| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Opgraderet slibestation...... http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=4576 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Agerbundsen [ 17 sep 2013, 16:16 ] |
| Titel: | Opgraderet slibestation...... |
Vedhæftet fil: After change.jpg Det skulle være så godt, så det må prøves!!!! Udskiftet slidt hvid AlOx slibesten med ikke så slidt og bedre korn 80 blå AlOx sten til venstre. Den bruges til almindeligt slibearbejde og især til at slibe skrabere og afstikker med. Bedre og mere stabil end den gamle hvide sten. Til højre er en CBN (Cubic Boron Nitride) korn 180 sten i størrelsen 8" (200 mm) x 1½" (40 mm). Det skulle efter sigende være toppen pt. Den sliber helt koldt, så kun selve stålet bliver lidt varmt, og der kommer ikke noget støv af stenen - som ikke er en sten, men en metal cylinder med CBN korn elektrogalvaniserede på cylinderen. "Stenen" er fuldstændig cylindrisk og balanceret - ingen vibrationer eller støj. Sliberidserne er ca. halvt så store som den gamle korn 80, men slibehastigheden er den samme, elle måske lidt hurtigere. Den passede næsten inden for de oprindelige skærme - men ikke helt. Det klaredes med et par skiver, så der nu er 1½ mm på hver side af stenen. På et eller andet tidspunkt, hvor jeg bliver hidsig nok, kan det nok ordnes med lidt slibning af indersiden af støbejernsdækslet. La' vær at spørge om prisen - det kan ikke betale sig til vores brug. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 17 sep 2013, 16:50 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
£149.50 for den vildeste af dem? Tillykke med de nye alufælge! VH, Lars |
|
| Forfatter: | johnhelm [ 17 sep 2013, 17:04 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
Lars, var det ikke dig der havde en ny Scheppach vådsliber med til sommermødet hos Jesper? Hvis ja - hvordan går det med den? passer "jernholderen" fra den anden leverandør (Tormek) til maskinen? |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 17 sep 2013, 19:25 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
Lars, læste du ikke den sidste sætning?? men jeg skal give dig en ramme: Du kunne ikke købe en ny Tormek (ikke at jeg ville overveje det) til den pris, men du kunne købe noget der smager, ligner, lugter som en rigtig maskine fra Onkel eller Biltema - men ikke er det.. Den er heller ikke fra UK. John, Mit indtryk af den slags holdeværktøj, som Lars havde med, er at det ikke er stabilt nok til at være effektivt. Ikke på kopien, og heller ikke rigtigt på den originale Tormek. Såvidt jeg husker, så var der en del vibration, og vi snakkede vist nok også om hvordan det kunne udbedres. Et 12 mm rundjern, som kun er understøttet i én ende er nu engang ikke så stabilt. Men det er min mening. Der er mange som lyder til at være glade for systemet. |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 17 sep 2013, 19:37 ] |
| Titel: | Stumpeskål..... |
Ø80 mm x 65 mm i hyænespættet ær: Vedhæftet fil: Stumpe side.jpg Vedhæftet fil: Stumpebund.jpg Ikke noget særligt, men et hurtigt forsøg med de nyslebne jern. Mit første indtryk er at det var nemmere at få en ren overflade i det halvvåde ær (ca. 25% vand) - som ellers har det med at trække trevler fra endetræet. V-jernet kunne bruges længere ind i bunden end normalt, før skift til U-jern og skraber. meget fine sletspåner var nemmere at kontrollere og skraberen virkede bedre slebet på den blå sten end det var på den hvide. Finish: 180 og 400 korn plus T-olie med terpentin og en smule sikkativ. Nu får vi se hvor oval den er i morgen. |
|
| Forfatter: | Kvisten1 [ 18 sep 2013, 20:08 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
DenKedelige skrev: £149.50 for den vildeste af dem? VH, Lars Lars de 149,5 pund er jo mange penge (har været på valuta-omregneren den skriver det er 1.300,- dk.kr.) http://www.amino.dk/regnskab/ der er en valuta omregner i højre side med dagens kurs. du kan købe en ny slibemaskine her, ja du kan faktisk få flere til den pris. http://outzen-quist.dk/elvaerktoej-102 Jeg tror jeg vil have sådan en her http://outzen-quist.dk/elvaerktoej-102/baenksliber-150mm-p427 |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 18 sep 2013, 21:55 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
Nu er det jo ikke altid man får værdi for det man betaler - men det er meget mere sjældent at man får en større værdi end man betaler for. |
|
| Forfatter: | BowAndFiddle [ 30 sep 2013, 00:51 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
Jesper Nu har du haft de nye "sten" i et stykke tid. Så betale sig og betale sig . . . jeg synes det store spørgsmål i denne forbindelse er om du er glad ved købet, eller om du ærgrer dig over at have brugt pengene? Hvad er du? Personligt mener jeg at "betale sig i økonomisk forstand" ikke er helt relevant i hobbysammenhæng. Hvis man er glad ved det købte uanset prisen så kan det vel betale sig. Hvis det skulle kunne betale sig i økonomisk forstand, så er der vist kun en lille håndfuld medlemmer her på forum for hvem investering i kostbart værktøj kan betale sig. Hele investeringen i værktøj, maskiner, lokaler, el og varme kan vist ikke betale sig i andet end den glæde man har ved de aktiviteter det indkøbte giver mulighed for. |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 30 sep 2013, 05:12 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
Jørgen, Der er ikke nogen tvivl om at CBN "stenen" sliber bedre end dem jeg havde før. Mit "set-up" er sådan at den højre side af bænksliberen har CBN stenen og bruges til mejsler og drejerør med en Oneway Varigrind og den gamle blå korn 80 er på den venstre side med en platform slibelære justeret til en 70° slibevinkel for skrabere. begge er nok det bedste indenfor deres teknologi. CBN stenen på korn 180 sliber lige så hurtigt som AlOx stenen, men er meget bedre balanceret og giver et finere skær. Det er især på mejsler at skæret er meget bedre og holder længere. Det er ikke nødvendigt at hone bagefter. At den er 40 mm bred gør det også nemmere, da det er lettere at blive på stenen. Alt i alt er det en betydelig forbedring - især da jeg også har arrangeret slibelærene så det er nemt og hurtigt at slibe nøjagtigt til de vinkler jeg bruger - 60° til bowlgouges, 50° til spindelrør og 40° til detailspindelrør. Da jeg er både noget utålmodig og lidt hysterisk over at have skarpt værktøj, så har det hele hjulpet en del. Det er lynhurtigt at slibe nøjagtigt - og det gør jeg tit. Økonomien er et andet spørgsmål. En CBN sten er ikke et "must have". Det kan sagtens lade sig gøre med en ny blå AlOx sten. På den anden side, så har min filosofi altid været at købe det bedste grej jeg har råd til - og min erfaring er at så holder det meget længe og er økonomiskt i del lange løb. Samtidigt er det en glæde at have noget som virkeligt fungerer som det skal. http://www.youtube.com/watch?v=rNCZP3veFqk Her er den samme bænksliber som min og den samme idé om slibelære etc. som jeg har - men ikke helt så kompleks som han viser. |
|
| Forfatter: | BowAndFiddle [ 30 sep 2013, 20:51 ] |
| Titel: | Re: Opgraderet slibestation...... |
Jesper Tak for din fine gennemgang. Det var en fornøjelse at læse og giver mig anledning til eftertanke i forbindelse med at jeg muligvis om et år eller to selv påtænker at opgradere til en anden bænksliber og andre slibemidler. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|