| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Let klopatron søges http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=6680 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | ErlingSj [ 13 okt 2015, 18:59 ] |
| Titel: | Let klopatron søges |
I forbindelse med ovalværket er jeg på udkig efter en letvægts klopatron. Har en Barracude som uden kæber vejer 1800 g. Den mindste Vicmarc (VM90) står til 1700 g. Problemet med dem begge er, at de spændes med stænger, hvilket på en bænk uden spindellås kræver to hænder. Den lille Axminster 80mm ser let ud, men siden har ikke en angivelse af vægten. Hvis der er en af jer, der har sådan en og en vægt, ville jeg være glad for at høre hvad den vejer. Er der andre modeller med nøglespænding i den lette ende, så er jeg også meget interesseret i at høre om dem. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 13 okt 2015, 20:05 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Kunne denne her være en mulighed? [url]http://www.recordpower.co.uk/product/compact-scroll-chuck-34-x-16-tpi-thread#.Vh1Htsvsm1s [/url] Jeg har brugt den i 1" x 8TPI på en mini-bænk, og den holder forbløffende godt fast. VH, Lars |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 13 okt 2015, 22:51 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
DenKedelige skrev: den holder forbløffende godt fast. Det lyder lovende. Har du en vægt på den? |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 14 okt 2015, 15:06 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Hej. Nej beklager, der ligger stadig nederst i et flyttelæs, men på den her side http://www.screwfix.com/p/record-power-rp2000-16tpi-woodturning-scroll-chuck/11294#product_additional_details_container opgives vægten til 0,774 kg. Det lyder som mit eget gæt; omkring det halve af de to andre. Spændeevnen ER mindre end de to andres, så du skal regne med at være meget tæt på perfekt cirkel, når du spænder et emne op, men som skrevet, jeg synes, den holder forbløffende godt. Jeg har især brugt de største bakker længst til højre på denne side: http://www.recordpower.co.uk/product/compact-scroll-chuck-34-x-16-tpi-thread#.Vh5Q4cvsm1s for at have så stor en holdeflade. Med de jaws er diameteren nogenlunde som standardbakkerne på min Vic100 men dybden på bakkerne er jo mindre og udvekslingen i patronen er vist kun 1:4, hvis jeg husker ret. Manualen her: http://www.free-instruction-manuals.com/pdf/pa_602617.pdf er ikke til megen hjælp. Håber, dette hjalp lidt. Jeg har selv på et tidspunkt overvejet at bruge patronen til noget off-center men er ikke lige kommet videre. VH, Lars |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 14 okt 2015, 21:42 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Tak for svaret. Jeg har lavet denne lille tabel over mulighederne for at spænde op: Vedhæftet fil: vægt.png Som det kan ses, er det især i starten at vægten er et problem. En skål ender anslået med at veje 5-10% af startvægten, så når først der begynder at komme hul i den forsvinder problemet. (Ovalværket kan køre rimeligt hurtigt med op til 5 kg på krogen). |
|
| Forfatter: | martin_r [ 14 okt 2015, 23:31 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Du kunne måske starte med at grov dreje før klodsen monteres i ovalværket |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 15 okt 2015, 10:03 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Hvis du mener grovdreje en rund skål er svaret nej - det ville ikke rigtigt give mulighed for at lave en oval skål senere. Men jeg har en opspænding til min kædesav, så jeg kan starte med at save ydersiden oval. Alternativt kan jeg spænde klodsen op, tegne en streg, pille klodsen af og save den oval på båndsaven for så at montere den igen. Kædesaven er bedst, da den kan save lidt på skrå ud fra det sted hvor barkkanten er "mindst". Hvis det interesserer, kan jeg lave en tråd med de hjælpeværktøjer og erfaringer jeg gør mig. Indtil nu er det blevet til to meget høje skåle (dvs. skåle, der skal stå på så høj en hylde, så ingen kan nå dem) og tre kreative stykker brænde. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 15 okt 2015, 10:12 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Jeg vil MEGET gerne kigge med løbende og lære. Måske i en separat tråd? "Høje skåle" - dét udtryk har jeg lige taget til mig. VH, Lars |
|
| Forfatter: | JohnJepsen [ 15 okt 2015, 12:43 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Hej Du skriver opspænding til kædesav - kunne du evt. kaste et foto op af det arrangement M.v.h. John |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 15 okt 2015, 14:49 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Dybest set er der blot tale om to rundstænger og en bolt: Vedhæftet fil: KSavHolder1.JPG Den lodrette stang er drejet ned, så savens bund er i centerlinjen, når den er i holderen. Vedhæftet fil: KSavHolder.JPG Den korte vandrette stang erstatter den møtrik der holder huset sammen. Saven vippes med venstre hånd, mens højre hånd er på klodsens højre side (men jeg mangler lige en hånd eller to for at kunne vise det på billedet). Version 1 var lavet af fire stykker fladjern og en rund stang. Den var kraftigt inspireret af savholderen på en af de savbukke der er i handlen. Skulle jeg en dag få rigtigt meget tid til overs, vil jeg nok lave en version 3 hvor toppen af den lodrette stang er fræset af i den side, der vender ind mod saven. Det vil kunne give en lidt bedre styring. PS. Det nederste billede skulle have stået øverst, men jeg kan ikke finde ud af at få byttet rundt på dem. |
|
| Forfatter: | JohnJepsen [ 15 okt 2015, 15:01 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Hej igen - Tak for billeder, men forstår ikke helt hvad der styrer saven / holder klodsen på plads ? M.v.h. John |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 15 okt 2015, 15:06 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Når saven sidder fast i holderen, kan den kun vippe op og ned. Det gør jeg med venstre hånd. Klodsen er sat fast på drejebænken, så den kan kun dreje rundt. Det bruger jeg højre hånd til. Klodsen på billedet sidder på et ovalværk, derfor er den blevet aflang. Sat på en almindelig spindel vil den blive rund. Tror at det er det, der snyder dig. |
|
| Forfatter: | JohnJepsen [ 15 okt 2015, 15:08 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Ok tak - så tror jeg ideen er fanget - skal ud og se på bænken når jeg er hjemme fra job ! M.v.h. John |
|
| Forfatter: | Formand mave [ 21 okt 2015, 12:12 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
der er også denne her som i kataloget står til 850 g http://www.linaa.dk/shop/spaendepatron- ... 9935p.html |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 08 nov 2015, 13:26 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Det bliver en Record med 1"8TPI gevind. "Bliver" fordi den først ankommer på tirsdag. Det viste sig, at firmaet har en dansk forhandler, http://www.jettools.dk. Han kunne levere til UK pris, så det fik han lov til. Tak for tippet. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 08 nov 2015, 13:47 ] |
| Titel: | Re: Let klopatron søges |
Jeps, den danske Jet-importør er ganske hjælpsom, i øvrigt også med at skaffe tilbehør til Record-patroner. Fin lille sag. Vi glæder os til at høre nærmere om ovaleriet og ser også gerne billeder undervejs i processen ... VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|