www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hjælp til vacuum
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=6523
Side 1 af 1

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 12 aug 2015, 10:31 ]
Titel:  Hjælp til vacuum

Jeg har brug for hjælp til at slutte min vacuumpumpe til bænken.
Problemet er, at jeg gerne vil have en løsning, hvor det er let/hurtigt, at spænde/skrue på bænken, da en fast ordning besværliggør hurtigt at støde medbringer, borepatron mm af.
Drejebænken er en Kramper, og den første løsning duer ikke; der tror jeg, at jeg har reduceret slangen for meget. Den går ind i gennemboringen i en studs, hvorved rørdimensionen er nede på 7-8 mm.
Findes der noget standard - eller har I en anden løsning ?
Nils Frederiksen
http://www.nf-woodcraft.dk

Forfatter:  stig bredsgaard [ 12 aug 2015, 20:06 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

Packrad woodworks har et tutal af løsninger.

Søg på Vacuum kit.

F.ex. denne: http://www.packardwoodworks.com/Merchan ... gory_Code=

Jeg har brugt noget tilsvarende i mange år.

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 12 aug 2015, 20:53 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

Hej Nils,

Prøv at se på dette link der er en udførlig beskrivelse:
http://www.fingerlakeswoodturners.com/d ... rners9.pdf

Jeg ved ikke hvordan din drejebænk er, jeg har en Union Graduate hvor der er gevind i begge ender af drivakslen M33.
Derfor har min løsning været at lave en tilslutning (lavet i krydsfiner) for vacuumslangen, som skrues på akslen.
For at sikre frit løb for vacuumslangen/røret er der i tilslutningen monteret 2 kuglelejer.
Det gør det let at montere og afmontere.

Jeg kan sende dig et billede hvis du ønsker.

Det fungere rigtig fint for mig, jeg skal passe på at vacuum ikke bliver for stort, især hvis bunden er tynd og skålen stor. For så suges bunden ind.

Håber det kan bruges.

Med venlig hilsen
Niels

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 12 aug 2015, 22:46 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

Promat kan lave dig en vacuumadapter efter mål.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=1017&p=12180&hilit=vacuum+promat#p12180
Venlig hilsen Jens

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 12 aug 2015, 23:44 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

Tak for svar - og til Niels: jeg kunne rigig godt tænke mig at se et foto.
Og I mener altså ikke, at det har noget at gøre med min foreløbige reducering af slangediameteren ?

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 13 aug 2015, 11:40 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

Hej Nils,

Jeg skal nok lige smide et par billeder på i et senere indlæg.
Umiddelbart tror jeg ikke det har så meget med rør dimensionen at gøre.
En forudsætning er, at din pumpe kan fjerne tilstrækkeligt med luft, skabe det nødvendige vacuum og der ikke er for store utætheder.

Når først der er skabt vacuum er det jo størrelsen af undertryk og arealet der afgør hvor godt emnet holdes fast.
Min erfaring er at vacuum ikke duer til små ting, arealet er simpelthen for lille til at skabe den nødvendige kraft.

Billeder sendes senere.

Niels

Forfatter:  Gundtoft [ 13 aug 2015, 15:05 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

På min Kramper bænk har jeg drejet en overgang i messing, hvor i der et trykket et kugleleje med en trykluftstuds. Diameteren på hullet i studsen er 7,5mm. Og overgangen er limet på akselen med to komponent lim. Vaccum skabes med en malkemaskine. Jeg kan nemt opnå rigeligt med vaccum til at flække tynde fade.
Jeg kan desværre ikke finde ud af at reducere filstørrelsen på billedet som min ipad tager :oops:
Håber alligevel forklaringen er til hjælp.
Jeg har kunnet fastholde ting på størrelse med en stor kaffekop.

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 14 aug 2015, 07:39 ]
Titel:  Re: Hjælp til vacuum

Hej,

Her er et par billeder af mit arrangement - beklager kvaliteten af billederne!

Alle dele er stort set indkøbt i Biltema på nær "manometer for vacuum", købt hos fittings.dk
Armeret slange for at den ikke suges flad, kuglehaner, ø15 mm kobberrør og standard kuglelejer.
Overgangsstykket til drejebænken er krydsfiner med M33 gevind og forseglet med lim. (Måske ikke så kønt, men det virker)

Da jeg har M33 gevind på begge sider af drejebænken kan udstyret tilsluttes efter behov, det er let at afmontere/montere.
Vacuumpumpen er en lille totrins oliesmurt pumpe der yder omkring 10 m3/time.
Vacuum reguleres via drøvleventilen, her har jeg monteret et filter for at tage evt støv.

Håber det kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Niels

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/