| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Slbning af drejeværktøj......... http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=6894 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Agerbundsen [ 10 jan 2016, 09:55 ] |
| Titel: | Slbning af drejeværktøj......... |
Jeg blev spurgt privat om mine meninger om slibning. Svaret kan måske være nyttigt for nye drejere - de gamle har jo allerede erfaringer og egne meninger: Wolverine slibelæresystemet er helt fint. Det er det jeg bruger - men den gamle model, som jeg har haft i over 15 år. Mine favorit værktøjer er som du måske har erfaret, Thompson og Crown, så dér er du på rette vej efter min mening. Bænksliberen kan være enten 2-polet nominelt 3000 o/m med 150 mm sten eller bedre er 4-polet 1500 o/m med 200 mm sten. Stenene bør være 25 mm brede. Der findes også nogle med bredere 40 mm sten. Bænksliberen skal løbe stabilt, så de billige fra onkel Harald eller Biltema går nok ikke. Da jeg har en gammel amerikansk Baldor med alt i støbejern - også indskærmningerne - og en 20 mm aksel har jeg svært ved at anbefale et Europæisk mærke. Jet og Luna fra Dorch og Danola bør være OK. Creusen ser også ud til at være OK. Akselen skal være 15 mm eller større. Det er vigtigt for stabiliteten. Du må nok hellere spørge på forum hvad folk har haft gode erfaringer med. Når du så får en bænksliber, så erstat de grå sten med enten hvide eller bedre blå Norton Aluminumoxid sten. De kan fås hos D+D i Odense. Du kan bruge de grå til plæneklipper blade osv, men de duer ikke to HSS drejeværktøj og er alt for grove. Jeg bruger en korn 80 blå Norton sten til skrabere og en korn 180 CBN til at slibe rør og mejsler på. CBN er fint, men ikke så meget bedre end den blå Norton til at det er prisen værd. Der går mode (eller religion om du vil) i det her. For nogle år siden var det Tormek vådslibere og de billigere kloner fra Scheppach etc. Tormek virker, men er langsom og det er bøvlet med vandet. Du skal alligevel have en almindelig bænksliber hvis du vil slibe en profil om - det tager en hel eftermiddag på en Tormek. Der er flere respekterede danske drejere, som sværgede til Tormek for få år siden, men er nu gået tilbage til tørre bænkslibere. Den seneste mode er båndpudsere fra Sorby. Der er efter min mening to ting forkert ved dem: 1. De kører den forkerte vej, så hvis du er lidt uforsigtig, stikker spidsen af værktøjet ind i båndet og flår det. 2. De bånd som kan købes i den størrelse er ikke beregnede til at slibe de gode stål, som Crown pro-PM eller Thompson 10% Vanadium med, men passer til nogle båndpudsere beregnet til træslibning - altså ikke beregnet til at slibe hårde og seje metaller med. Derudover hører jeg at det har været nødvendigt at sætte en tykkere glideplade under båndet. Der findes selvfølgelig båndslibere til de hårde metaller, men det er helt anderledes industrielt grej. Måske er der nogle af knivmagerne som kan komme med forslag. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 10 jan 2016, 10:22 ] |
| Titel: | Re: Slbning af drejeværktøj......... |
Et andet bud på en bænksliber er danske Scantool / KEF, der bl.a. laver den meget brugte Slibette. Knokkelsolid bænksliber med en lang forventet levetid i industri og formentlig en menneskealder i et flittigt brugt privat værksted. Også den har en 20 mm aksel. Den optræder jævnligt brugt og fås ret hyppigt rimelig billigt på grund af det ydre - en bænksliber ligner l... efter nogle år på et autoværksted. Men hvis den starter og kører uden vibrationer, kan den godt være helt OK. VH, Lars |
|
| Forfatter: | martin_r [ 10 jan 2016, 11:49 ] |
| Titel: | Re: Slbning af drejeværktøj......... |
mit opsæt: Lidl's parkside 150mm bænksliber 1/2" boring norton blå sten og en alm. grå sten Norton til mine drejeværktøjer og den grå til at fra haven. Diamant slibesten til løbende at holde mejslerne vedlige ved bænken. |
|
| Forfatter: | EmilMalling [ 15 jan 2016, 15:31 ] |
| Titel: | Re: Slbning af drejeværktøj......... |
Tak for et rigtig godt indlæg, Jesper! Det hjalp mig rigtig meget! |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|