www.woodturning.dk

På en lille tur til Jylland med pensionisterne, besøgte vi museet i Mariager, hvor der står denne drejebænk fra ca. 1890.



Det interessante er at den så meget brugbar ud - sådan nærmest en Conover bænk, men med vippe-fodbetjeneing. Det var især at der er et stort og tungt svinghjul af en eller anden tung træsort som gør den meget praktisk at bruge.



Jeg husker fra min barndom, at en Singer symaskine med et sådant drev var meget nem at bruge, og at ben-aktionen blev helt naturlig efter ganske kort tid.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Det ligner til forveksling den min bedstefar, der var bosiddende i Skivum ved Års, havde på sit værksted, havde billedet været større, ville jeg kunne sige med sikkerhed at det er den, hvis det er, er det den bænk jeg prøvede at dreje på som 10-11 årig når jeg var på ferie hos min onkel og tante hvor han boede, det vil sige for ca. 57 år siden.

Man bliver helt nostalgisk, når man ser sådan en bænk, det min bedstefar brugte den mest til, var at dreje håndtag til håndskovle der blev brugt til at øse korn og foderstoffer op, når der skulle vejes af, samt dreje håndtag til diverse værktøjer såsom stemmejern, køller til at bruge i forbindelse med stemmejern. Han var tømrer og hans far var murer, så de byggede huse i fællesskab.

Med hensyn til brugbarhed, var det efter tiden en fantastisk drejebænk,ved nærmere granskning af billedet, må jeg konstatere at det ikke er min bedstfars bænk, hans var mere avanceret, den havde en tretrins remskive ved pinolen og en manuelt betjent remstrammer på bagsiden, altså hele tre hastigheder.
Tidsmæssig passer det fint med 1890.

_________________
gammel nybegynder
Nu mere gammel end nybegynder

Ole Juhl Nielsen
Trædrejeren fra Ebeltoft
http://www:trædrejer-ebeltoft.dk

Det kan stadig godt være din bestefars. Der var flere riller på remskiven ved pinolen, men de havde ikke særlig stor forskel i diameteren. Remmen var en rund læderrem, som egentlig så ud til at selv havde slidt den rille i pinolskiven den sad i.

Museets rundviser fik min e-mail adresse og lovede at skrive hvad de nu vidste om bænken. Når jeg hører noget, skal jeg nok sige til.

Send mig evt. en mail adresse, så jeg kan sende dig billederne i fuld størrelse - nok en 5-6 mbytes.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.