www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Lange 6 mm bolte
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=5948
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 29 jan 2015, 16:26 ]
Titel:  Lange 6 mm bolte

Der findes en forrygende masse ikke-standard-bolte
til alverdens formål. Det er nok ikke alle, der har navne.

Jeg er løbet på denne type og vil gerne finde flere i forskellige
længder, men jeg aner ikke, hvad jeg skal google efter.
Dén på billederne har været brugt til at samle og justere længden
på en tremmeseng.

Vedhæftet fil:
1.jpg


Vedhæftet fil:
2.jpg


Nogen, der ved, hvor man finder sådan en fætter i 6 mm?

OBS:

- Den skal IKKE have nogen firkant på undersiden af hovedet som en bræddebolt.

- Den skal IKKE have sekskantet hoved som en maskinbolt.

- Jeg vil ikke i denne sammenhæng bruge gevindstænger og indslagsmøtrikker.

Derimod er det lige meget, om bolten har krydskærv, stjerne eller unbrako.

Boltene skal bruges til lave en lidt ændret udgave af en Donut-chuck

http://www.woodworkingtalk.com/attachments/f6/7119d1234244441-i-made-donut-chuck-oval-bowl-pic0001.jpg

så der skal bruges længder fra 100 mm og opad og jo længere del med gevind, jo bedre.

Hjælp modtages med tak.
VH, Lars

Forfatter:  ErlingSj [ 29 jan 2015, 16:33 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

Hvorfor ikke bræddebolte, hvor du har slebet firkanten under hovedet rund og evt lavet en kærv med en nedstryger?

Forfatter:  BjoernA [ 29 jan 2015, 16:37 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

Den skruetype blev meget anvendt i elektronikindustrien før i tiden til at montere diverse ting og sager, så måske du kan spørge en veludstyret el-forretning eller lignende om de ikke har sådan nogle liggende - måske glemt i mellemtiden. ;)

Forfatter:  JohnJepsen [ 29 jan 2015, 16:57 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

Måske her - dog kun op til 100 mm

http://dk.habo.com/hjem/indretning/m%C3 ... krue-62823

Men hvad er en donut chuck - mener hvad anvendes den til ?

M.v.h.

Forfatter:  hobbyhans [ 29 jan 2015, 18:23 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

Hej Lars hvis du kan bruge noget af det her vil jeg tage dem med til Hedensted på Lørdag.mvh. Hans ;) ;) ;)Dem der er flest af er 70 mm så er der nogen 75 og 80 ,det er hvad jeg har dem må du få hvis du kan bruge dem

Forfatter:  Svend Aage [ 29 jan 2015, 19:08 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

Hej Lars.
Har du prøvet biltema?
MVH
Svend Aage

Forfatter:  DenKedelige [ 29 jan 2015, 19:33 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

Aha, "møbelskrue". Må prøve at søge på dét og på "møbelbolt".

Prøver også idéen med elektronik, men med færre og færre FAG-ekspedienter
og mere og mere nethandel, *skal* man næsten kende navnet på det, man
leder efter.

Svend Aage, præcis ovennænvte problem er tydeligt hos Biltema. De har
ubegribeligt mange varer, men de ligger spredt 117 steder og især måske
fordi de er svenske, har de nogen mærkværdige navne på mange varer.

Hans: Tak for det venlig tilbud, men jeg skal på den anden side af 100 mm,
før jeg kan bruge dem. Desuden er jeg ikke helt kampklar endnu efter noget
snitteri, så jeg kommer først til Hedensted næste gang.

John, prøv at klikke på linket i mit første indlæg. Den bruges, når man vil dreje
bunden ren på en skål, der er noget hen efter kugleformet og derfor bøvlet at
spænde op. Der findes andre løsninger, men hvis nogen har lyst at kommentere på
det, så lav lige en ny tråd.

VH, Lars

Forfatter:  DenKedelige [ 29 jan 2015, 20:07 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

BINGO!

Søgning på google med "møbelskrue" og "møbelbolt".
Ind i billedsøgning og rode. 10-12 tjek og så var der gevinst:

http://www.beslagskassen.dk/shop/-c-132 ... 71o5gbme57

og tro mig, bolt m6x100 har jeg forsøgt i mange udgaver - i dag ligger "Beslagskassens" vare så
øverst i søgningen :D

På tysk kalder de nogen lignende for en Dachschraube og på engelsk en roofing bolt, men de er
typisk under 100 mm i M6. Så blev vi så meget... ældre!

Tak for det sidste skub i den rigtige retning.

VH, Lars

Forfatter:  DenKedelige [ 05 feb 2015, 12:34 ]
Titel:  Re: Lange 6 mm bolte

En lille tilføjelse:

Et enkelt ekstraspørgsmål til Beslagskassen førte til en hel del
skriveri pr. mail og de hjælpsomme folk fandt frem til flere
længder og udgaver hos deres leverandør. Super fin service.
De har åbenbart adgang til langt mere end det, man finder på
siden
http://www.beslagskassen.dk

Tippet er hermed givet videre.

VH, Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/