| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Indkøb af udstyr til nybegynder http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=4998 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | cravn1971 [ 14 feb 2014, 20:32 ] |
| Titel: | Indkøb af udstyr til nybegynder |
Hej Jeg er ny indenfor trædrejning, og har brug for gode råd, inden "den store bestilling" ryger afsted, og kan se der er mange herinde, der ved en masse om trædrejning og hvilket udstyr man skal vælge. Jeg vil gerne kunne dreje lidt af hvert, skåle, lysestager og hvad fantasien ellers rækker til. Jeg har læst i nogle af trådene herinde, og har fundet frem til flg. indkøbsliste. Kan I sige mig om det er helt tosset til en nybegynder? Axminster Hobby Series AH-1218VS Woodturning Lathe: http://www.axminster.co.uk/axminster-ho ... ning-lathe Clubman Chuck SK100 - 1" x 8tpi (ref T04M): http://www.axminster.co.uk/clubman-chuc ... i-ref-t04m Type C 100mm Dovetail Jaws: http://www.axminster.co.uk/type-c-dovetail-jaws Der ud over har jeg fundet flg. sæt af drejejern, men vil gerne høre om I kender dem og kan anbefale et af dem, eller vil anbefale noget helt tredie: Axminster HSS Woodturning Tools Set: http://www.axminster.co.uk/axminster-hs ... -tools-set eller Faithfull HSS Turning Chisel Wooden Boxed Set 8Pc, (at der står Faithfull i navnet er jo ikke en garanti ;o): http://www.axminster.co.uk/faithfull-hs ... ed-set-8pc Og til sidst vil jeg hører, om der er nogen af jer, der kender denne båndsav fra Axminster?, den skal bruges til at save mindre emner til, der skal sættes i drejebænken: Axminster Hobby Series HBS205N Bandsaw: http://www.axminster.co.uk/axminster-ho ... 5n-bandsaw Venlig hilsen Carsten Ravn P.S. jeg er opmærksom på, at der er nogle af tingene der ikke er på lager i øjeblikket. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 14 feb 2014, 20:53 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af udstyr til nybegynder |
Hej. Dit valg af drejebænk og tilhørende spændepatron + bakker lyder som et ganske fornuftigt køb. Om netop *de* ekstra bakker er en god idé, afhænger af, hvad du vil i gang med a dreje. I tilfældet Axminster skal du være opmærksom på, at ved evt. fremtidige ønsker om flere bakker, så går turen altså forbi samme forretning for at de passer til patronen. Ikke at der er noget galt ved det. Jeg er ikke nogen tilhænger af drejejerns-sæt. Brug "Søg" funktionen her på forum og led efter kommentarer til valg af drejejern, så vil du se at rigtig mange af os har erfaret, at det første sæt drejejern sjældent har været i brug ret længe. Sæt er sammensat af det, de gerne vil af med. Skal du bare have noget at komme i gang med NU, så tag Axminster-sættet, der er en rimelig kvalitet til prisen. Sav vil jeg ikke gøre mig klog på. Dine chancer for at få gode råd og nyttige kontakter stiger betydeligt, hvis du udfylder din brugerprofil med nogenlunde hvor i landet, du bor. VH, Lars |
|
| Forfatter: | cravn1971 [ 14 feb 2014, 21:09 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af udstyr til nybegynder |
Hej Lars Tak for dine kommentarer. Kan du sige hvilke drejejern man skal have i sin samling, for at være dækket. Jeg vil gerne kunne dreje lidt af hvert, som drejebænkens størrelse tillader. Venlig hilsen Carsten P.S. hjemsted er tilføjet, tak for hintet. |
|
| Forfatter: | gammel nybegynder [ 14 feb 2014, 22:10 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af udstyr til nybegynder |
Hej Carsten! Velkommen på forum. Hvis du googler "Aktivitetshuset Odder" og går et stykke ned på siden, kan du se at de har trædrejning på programmet, jeg vil foreslå at du henvender dig til dem, det er en hyggelig flok, jeg har været sammen med nogle af dem på træf i hornslet. De vil garanteret hjælpe dig med gode råd og vejledninger og du kan sikkert også prøve forskellige drejebænke og diverse jern inden du går til indkøb. Det var den måde jeg selv startede op på igen, efter ikke rigtigt at være kommet igang for 30 år siden, det har virkelig sparet mig for mange problemer og fejlkøb, for som jeg tidligere har skrevet her på forum: Hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til!!!!!!!!!!!!!!!! God fornøjelse til dig fremover!!!! |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 14 feb 2014, 22:51 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af udstyr til nybegynder |
cravn1971 skrev: Hej Lars Tak for dine kommentarer. Kan du sige hvilke drejejern man skal have i sin samling, for at være dækket. Jeg vil gerne kunne dreje lidt af hvert, som drejebænkens størrelse tillader. Venlig hilsen Carsten P.S. hjemsted er tilføjet, tak for hintet. Du skal have: 1 ½" bowl gouge. 1 afstikkerstål. 1 skrubstål 1 mejsel - 3/4" er OK 1 skraber - 3/4" er OK. Alt andet er overflødigt og kommer i vejen for din læreprocess. Senere finder du sagtens på en hel masse andre - men begynd her. |
|
| Forfatter: | cravn1971 [ 14 feb 2014, 23:13 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af udstyr til nybegynder |
Hej "gammel nybegynder" & Jesper Tak for rådene, dem vil jeg undersøge nærmere. God weekend til jer alle, og endnu en gang tak for hjælpen. Venlig hilsen Carsten |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 15 feb 2014, 17:13 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af udstyr til nybegynder |
Hvis du følger Agerbundsens råd, går du ikke helt galt i byen. Jeg - som selv gør en del i spindeldrejning - ville nok også gerne have et 3/8" drejerør til spindeldrejning. Men hellere købe få, gode jern, man har et formål med, end en flok, man aldrig kommer til at bruge det halve af. VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|