret.
Blev lige testet med 1L amarone.

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 aug 2016, 10:18 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Hovsa, det er jo kun Champagneflasker som skal roteres under lagringen.

Forfatter:  DenKedelige [ 08 aug 2016, 10:25 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Der er tydelige oprifter på bunden af pallen og overfladebehandlingen er heller ikke op til standard.
Ellers en fin maskine og tillykke med udsugningen.
Vil du selv fortælle lidt mere om systemet eller skal man spørge?

VH, Lars

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 08 aug 2016, 16:46 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Varedeklaration:

http://www.ebay.com/itm/291545336957?_t ... EBIDX%3AIT
http://www.ebay.com/itm/231496305608?_t ... EBIDX%3AIT
http://www.ebay.com/itm/251980586978?_t ... EBIDX%3AIT
http://www.ebay.com/itm/281715335206?_t ... EBIDX%3AIT
http://www.ebay.com/itm/321293254834?_t ... EBIDX%3AIT
http://www.ebay.com/itm/301097086159?_t ... EBIDX%3AIT
http://www.ebay.com/itm/Baomain-CV-15HR ... 2814930167
http://www.ebay.com/itm/Mini-0-30inHg-0 ... 43e3c6e0c0

Monteringen er lidt rodet, men da jeg startede forsøget, anede jeg ikke, hvad der skulle bruges.
Har ordret vinkel fittings, så der kan ryddes lidt op.

Total pris ca. 250,-

Jesper, de bobler jeg har liggende, er så brede i bunden at det var for lille en udfordring.

Forfatter:  DenKedelige [ 08 aug 2016, 18:25 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Veldokumenteret svar!! :mrgreen:

Tak for udførlig beskrivelse. Spændende og gennemført, bla.a. støjdæmpningen.
Vil du toppe forklaringen med funktionen af den der "Baomain"-ting?
Min indsigt i vacuum-dimser er ringe og jeg bliver ikke voldsomt meget klogere af kineser-engelsk.

Også gerne lidt om adapteren til spindelen? Delvis selvsamlet, eller?

VH, Lars

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 09 aug 2016, 10:14 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Lars, den Boamain ting er en vacuum generator. Trykluft i enden, giver vacuum i siden.
Denne hedder CV-15HR, som har 1,5mm dysse. De findes med dysser ned til 0,5mm.
Mindre dysse betyder, så vidt jer gar forstået, mindre luftbehov for at lave samme vacuum. Men det tager længere tid, at suge en stor skål fast.
Adapteren er hjemmelavet, af diverse stumper fra rodekassen.
Min aksel har 1/4" gevind indvendig. En 3/8-1/4" gevind adapter er limet, med Araldit, indvendig i et kugleleje.
I en kvadratisk træklods, er der i siden boret et 12mm hul, halvt gennem klodsen. Skåret 1/4" gevind i hullet. Drejet klodsen rund, og drejet et hul som passer til kuglelejets Ø og tykkelse. Kugleleje, med gevindadapter, limet i. 1/4"-6mm adapter skruet i gevindhullet, som har fået et par dråber CA lim.
Træet har fået sandingsealer, for at sikre det er vacuum tæt.
Hvis man ikke har gevind i akslen, kan der drejes en ca. 30mm lang, gennemboret tap, som passer indvendig i akslen. Eventuelt tætnet med et par O-ringe.

Forfatter:  DenKedelige [ 09 aug 2016, 16:58 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Tak for forklaringen, det er altså i familie med kernen i Sminges HoldFast-system.

Spændt på at høre dine erfaringer med den - også når det kommer til andet end Barolo.

VH, Lars

Forfatter:  jorgen st [ 21 jun 2017, 19:30 ]
Titel:  Re: Promat 400-400

Hej Finn.
Jeg har kigget meget på dine billeder af din vacuumkonstruktion. Det ser enkelt ud. Og man kan klare sig uden vaccumpumpe.
Men jeg kan ikke finde ud af hvordan du tænder/slukker for vaccumfunktionen. Jeg går ud fra, at det ikke er ved at tilkoble/afkoble trykluften. Du har sat et manometer på. Så du kan måske variere suget? Det kan man jo på anlægget fra Hold Fast.
Jeg har en Axminster 1628 VS der ikke har gevind i akselen. Den slutter i et "håndtag" med 30mm hul. Du skriver at man så bare kan dreje en træklods, der passer i hullet. Så skal man vel lave et gevind i den så det er muligt at skrue klodsen med kugleleje af, hvis man f.eks skal bruge medbringer ved langsdrejning og har brug for at bruge udstøderstangen. Eller måske bore et hul og lime et stykke rør med indvendigt gevind i.
MVH Jørgen ST

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/