www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=6043
Side 1 af 1

Forfatter:  nicolaiC [ 21 feb 2015, 10:29 ]
Titel:  Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Overvejer en tykkelses høvl, og faldt over den ovennævnte model, nogen der har erfaring med den?

Mvh Nicolai

Forfatter:  Hans Peter [ 21 feb 2015, 12:45 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Hej Nicolai.

Jeg har haft en sådan model og den skilte jeg mig hurtigt af med igen.
Problemet er at den høvler lidt mere af i start og slut, ca 1/2 mm, ca 5 cm i hver ende.
Jeg er ikke klar over hvad problemet var, da et tjek hos leverandøren viste at den
ikke fejlede noget.
Min fornemmelse er at motorenheden med kniv og fremtræksruller vipper når emnet
kun berører en af fremtræksrullerne, ved start og slut.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 21 feb 2015, 13:11 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Det har jeg læst, er ret generelt for afrettere. Min gør det også.
Derfor kan det være en fordel, at emnet er længere, end man har brug for, så man kan skære det rent bagefter.

Forfatter:  Agerbundsen [ 21 feb 2015, 13:58 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

De har alle både en indførings og udføringsrulle på hver sin side af knivrullen. Hvis emnet ikke er godt understøttet er der en naturlig tendens til at enderne af enmet løftes op i den skærende rulle.

Det kan man undgå ved at løfte den ende der ikke er inde i høvlen opad indtil den har fat i begge drivruller. Det gælder både ved begyndelsen og slutningen. Altså ikke noget med bare at proppe et bræt ind i kalorius og forvente at det går godt i hele længden - det gør det ikke - ligemegt hvor god høvlen er.

Madkassehøvlen fra Jet og lignende fungerer OK, men larmer og sviner af Pommeren til.

Forfatter:  BjoernA [ 21 feb 2015, 14:01 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Det kaldes populært for nappere, og kan være svært at undgå generelt på almindelige tykkelseshøvle. Problemet er sædvanligvis at fremtræksvalsen(erne) ikke kan holde ordentligt fast i træet (uden at komprimere), men, der bør ikke fremkomme en napper på forkanten, når man føder træet ind i høvlen. At der tit og ofte opstår en napper på bagenden burde være til at styre, hvis emnet er langt nok. Jo bedre emnet ligger an mod bordet, OG, valserne er stærke nok til at holde imod træets spændinger, desto mindre bliver "nappet" og måske undgår man det helt.

Det ses ofte på høvle hvor fjederbelastningen ikke kan justeres.

Forfatter:  Agerbundsen [ 21 feb 2015, 14:32 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Bordet på sådan en madkassehøvl er jo ikke meget længere end 30-40 cm, og selv på min 15" høvl kun 60 cm. Det klarer ikke at undgå nappere, da de fleste herinde nok ikke har plads til et ordentligt og langt nok bord på begge sider af høvlen. Selv ikke jeg. Bare løft lidt i den frie ende, så går det.

Hvis jeg skal høvle en del brædder, stiller jeg ruller op på begge sider af høvlen, så emnerne er lidt i spænd. Det er nemt nok på ind-siden, men kræver alligevel en hjælpende hånd på ud-siden.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 21 feb 2015, 15:28 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Hvis maskinen kunne tale, ville den sikkert hver gang sige, "jeg napper lige en mere" :lol:

Forfatter:  Hans Peter [ 21 feb 2015, 17:22 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Jeg skulle nok have tilføjet at jeg købte en Metabo afretter tykkelseshøvl HC 260 C WNB 230V 260 mm i stedet for og den har
ikke de samme tendenser som Jetten, den kan nappe men ikke mere end jeg kan styre.

Forfatter:  nicolaiC [ 03 mar 2015, 23:10 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

Hans Peter er du godt tilfreds med din metabo ?

Forfatter:  Hans Peter [ 04 mar 2015, 10:29 ]
Titel:  Re: Jet JWP12 tykkelseshøvl erfaring

nicolaiC skrev:
Hans Peter er du godt tilfreds med din metabo ?


Til mit brug er jeg godt tilfreds.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/