| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Hvilken spændepatron http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=6674 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | KrestenJeppesen [ 11 okt 2015, 21:45 ] |
| Titel: | Hvilken spændepatron |
Ja, jeg antager, at emnet er behandlet før, og at der vil være 117 meninger om det, men alligevel... Jeg overvejer at købe en spændepatron til min Record Power DML18SH-sk med 3/4" x 16 TPI gevind. Hvilke kan anbefales og - nok så vigtigt - hvilket tilbehør skal jeg have til den? Jeg har set nogle anbefale FOX Fx4000, andre har andre favoritter. Prisen er ikke uden betydning, men selvfølgelig skal den heller ikke være lavet af vådt bølgepap. Jeg tænker, at den skal bruges til at lave juletræer, små skåle, æsker osv. Mindre ting der kan være på bænken (den kan drejes ud over kanten, så større skåle KAN laves, men det bliver ikke lige med det samme.) Ca. hvor mange penge skal jeg finde i alt? SPændepatron, bakker og andet. Mvh Kresten |
|
| Forfatter: | martin_r [ 11 okt 2015, 23:03 ] |
| Titel: | Re: Hvilken spændepatron |
Nogen gange har rutlands tilbud på deres xt700 som har lige dit gevind. Xt 700 er bare endnu en vicmarc derivat. |
|
| Forfatter: | KrestenJeppesen [ 12 okt 2015, 04:08 ] |
| Titel: | Re: Hvilken spændepatron |
Den ser ud til at have en fornuftig pris (£70) og kommer med et sæt 'standard jaws'. Portoen lægger en del til, så hvis der er tilbehør, jeg alligevel 'skal' have, hvad vil det så være? Mvh Kresten |
|
| Forfatter: | martin_r [ 12 okt 2015, 05:13 ] |
| Titel: | Re: Hvilken spændepatron |
Hvis portoen er meget dyr så køb hos poolewood, en fx4000 (same story different name) |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 12 okt 2015, 08:13 ] |
| Titel: | Re: Hvilken spændepatron |
Min tilgang til det her er at hvis du køber kvalitet, så køber du kun én gang. Oneway Stronghold eller Talon kan fås med både svalehalebakker - eller som jeg foretrækker, deres "serrated" patenterede bakker. Der er også den fordel at de bruger en insert til de forskellige gevind, så når du skifter bænk, skal du kun skifte inserten, ikke hele kloen. Hvis du er religiøs om svalehalebakker (som mange er!!) er en rigtig Vicmarc det bedste. Begge valg er dyre, men holder i længden. Min ældste Stronghold er mere end 20 år gammel, har aldrig været skilt ad og fungerer lige så godt som da den var ny. Skulle du holde op med at dreje på et eller andet tidspunkt, så er både Oneway og Vicmarc nemme at sælge til en rimelig pris. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 12 okt 2015, 10:03 ] |
| Titel: | Re: Hvilken spændepatron |
Overvej at købe en patron med standardgevind M33 x 3,5 mm plus en adapter til dit gevind. På den måde kan du fortsat bruge patronen, hvis du senere vil have en større drejebænk eller bruge en lånt. Poolewood.co.uk tager en lidt højere pris for deres Vicmarc-efterligning, Fox. Til gengæld er fragten normalt tilsvarende lav - og de har M33x3,5. Fordelen med Vicmarc-typerne er det enorme udvalg af bakker og de mange forhandlere - også til lavpris. VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|